Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bløddyr ... - Ordbøgerne: C - compagnon ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bløddyr (mollusca), en af dyrerigets hovedstammer,
omfatter dyr med uleddet krop og blød, slimet, paa
nøgne steder som regel flimmerklædt hud. Legemets
hovedmasse dannes af den tyndvæggede indvoldssæk,
som indeholder tarm, lever, hjerte, nyrer og forplantningsorganer,
og som hos de fleste b. fortil gaar over i et tydeligt
hoved, som bærer mundaabningen samt et par øine og
følehorn. Paa undersiden er kropsvæggen udviklet til
en uparret muskuløs fod, som tjener som bevægelsesorgan.
Paa rygsiden danner kropsvæggen som regel en
uparret el. parret (muslinger) fold, den saak. kappe,
som, naar den er vel udviklet, omslutter størstedelen af
dyret, saaledes at der mellem kroppen og kappen dannes
en lommeagtig hulhed, kappehulen; i denne ligger
hos de fleste b. karrige gjeller, hos landformer virker
den derimod som en slags lunge. Paa sin udvendige
side er kappen dækket af et epithel, som har evnen til
at danne et fast, kalkholdigt skal, som tjener de bløde
dele til beskyttelse; hvor kappen er parret, er skallet det
ogsaa. — Hvad b.s indre bygning angaar, bestaar
nervesystemet af tre par ganglier, forbundet med hinanden
ved nervestrenge; det første par el. hjerneganglierne
ligger over svelget og sender nerver til øine
og følehorn ; under tarmen, lige mod foden, ligger
fodganglierne, som staar i forbindelse med de saak.
høreblærer, længere bag under tarmen ligger
indvoldsganglierne med nerver til indvoldene og til et
eiendommeligt organ, som ligger i kappehulens væg og
opfattes som lugteorgan. Alt efter dyrets bygning kan de
tre gangliepar ligge langt fra hverandre eller tæt sammen
og ogsaa forøvrigt vise et vekslende indbyrdes forhold. —
Tarmkanalen har egen mund- og gataabning og viser
gjerne et udvidet parti (en mavesæk). Der findes ofte
spytkjertler, som udtømmes i mundhulen, samt altid en
veludviklet lever, som tømmes i mavesækken.
I mundhulens bund findes hos de fleste b. (dog ikke
muslingerne) en eiendommelig raspetunge (radula), beklædt
med en tynd, fast hinde, som bærer tverrækker af fine
bagudrettede chitintænder. — Hjertet ligger paa
rygsiden og fører renset (arterielt) blod. det bestaar af et
hjertekammer og et el. to (i et enkelt tilfælde fire)
forkammere (eftersom gjellerne er parret el. ikke). Der
findes altid egne arterier og vener, et fuldstændig sluttet
kredsløb med haarkarnet findes dog kun hos blækspruterne.
Hjertet er omsluttet af en hjertesæk, som er
at opfatte som en rest af den forøvrigt sterkt
tilbagedannede kropshule; den staar i aaben forbindelse med
nyrerne og forplantningskjertlernes indre. — Nyrekanalerne
(el. Bojanus’ organer) er som regel tilstede som
ét par, hos visse som to par og hos sneglene paa grund
af ensidig tilbagedannelse alene som én kanal; de
munder med en flimmer tragt i hjertesækken og med sin
anden aabning i kappehulen. — Forplantningskjertlen
er enten parret el, uparret, kan være særkjønnet
el. tvekjønnet. Der forekommer ofte kompliceret
byggede bikjertler og eiendommelige parringsorganer. —
Formeringen er hos b. altid kjønnet. Eggene er gjerne
blommerige el. omgivet af eggehvide, som udskilles i
egne kjertler, de afsættes gjerne mange sammen i
klumper. — De fleste b. gjennemgaar en forvandling; de
forskjellige former har en fælles eiendommelig larveform
(den saak. veligerlarve), som svømmer frit omkring i
vandet og er af stor betydning for b.s udbredelse, da
mange af disse fører et fastsiddende el. ialfald lidet
bevægeligt liv. B. omfatter en stor mængde former. De
findes ogsaa i betydelige mængder i tidligere jordlag og
spiller en stor rolle som ledefossiler. De fleste b. lever
i havet, en del i ferskvand, færre paa land. B. deles i
fire klasser: 1. Urmollusker, 2. snegle. 3. muslinger,
4. blækspruter (se disse art.).
Blødehjul. Rensning af brugte flasker indledes ved en udblødning
i varmt vand. B. er et langsomt roterende hjul med mange celler.
Flaskerne stikkes ind i cellerne og bevæges med hjulet gjennem
vandet, hvorved udblødningen iverksættes.
 |
| Blødehjul. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
