Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1083-1084 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blodstensmalm ... - Ordbøgerne: C - cœur ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at løbe ud af de blokerede havne. — Ved «fredelig b.>
forstaaes, at en stat søger at fremtvinge indrømmelser
eller opreisning af en anden stat ved uden at erklære
denne stat krig at blokere dens kyst eller en eller flere
af dens havne. Retten til at opbringe fartøier, som
krænker saadan b., er omstridt. Folkeretsinstitutet
udtaler sig i 1887 for, at disse b.-brydere skal kunne tages
i midlertidig forvaring uden ved frigivelsen at have ret
til erstatning; England hævder at kunne opbringe dem.

Blokadebryder, skib, almindeligvis hurtiggaaende,
der gjennemtrænger eller søger at gjennemtrænge en
havns blokade. Hvis saadant lykkes gjentagende, regnes
blokaden ikke som effektiv.

Blokbøger kaldes de ved træsnit fremstillede bøger
fra tiden før og kort efter de bevægelige typers
opfindelse. Da fremgangsmaaden betingede et ensidigt tryk,
maatte to og to blade klæbes sammen for at skaffe
sammenhængende tekst. De opbevarede b. er gjerne af
folkeligt indhold med talrige illustrationer og kort tekst
som «Dødedanse», «Biblia pauperum» (s. d.) o. s. v.

Blokere.

1. Ved militære midler at afsperre en fremmed magts
territorium (fæstning, havn m. v.) fra samkvem med
udenverdenen (se Blokade). —

2. At sætte en type omvendt (🁢) for at antyde, at det
manglende bogstav senere vil blive indsat. —

3. At hindre en arbeidsgiver fra at faa arbeidere for
derigjennem at tvinge ham til eftergivenhed.
(Smlg. Boycotting.)

Blokformer, større stempler, udskaaret i træ, der
bruges til trykning af tøi, voksdug og tapeter.

Blokhus, en til vagthold og forsvar opført bygning
af træ eller sten; tag og vægge beskyttet mod
beskydning ved jorddækning. Moderne b. er indrettet for
infanteribesætning, mitraljøser eller smaat skyts og udføres
i regelen provisorisk umiddelbart før eller under en
krig. De anvendes saavel til selvstændigt forsvar som
til støtte for andre forskansninger (gravforsvar,
se Kaponièrer). Betydningsfuld var englændernes
anvendelse af b. i sidste del af Boerkrigen (1899—1902)
paa etappelinjer og ved pacificering af landet. —

Blokhus: a skydehuller.

I ældre tid havde solid laftede tømmer-b. tilstrækkelig
modstandskraft (heraf navnet), og de anvendtes da
selv ved permanente fæstninger. Ved de provisorisk
befæstede «posteringer» i vore skogrige grænsetrakter
spillede de laftede b. under tidligere tiders krige med Sverige
en fremtrædende rolle. De var i regelen kun indrettet
for infanteriforsvar, undertiden ogsaa for kanoner.

Blokhus, d. badested i Jylland ved Skagerak; har
redningsstation; lidt fiskeri.

Blokkebær, se Lyngfamilien.

Blokskib, ældre, afrigget, forankret krigsfartøi, der
tidligere anvendtes til forsvar af havne, indløb el. l., altsaa
et slags flydende batteri. B. brugtes f. eks. i slaget paa
Kjøbenhavns red 2 april 1801.

Bloksystem (bloksignalsystem), først anvendt i England.
Benyttes især paa dobbeltsporede jernbanestrækninger
for at muliggjøre afsendelsen af mange tog med
korte mellemrum og uden fare for, at de paa strækningen
mellem to stationer skal indhente og paakjøre hinanden.
Banelinjen mellem stationerne deles i to eller flere
blokintervaller ved etablering af blokposter, udstyret med
signalmaster (bloksignaler) og i indbyrdes telegrafisk
forbindelse. Denne forbindelse kan enten blot fremkalde
et avertissementssignal, hvorefter blokposten stiller sit
mastesignal, eller den medfører en saadan mekanisk
afhængighed, at mastesignalet ikke kan trækkes til
stillingen «fri bane», med mindre det i forveien er udløst
(deblokeret) ad elektrisk vei af naboblokposten, som
derved samtidig blokerer sit eget signal. Saa længe et
tog bevæger sig over et blokinterval, er dette sperret
ved stopsignal for alle følgende tog, til naboblokposten
har meldt toget ude af intervallet. Paa enkeltsporede
strækninger hindres paa lignende maade ved b., baade
at togene kjører mod hinanden og indhenter hinanden.
De apparater, hvorigjennem de elektriske meldinger
træder synlig frem for blokposten, kaldes blokapparater;
de forekommer i mange forskjellige konstruktioner,
hvoraf hos os særlig er kjendt system Siemens & Halske.

Bloktind, en spids fjeldtop (1032 m.) s. f. Tjongsfjorden
i Rødø herred. Nordlands amt.

Blokzijl (Blokzyl), havneby i Nederlandene ved Zuidersjøen.

Blom, Christian (1782—1861), n. assurancedirektør
og skibsreder, har bl. a. skrevet musiken til Bjerregaards
«kronede» norske nationalsang «Sønner af Norge» (1820).
Tekst og musik blev efter priskonkurrance belønnet med
100 spd. hver. Broderen Fredrik B. (1769—1806), død
i Vestindien, var en bekjendt violinist.

Blom, Gustav Peter (1785—1869), n. embedsmand,
politiker og historiker. B. blev sorenskriver 1810 og
sendtes 1814 som 2den repræsentant for Jarlsberg til
Eidsvold, hvor han sluttede sig til det Wedel’ske unionsparti.
Hans dagbog herfra (offentliggjort i «Historisk
tidsskrift» 3 r., 1 bd., 1888) er interessant. 1826 blev B.
byfoged i Drammen og var 1831—57 amtmand i Buskerud.
Han repræsenterede Drammen paa alle storting
1830—48, undtagen 1845. Han havde her betydelig
andel i en række af de største og vigtigste lovarbeider
fra hin tid. B. bidrog meget til at gjøre Norge kjendt
i udlandet ved sine verker «Das Königreich Norwegen,
statistisch beschrieben» (1843) og «Geschichte der
Staatsveränderung Norwegens» (1858, n. udg. 1860). Forfatter
af den anonyme, kulturhistorisk interessante novelle
«Før og nu».

Blom, Hans Ørn (1817—85), foreg.s søn, n. forfatter,
en tidlang ekstraskriver i finansdept., deltog som
frivillig i den dansk-tyske krig i 1848. I brochuren
«Upartisk betragtning af vor litteratur» (1840) viste han
sig som ivrig tilhænger af Wergeland. B.s digte og
og noveller er uden betydning, derimod spillede hans
teaterstykker trods sin ufuldkommenhed en vis rolle i
en paa dette omraade fattig tid; han gjorde særlig
lykke med vaudevillen «Tordenskjold» (1847). I anledning
af hans entusiastiske rimbrev til Vilhelm Wiehe, da
denne forlod Christiania theater, skrev Ibsen sit
bekjendte digt «Aabent brev. Til digteren H. Ø. Blom»
(1859).

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>