Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogstav ... - Ordbøgerne: C - conoid ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indkjøb af store skogstrækninger paa Krokskogen og i
Bærum. Efter Peder Leuchs død i 1693 eiedes B. af
hans søn stadskaptein Morten Leuch (d. 1717), og dennes
driftige enke Karen Müller (d. 1756) udvidede skogarealet,
idet hun erhvervede den østlige del af Nordmarken og
andre skogeiendomme. Hendes søn Morten Leuch overtog
nu godset, som han yderligere udvidede ved kjøb af Asker,
Tanum og Haslum kirkers gods, men hans enke, Mathia
Collett, der senere egtede Bernt Anker, solgte 1775 den
hele eiendom for 90000 rdl. til Peder Anker, den senere
statsminister. Efter ham fik hans svigersøn grev Herman
Wedel Jarlsberg B., og paa skiftet efter ham og grevinden
i 1849 overtog yngste søn baron Herman W. J. B. gaard,
medens de store skoge fulgte Bærums jernverk og tilfaldt
den mellemste af sønnerne baron Harald W. J. Gaarden
eies nu af baron Herman W. J.s søn, Herman W. J.
Den nuværende herskabelige bebyggelse af B. skriver
sig væsentlig fra Peder Ankers tid, ligesom mesteparten
af de værdifulde kunstgjenstande og malerier af italienske
mestere, der pryder gaardens mange smukt udstyrede
værelser.
Bogstav er en fællesgermansk betegnelse for det lat.
alfabets tegn. «Stave» kaldes runetegnene paa grund af
sin rette form.
Bogstavregning, regning med størrelser (tal,
rumstørrelser, funktioner o. s. v.), som betegnes med
bogstaver. Disses talværdi kan være ganske vilkaarlig eller
underkastet visse betingelser. B. blev opfundet af
franskmanden Viète (Vieta) i sidste halvdel af det 16 aarh.
og er nu et uundværligt hjælpemiddel i den høiere
matematik.
Bogstavrim (alliteration) kaldes rim, der opstaar ved,
at samme (el. lignende) lyd gjentages i begyndelsen af
betonede stavelser; ved medlyd kræves samme lyd,
medens derimod alle selvlyd danner b. B. anvendes
som metrisk princip i den oldgermanske (oldn.-islandske)
digtning; i senere poesi benyttes det navnlig for at
forøge versets musikalske velklang. B. findes i en
række ældgamle folkelige vendinger og ordsprog, f. eks.
i «Jydske lov»s indledning «med lov skal land bygges»,
i Peder Laales ordsprog «nød lærer nøgen kone at spinde».
Bogtind, 1236 m. høi, vakker tind med liden snebræ,
sydvest for Misværfjorden, paa grænsen mellem Beieren,
Bodin og Skjerstad herreder, Nordland.
Bogtrykkerfarve (-sværte) bestaar væsentlig af
gammel, længe kogt linolje, hvori for sort farves vedk. er revet
kjønrøg og tilsat indigo eller berlinerblaat. Andre farver
fremstilles ved tilsætning af mineral- og tjærefarver.
God b. er en af hovedbetingelserne for et vellykket tryk.
Bogtrykkerkunst. Langt tilbage i tiden, adskillige
aarhundreder før bogtrykkerkunstens opfindelse, kan man
spore dens forløbere: udskjæring af figurer og
inskriptioner i trætavler og trykning med disse tavler paa tøi og
andre stoffe; allerede nogle af oldtidens kulturfolk, f. eks.
ægyptere og kinesere, anvendte denne fremgangsmaade.
Men selve bogtrykkerkunsten, kunsten at støbe typerne
enkeltvis af metal, samle de enkelte typer til ord, linjer
og sider, trykke disse i en presse og efter endt trykning
igjen bruge de samme typer til andre ord, linjer o. s. v.,
den er ikke ældre end fra omkr. midten af 15 aarh.
Som allerede antydet, er bogtrykkerkunsten ikke en
enkelt, men en hel kjede af opfindelser, og naar man
ved, hvilken stor nøiagtighed hver enkelt type maa
have for at svare til sit brug, forstaar man, at der
foruden den geniale tanke, som kunde fostre selve
opfindelsen, tillige maatte et mekanisk geni til for at bringe
den til udførelse. Med fuldkommen historisk sikkerhed
kan det ikke siges, hvor og af hvem opfindelsen er gjort,
saa meget mindre, som de første trykte bøger, man
kjender, ikke bærer noget trykkested. Endnu den dag
idag strides Holland og Tyskland om æren af at have
fostret opfinderen; hollænderne kjæmper i saa
henseende for sin landsmand Coster, medens tyskerne
hævder, at opfindelsen skyldes Gutenberg. Næsten alle
nyere forskere helder til den sidste opfatning, og det
synes i hvert fald uimodsigelig bevist, at Gutenberg har
opfundet støbeinstrumentet for metaltyperne, en
opfindelse uden hvilken man neppe kan tale om bogtrykkerkunst.
Der foreligger fra aarene 1454 og 1455 bøger,
som man med sikkerhed tror at kunne henføre til
Gutenbergs trykkeri, og allerede ved 1460 har han
trykt et saa omfattende arbeide som bibelen i stort
tospaltet folioformat, et smukt og omhyggeligt
trykarbeide, som viser, hvor fuldkommen kunsten allerede
dengang var, hvor omhyggelig stemplerne til typerne
var skaaret, hvor udmerket farven var tilberedt, og
hvor godt man var herre over arbeidet i den primitive
træpresse, der brugtes til trykningen. Hurtig, efter
datidens forhold, trængte den betydningsfulde
opfindelse rundt i sit hjemland og ud over dets grænser.
Allerede 1464 begyndte man at trykke bøger i Italien,
hvor en senere berømt Venezia-bogtrykker, Nicolas
Jenson, lod skjære en fortrinlig antikvatype.
Til Frankrige naaede bogtrykkerkunsten, saavidt
man ved, 1468, og nogle faa aar senere begyndte
man at trykke bøger i England. —
 |
| Bogtrykkerkunst : Initial Ira «Breviarium Nidrosiense» med Norges vaaben. (Paris 1519.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
