Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1025-1026 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjørke ... - Ordbøgerne: C - chassie ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Krøyer, har han senere i det realistiske genre- og
portrætmaleri udviklet sig til fuld selvstændighed.

Bjørke, inderste dampskibsanløbssted i
Hjørundfjorden, Søndmør. Herfra fører offentlig kjørevei over
til Austefjorden, en arm af Voldsfjorden.

Bjørkedalseidet, et nogle og tyve km. bredt eid,
pashøide 416 m. o. h., mellem Nordfjordens arm
Eidsfjorden og Voldsfjordens arm Kilsfjorden. Her er
nu kjørevei, der altsaa forbinder Søndmør og Nordfjord.

Bjørkelangen, indsjø i Høland herred, Akershus;
4.20 km.² 125 m. o. h. Urskog—Høland-banen gaar langs
vandets vestre bred; ca. 2 km. nord for dets nordre ende
ligger Bjørkelangen jernbanestation.

Björklund, Johan Gustaf (1846—1903), sv.
filosof, beklædte ingen officiel stilling, men levede for sine
studier, der dels angik samfundslære: «Om nationernas
sammanväxning» (1887), «Freds- och afväpningsfrågan»
(1895), dels naturfilosofi: «Om forhållandet mellan själ
och kropp» (1894), «Om döden och uppståndelsen från
cellärans synpunkt» (1900). B. forener streng
naturvidenskabelig metode med filosofisk idealisme i sin
verdensopfatning.

Björkö i Mälaren var i den tidligste middelalder et
vigtigt handels- og kulturcentrum. Her laa byen Birka,
hvor Ansgar i 830 første gang prædikede kristendommen
i Norden. Bytomten er dækket af et 1—2 1/2 m. dybt
lag af «sort» jord, farvet af kul fra de gamle ildsteder;
dette «kulturlag» fra vikingetiden indeholder talrige
oldsager, dyreben af ca. 50 forskjellige arter, spor af
tømmerhuse og lerklinte hytter. Ved byen findes den ældste
kristelige begravelsesplads i Norden; gravene har hverken
hauge eller stensætninger; ligene ligger i kister eller
tømrede grave. Udenfor byen er det største kjendte gravfelt
fra yngre jernalder, over 2000 hauge med brændte lig i
lerurner og ubrændte lig i kister. Udgravningerne paa B.,
ledet af dr. Hjalmar Stolpe, har stor arkæologisk interesse.

Björlin, Gustaf (1845—), sv. general og forfatter,
fra 1903 øverstbefalende paa Gotland. Har udgivet flere
tildels ensidig farvede arbeider over krigsvidenskabelige
og historiske emner (bl. a. «Kriget i Norge 1814 efter
samtidas vittnesbord», 1893) og har redigeret tidsskriftet
«Svenske soldaten».

Björling, Emanuel Gabriel (1808—72), f. i Västerås,
en af Sveriges mest fremragende pædagoger, virkede i
en lang aarrække som rektor i sin fødeby. Han har
skrevet fortrinlige matematiske skolebøger, der benyttes
meget, desuden forskjellige tidsskriftsartikler.

Bjørlykke, Knud Olai (1860—), n. geolog, overlærer
i geologi ved Norges landbrugshøiskole, dr. philos. (1907).
Har tidligere været ansat ved Norges geologiske
undersøgelse. Han har udgivet et geologisk kart over Kristiania
by, lærebøger i geologi og mineralogi samt flere arbeider
om de løse afleiringer og om det centrale Norges geologi.

Bjørn, Nils Andreas, se Biørn.

Bjørn (astr.), to stjernebilleder paa nordhimmelen, altid
over horisonten i vore nordlige egne. Store B. (Ursa
major) omfatter de under navnet «Karlsvognen» kjendte
syv klare stjerner i ryg og hale foruden mange svagere,
deriblandt de tre stjernepar i poterne. Den mellemste
stjerne i vognstangen er en i kikkert let opløselig smuk
dobbeltstjerne (Mizar), i hvis nærhed sees en allerede
for blotte øine synlig mindre stjerne (Alcor), tidligere
kaldt «Prøveren» (af menneskets synskraft). — Lille B.
(U. minor) dannes væsentlig af syv stjerner, en
formindsket kopi af Karlsvognen, hvor den yderste i halen
(stangen) er Polarstjernen.

Bjørne (ursidae), en familie af rovdyrenes orden;
stor, gjerne noget plump krop, kort hale, smaa ører,
kraftige lemmer og fem rette tær med lange klør, som
ikke kan trækkes ind. Under gangen træder b. paa hele
saalen. Altædende dyr; i overensstemmelse hermed er
deres sagtænder smaa, ofte falder de ud hos de voksne
dyr, rovtanden er ligesom de vel udviklede,
bagenforliggende knudetænder bredkronet og indrettet til
søndermaling af føden. B.-familien er temmelig artsfattig;
dens geografiske udbredelse derimod ret stor.

Den brune bjørn (ursus arctos).

Den almindelige land-b. (ursus arctos) varierer
betydelig i størrelse og særlig i farve: fra sortbrun til
lys graabrun. Man skjelner derfor mellem flere under-
arter, som brun b. sort b., Libanons.b. o. s. v. Land-b.
er Europas største og sterkeste rovdyr. Længde indtil
2 m., skulderhøide indtil 1.25 m. Den er for lang tid
siden udryddet i England og de mere tætbebyggede dele
af Europas fastland, men findes i skogrige bjergegne helt
ned til Pyrenæerne, Grækenland og Kaukasus. Hos os
forekommer den endnu ret talrig, saavel s. som n. for
Dovre, og ligeledes i Mellem- og Nordsveriges skogtrakter.
Forøvrigt er land-b. udbredt over de mellemste og
nordlige dele af Asien. Som regel er land-b. et fredeligt dyr,
som væsentlig nærer sig af bær, saftige rødder og urter,
insektlarver, myrer og honning; i mangel af saadan
føde søger den sig dog større bytte som faar, kvæg og
heste og kan, naar den først faar smag paa varmblodige
dyrs kjød, gjøre stort ugagn. Som saalegjænger staar
den i hurtighed tilbage for de rovdyr, som gaar paa
tærne; dog formaar den i sit løb med lethed at indhente

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>