Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1015-1016 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bitterling ... - Ordbøgerne: C - chandler ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tragiske og den komiske opera er smeltet sammen. Han
var her en foregangsmand for de yngre langt underlegne
«Verister» og har med støtte af Berlioz’ og Davids
varme, vekslende orkestration overført noget af Wagners
teknik til den franske scene. Hans musik fængsler ved
eggende, egenartede, pikant harmoniserede pg modulerede
melodier, sprudlende rytmer og eiendommelig stedfarve.
Han viser ogsaa en betydelig evne til virkelig musikalsk
karaktertegning og slaar ved en fuldt bevidst, næsten
hensynsløs realisme, idet Carmen virkelig var ment som
en fabrikjente med fillede strømper og skjørt.
Derfor faldt operaen ogsaa igjennem, og det var først,
efterat Carmen er omgjort til en silkeraslende balletfigur,
at den har vundet sin verdensberømmelse. [Biografier
af Pigot og Bellaigue.]

Georges Bizet.

Bizzozero, Giulio (1846—1901), professor i
almindelig patologi i Turin. Navnlig bekjendt for sine studier
over blod; grundede «Archivio per le scienze mediche».

Biörenklou, Mattias (opr. Mylonius) (1607—71),
sv. lærd statsmand. 1637 professor i Upsala, fra 1640
i statstjenesten, virkede som diplomat i Münster og
Osnabruck, i Polen under Karl X, ved keiservalget og
Rhinforbundets dannelse 1658. Som rigsraad (fra 1664)
tilhænger af Sveriges anti-franske politik (forbindelse med
England 1665, tripelalliancen 1668).

Biørn, Ludvig Marinus (1835—), n.-amer. prest,
blev 1861 prest i Manitowoc, Wisconsin, senere i
Minnesota, var i flere aar den Norske synodes sekretær.
Udtraadte af synoden 1887 og deltog i stiftelsen af den
Forenede kirke.

Biørn, Nils Andreas (1807—87), n. prest, senest i
Nordre Aurdal, var i andet egteskab gift med Henrik
Wergelands enke, arbeidede for oprettelse af barneasyler
og andre samfundsgavnlige anstalter og foreninger, udgav
«Asyltidende» (1842—43) og «Børnevennen» (1843—50).

Bjaaen, Sætersdalens høiestliggende heiegaard med
turiststation, nær grænsen mod Bratsberg paa fjeldveien
fra Breivik (Breive) i Sætersdalen til Haukeli i Bratsberg.

Bjarkemaal har navn efter den danske sagnhelt
Bødvar Bjarke, en af Rolv Krakes tolv berserker. Digtet
skildrer Rolvs sidste kamp. Det begynder med Hjaltes
og Bjarkes opraab til kjæmperne og kaldes derfor ogsaa
Huskarlahvot. I slaget ved Stiklestad kvad Tormod
Kolbrunarskald digtet for Olav den helliges mænd.
Dets indhold kjendes af Sakses latinske omskrivning og
af sagaen om Rolv Krake. Dets forfattelsestid kan ikke
nærmere angives.

Bjarkø, herred i Tromsø amt, 131 km.² med
1765 indb.; 13.6 pr. km.² Herredet, der svarer til
B. prestegjeld og sogn, ligger n. f. Harstad paa østsiden af
Andsfjorden og bestaar udelukkende af øer, hvoriblandt B.,
Sandsøen, en større del af Grytø og en mindre af Senjen.
Af arealet er 3.3 km.² aker og eng, 3 km.² skog og
124.7 km.² udmark, snaufjeld og indsjøer. Fjeldet Senjehesten paa
Senjen naar op til en høide af 300 m., forøvrigt er øerne
træfattige med lidet udprægede og ikke synderlig høie
fjelde. Fiskeri er den vigtigste næringsvei, og der findes
flere mindre fiskevær, hvoriblandt Steinvær, Sjursvik og
Meløvær. I 1904 var udbyttet af skreifisket 31343 kr.,
samlet udbytte af fiskerierne 34248 kr. Paa B. og Melø
er tranbrænderi. Inden herredet er flere jernmalmforekomster,
hvoriblandt Nordlandske malmfelters gruber paa
B. og Melø gruber (Nordiska grufaktiebolaget). Ved
sidstnævnte grube produceredes i 1906 13000 tons jernmalm
og beskjæftigedes 40 mand. B. sparebank oprettet 1902.
Antagen formue 1906 475600 kr., indtægt 265775 kr.

Bjarkø, en 16 km.² stor ø i B. herred, Tromsø amt.
688 indb. Den var helt tilbage til 10 aarh. sæde for
mægtige høvdinger, hvorom se Bjarkøætten. Af
fordums glans er nu intet andet spor end nogle gravhauge.

Bjarkøret (oldn. Biarkeyiarréttr) bruges i vor gamle
ret om de paa handelspladsene (kjøbstæder, markeder,
fiskevær o. l.) gjældende, specielle bestemmelser, dels
omhandlende sjø- og handelsret, dels af lokalt,
politimæssigt indhold. Allerede i det 12 aarh. synes B. at være
optegnet. Oprindelig har teksten maaske blot omfattet
sjø- og handelsretten, men den er i hvert fald senere
udvidet ved optagelse af væsentlige dele af den øvrige
paa kjøbstadsforholdene anvendelige ret (saaledes i
Nidaros, hvor B. i det væsentlige gjengiver den almindelige
Frostatingsret, anvendt paa denne kjøbstad). — Magnus
Lagabøter lod i tilslutning til landsloven udarbeide en
by lov, hvilken vedtoges i Bergen 1276 og derpaa med
lokale ændringer i de øvrige byer.

Bjarkøætten, navn paa en høit anseet, et par gange
gjennem kvindeled fortsat norsk middelaldersk æt, hvis
ældste, mere bekjendte mand var Tore Hund. Gjennem
dennes datter kom Bjarkø over til en gren af Arnungeætten
(s. d), der uddøde paa mandslinjen 1183, hvorpaa
hovedsædet ved giftermaal kom til lagmanden Bjarne
Maardssøn, stamfaderen til den yngre b. Hans sønnesøns
søn, baronen Bjarne Erlingssøn, som ved egteskab med
Margrete Nikolausdatter blev eier ogsaa af Giske, var en af
de mest fremtrædende medlemmer af formynderstyrelsen
under Erik II og anvendtes i flere vigtige diplomatiske
sendelser. Hans store eiendomme deltes ved hans død,
men forenedes atter af brodersønnen Erling Vidkunssøp,
der hertil ogsaa føiede sin moderarv, Stovreim. Erling
Vidkunssøn var drotsete 1323—32. Ved sin død 1355
efterlod han sig kun døtre; den ene af disse, Ingeborg,
bragte Bjarkø og Giske til sin egtefælle, Sigurd Havthorssøn,
Haakon V’s dattersøn.

Bjarmeland, bjarmer forekommer ofte i sagaerne
som navne paa landet og folket s. og s.ø. for det Hvide
hav og langs Dvina. De tilsvarende finske ord, Perma
og permalaiset, betegner dog kun to smaa stammer
(permer og Syrjæner) og disses hjemsted ved elven Kama
længere ind i Rusland. Nordmændene har imidlertid
taget disse navne i en langt videre betydning og anvendt
dem paa de finske kareler ved Dvina og Hvidehavet.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>