Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1089-1090 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blomsterur ... - Ordbøgerne: C - coller ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skudsystem. hvis akse har eiendommelige forgreningsformer,
og hvis blade er sterkt metamorfoseret.
Foruden blomstens fire forskjellige slags blade har b. ogsaa
høiblade; disse kaldes dækblade, hvis de støtter en blomst,
men forblade, hvis de sidder paa selve blomsterstilken.
I morfologisk henseende er der to hovedgrupper af b. :
racemøse og cymøse. Hos de første grener
hovedaksen sig sterkere end sideakserne. Af de racemose b.
er følgende de vigtigste:

1. Klasen, som har stilkede blomster paa en forlænget
hovedakse, f. eks. hyrdetaske.

2. Akset med siddende blomster paa en forlænget
hovedakse, f. eks. kjæmpe. Er aksen tyk og kjødet, kaldes
akset kolbe, f. eks. hos myrkongle (calla), dersom akset
efter afblomstringen falder af som et hele, kaldes det
rakle. f. eks. birk, hassel.

3. Hoved har kort hovedakse og siddende blomster (kløver).
Er hovedet ved basis omgivet af en samling høiblade (svøb),
kaldes det kurv (løvetand).

4. Skjermen har stilkede blomster, som udgaar fra en meget
kort hovedakse (primula).

Skjerm af primula.

Kvast af arve.

Hos de cymøse b. grener sideakserne sig sterkere end
de relative hovedakser, som udvikler en endeblomst.
Herhen hører f. eks.:

1. Kvast; d. e. hver relative hovedakse frembringer
to grene (arve).

2. Enarmede kvaste: d. e. hver relative hovedakse faar kun
én gren (forglemmigei). Efter grenens stilling opstaar
forskjellige slags kvaste.

Blomsterur (bot.). Hos enkelte planter aabner og lukker
blomsterne sig paa en bestemt tid af dagen. Ved
sammenstilling af flere saadanne vekster, hvis aabning og
lukning i forhold til hinanden falder til forskjellig tid
paa dagen, er det lykkedes at konstruere saakaldte b.
Linné er den første, som har sammenstillet et saadant.

Blomstrand, Christian Wilhelm (1826—97), sv.
kemiker, 1856 adjunkt ved universitetet i Lund, deltog
1861 i en ekspedition til Spitsbergen. 1862—95 N. J.
Berlins efterfølger som professor i kemi (og mineralogi)
i Lund. B. har udført talrige vidensk. undersøgelser,
især over uorganiske emner, og analyseret mange, især
skandinaviske, mineraller. Var desuden ualmindelig
belæst og deltog med iver i sin tids videnskabelige
diskussioner. Nævnes kan hans verk «Chemie der Jetztzeit»
(1869), som endnu har betydning for nye generationers
forstaaelse af brydningen mellem anskuelserne om de
kemiske forbindelsers bygning ved valensbegrebets
indførelse, samt den saakaldte Blomstrand-Jørgensenske
teori» om metalammoniakforbindelsernes bygning, der i
de sidste ca. 15 aar har været et af den uorganiske
kemis sterkest diskuterede emner.

Blond (fr.), lys af haar og hudfarve; blondin,
lyshaaret mand; blondine, lyshaaret kvinde.

Blondel de Néelle [blõdæl də neél], fr. digter fra
12 aarh. Efter sagnet vandrede han rundt som sanger
for at finde den fangne Richard Løvehjerte, indtil han
endelig paa slottet Duncastein hørte ham svare fra
brystvernet (operaen «Richard Løvehjerte» af Gritry).

Blondel [blõdæl], Georges (1856—), fr. handelspolitiker
og nationaløkonom, f. i Dijon, studerede flere aar
i Tyskland, hvis økonomiske forhold han nøie kjender,
professor efterhaanden i Lyon, Lille og Paris. Han har
skrevet en mængde afhandlinger og bøger, bl. a. om
Tysklands landøkonomiske og industrielle forhold, om
told- og handelspolitik i de store industrilande og om
sit fædrelands konkurrance-evne paa verdensmarkedet.

Blonder, benævnelse for simplere sorter kniplinger,
oftest af raa- el. halvsilke: hekles ogsaa af andre raastoffe.

Blondin [blõdæ’], Charles (1824—97), fr. linedanser,
der eg. hed Jean François Gravelet. Gik flere
gange over Niagara paa en line 50 m. over faldet, sidste
gang 1860 paa stylter. Besøgte senere alle Europas
større byer.

Blondlot [blõlå’], Prosper René (1849—), fr.
fysiker, fra 1886 professor ved det naturvidenskabelige
fakultet i Nancy har fornemmelig arbeidet paa
elektricitetslærens omraade (Hertz’ske bølger, røntgenstraaler
o. s. v.). I 1902 mente han at have paavist, at
røntgenstraaler var polariserede, men kom senere til det resultat,
at det ikke var røntgenstraaler, han havde arbeidet med,
men et nyt slags straaler, som han kaldte N-straaler
(efter Nancy), og som han mente at kunne paavise
derved, at de skulde bringe en liden, nogle mm. stor plade
belagt med fosforescerende svovlkalcium til at lyse
sterkere. Carpentier mente at kunne paavise, at saadanne
N-straaler udsendtes fra mennesker og dyr, idet de
opstod ved livsprocesserne. Tyske og engelske fysikere,
som forgjæves har søgt at eftergjøre B.s forsøg, stiller
sig skeptisk overfor dem, og ogsaa i Frankrige er de
mødt med tvil, medens paa den anden side mange af
Frankriges mest fremragende fysikere har anerkjendt
forsøgene, ligesom B.i 1904 tildeltes det franske
videnskabsakademis pris paa 50000 frc. for sine fysiske arbeider.

Bloomerdragt [blūmə-], kvindedragt, væsentlig som
den mandlige, med nogen ændring, indført af Amalia
Bloomer (1817—94), som 1850 i Nordamerika forsøgte
at afskaffe skjørtet og erstatte det med benklæder
(petticoat reform). Møder afholdtes, og Bloomerforeninger
dannedes i Amerika og England: men efterhaanden
sygnede bevægelsen hen.

Bloomfield [blūmfīld], Maurice (1855—), amer,
indolog, f. i Biditz i Østerrige, udvandrede i 1867. Blev
1881 professor i sanskrit og sammenlignende
sprogforskning ved Johns Hopkins’ universitet i Baltimore og har
udgivet indiske tekster i engelske og tyske samlerverker.
B. er medlem af direktionen for «American Oriental
society» og ansees som autoritet navnlig i spørsmaal
vedk. Veda-litteraturen.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>