Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bobine ... - Ordbøgerne: C - complain ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Har bygget udstillingsbygninger i Stockholm 1897
og Paris 1900. Af hans øvrige talrige arbeider indtager
det nye posthus i Stockholm en fremragende plads.
Bobine,
1. Det paa en selfactorspindemaskines spindel
i koniske lag opviklede traadlegeme, ogsaa kaldt cop,
hvis form ikke ødelægges, naar det aftages spindelen.
2. Smal spole med traad anbragt i skyttel for
bobbinetvævning.
Bobrikov, Nikolai Ivanovitsj (1839—1904), rus.
general og generalguvernør i Finland. Efter at have faaet
sin første uddannelse i et kadetkorps gjennemgik han
generalstabsakademiet og tjenstgjorde derefter i flere
generalstabsstillinger. Blev i mars 1898 medlem af det
øverste krigsraad, hvorefter han i august s. a. udnævntes
til Finlands generalguvernør. Som saadan fik han til
opgave energisk at gjennemføre storfyrstendømmets
russificering og administrative forening med keiserriget.
Herunder foretoges mangt et skridt, som stred mod
Finlands, af keiseren anerkjendte forfatning.
Indledningen var udfærdigelsen af et manifest 15/2 1899, der
faktisk suspenderede landdagens lovgivende myndighed.
Trykkefriheden indskrænkedes ved en streng censur,
breve aabnedes, foreningsfriheden ophævedes, idet der
til afholdelse endogsaa af videnskabelige forhandlinger
krævedes samtykke af B. I senatet, der lod sig laane
til gjennemførelsen af B.s «reformer», blev russisk
officielt sprog, høiere embedsmænd, som ikke talte russisk,
fjernedes og erstattedes med russere. Da saa B. i 1903
fik omtrent diktatorisk magt, begyndte udvisninger og
deportationer; der indførtes russisk pastvang o. s. v.
B.s hensynsløshed vakte indignation over hele den civiliserede
verden. Tilslut blev han 3/16 juni 1904 skudt af finnen
E. Schauman, som derpaa skjød sig selv.
Bobrinez, Rusland, by i guv. Chersson, 60 km. s. f.
Jelissawetgrad, 14000 indb.; tobaksavl, korn- og kvæghandel.
Bóbrka [búbka], Østerrige, liden by i Galizien, 35
km. s. ø. f. Lemberg.
Bobruisk, Rusland, by og vigtig fæstning i guv. Minsk,
ved Beresina, 138 m. o. h., 35000 indb.; korn- og
tømmerhandel.
Bobrzynski, Michal (1849-), f. i Krakau, blev 1877
professor i tysk og gammelpolsk ret i Krakau og 1885
medlem af den østerrigske rigsdag. Siden 1890 præsident
for skoleraadet i Galizien. Hovedverk «Dzieje Polski»
(Polens historie), hvori han fremholder de indre feil i
staten som hovedaarsag til Polens fald.
Bocage [båkáž], Manoel Maria Barbosa du (1765—1805),
port. digter. Hans liberale anskuelser bragte ham
flere gange paa kant med de styrende. Han har skrevet
udmerkede vers, særlig bekjendt er hans sonetter.
Sammen med sine efterfølgere danner han overgangen fra
klassicismen til den senere nationale digterskole.
Bocage [båkáž], Frankrige.
1. Skogklædt aaslandskab i Normandi, paa halvøen Cotentin,
mellem Caen og Avranches, med hovedstaden Vire og høider paa 360 m.
2. Landskab i Bretagne, med hovedstaden Vitré, ø. f. Rennes.
3. Landskab i Vendée.
Boccaccio [-kátšå], Giovanni (1313—75). ital.
forfatter, skaber af den italienske prosa, den første
moderne novellist, var fra Firenze, hvor hans fader var
kjøbmand; hans moder var fransk. Han blev først uddannet
for handelen, drog 1330 til Neapel, hvor han opholdt
sig i flere aar, opgav handelen, studerede retsvidenskab,
men ofrede sig endelig helt for sin forfattervirksomhed
og sine studier af klassisk litteratur. I Neapel
kom han snart til at færdes i de forfinede og frivole
hofkredse blandt digtere og lærde og forelskede sig i en
gift dame, en uegte datter af kong Robert, Maria, som
han har besunget og foreviget i sin digtning under navnet
Fiammetta. Fra begyndelsen af 1340-aarene levede han
mest i Firenze, hvor han flere gange blev anvendt i
diplomatiske erender, men væsentlig arbeidede med sine
skrifter og klassiske studier og viste sig særlig virksom
for udbredelsen af kjendskabet til græsk digtning og
kultur. Han var en god ven af Petrarca, beundrede
Dante og fik i sine sidste leveaar det ærefulde hverv at
holde offentlige forelæsninger over dennes «Divina
commedia». B.s første arbeide, romanen «Filocolo», der er
bygget over den gamle franske digtning om «Floire et
Blanchefleur», er epokegjørende som prosaroman, men
betegner begynderstadiet i hans kunst. Med «Ameto»,
der er skrevet dels i prosa og dels paa vers, blev han
forløber for de senere dyrkere af hyrdedigtningen. I sin
«Amorosa Fiammetta» skabte han en fin psykologisk
kjærlighedsroman. Men det verk, som til alle tider har
stillet ham blandt verdenslitteraturens mest kjendte mænd,
er hans «Decamerone» (1353). Det er en samling af 100
noveller, indfattet i én, ypperlig fremhævende ramme:
endel unge, fornemme damer og herrer flygter fra det
af pest hjemsøgte Firenze og slaar sig ned paa en villa
i nærheden, hvor de daglig samles (i løbet af 10 dage,
deraf navnet «Decamerone») og korter tiden med at
fortælle. Emnerne er for en stor del laant, bl. a. fra de
franske «fabliaux», men B. har givet dem den
kunstneriske udformning. Novellerne udmerker sig ved stor
friskhed og naturlighed og samtidig ved sin glimrende
stil; de er af meget forskjellig art, tragiske, rørende,
komiske, djervt sanselige; de giver ypperlige tidsbilleder
og menneskeskildringer baade fra de høiere samfundskredse
og, i særlig grad, fra folkets brede lag; fremstillingen
er ofte gjennemstrømmet af dybt humor eller gjennemskinnet
af skarp ironi, som navnlig blotter geistligheden
og ubarmhjertig gjør den til gjenstand for spot.
B.s poetiske arbeider var heller ikke uden betydning.
Hans allegoriske «Amorosa visione» er skrevet i terziner,
derimod har han i heltedigtet «La Teseide» saavelsom
i den betydeligere digtning «Filostrato» og i det fine,
yndefulde hyrdedigt «Il ninfale fiesolano» anvendt den
skjønne versform ottave rime, som senere blev optaget
af de store italienske epikere, gjennem hvis digtning det
er blevet saa berømt. Af B.s verker maa forøvrigt nævnes
hans «Vita di Dante» og «Commento sopra la commedia
di Dante». Han skrev desuden flere i sin tid meget
anseede haandbøger og andre skrifter paa latin.
Boccaccio [-kátšå], operette af Suppé.
Bocca della verita (ital.), sandhedens mund, navn
paa en mægtig antik maske i kirken S. Maria in Cosmedin
i Rom. Sagnet fortalte om den, at romerne brugte den
ved edsaflæggelse. Den svergende stak sin haand i
maskens mund, der i tilfælde af mened holdt den fast.
Boccardo, Girolamo (1829—1904), it. socialøkonom
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
