Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bokelsohn ... - Ordbøgerne: C - contemporanéité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Boldkaster (pilobolus crystallinus), en mugsop af
familien mucoraceæ, meget liden, men dog synlig for det
blotte øie. Dens traadfine mycelium findes i gjødsel,
og fra det vokser sporehusene frem, der paa stilke rager
op over underlaget. Sporehuset ser ud som en liden
flad hat paa spidsen af den kugleformede frugtbærer.
Som følge af en stadig safttilstrømning til frugtbæreren
bliver trykket paa væggen mellem denne og sporehuset
saa stort, at dette tilsidst sprænges af, hvilket sker
saa voldsomt, at sporehuset kan slynges bort i en
høide indtil 300 gange saa stor som plantens. Sporerne
overføres derved paa de omvoksende planter og bringes,
naar disse spises af et dyr, ned i dettes fordøielseskanal
for senere at «udsaaes» med ekskrementerne.
Boldspil omtales i verdenslitteraturen første gang i
«Odysseen»s 6 sang, hvor Odysseus efter at være drevet
op paa stranden i faiakernes land træffer kongedatteren
Nausikaa ifærd med at spille bold med sine terner.
B. dannede et led i grækernes legemlige opdragelse, og
romerne havde senere i sine badeanstalter en speciel
afdeling for b., sfæristerium. Bolden var i regelen af
læder, udstoppet med haar. I oldtiden har b.
rimeligvis hyppigst været øvet som gribe-leg, ofte i
forbindelse med dans og sang. —
I den skandinaviske
oldtid dreves med stor iver et b., der kaldtes knattleikr,
d. e. eg. knottleg, fordi bolden var haard, formodenthg
af træ. Bevidnet er dette b. dels ved en række
fragmentariske skildringer i de islandske familiesagaer, dels
ved norske gaardsnavne; men sandsynligvis har legen
været udbredt over hele Norden. Med den dansk-norske
indvandring tør den herfra igjen være kommet over til
de Britiske øer, hvor nærbeslegtede variationer af den
endnu kjendtes i det 17 aarh. og i fjernere atledninger
øves den dag idag («hockey», «bandy», «hurling»).
Meget nær beslegtet synes ogsaa at være det kanadiske,
oprindelig af de nordøstligste indianerstammer drevne
b. «lacrosse» (se Ebbe Hertzberg, «Nordboernes gamle b.»
i «Festskrift til L. Daae», 1904). Knattlegen krævede en
større jevn mark som legeplads og spilledes derfor paa
Island med stor forkjærlighed om vinteren paa isen.
Der var 1 bold, men hver deltager havde sit boldtræ,
og de spillende var fordelt paa 2 lige sterke partier,
hvis kamp om bolden gik ud paa at bringe den ud (især
ved løbende at «bære» den) gjennem det af modpartiet
forsvarede maal (jfr. nutidens foot-ball). Legen gav ikke
sjelden anledning til voldsomme optrin, drab og ættefeider. —
I den senere middelalder forekommer ogsaa
i Norden et b. med en blødere bold («sopp», deraf
«soppleg»), hvilket imidlertid synes indført fra sydligere
lande. —
Paa renaissancetiden var b. (jeu de paumes)
yndet ved hofferne i Italien, Frankrige, Tyskland og
England og øvedes i boldhuse. Ogsaa til Kjøbenhavns
slot hørte et boldhus. Medens b. delvis gaar af mode
i det øvrige Europa, holdt dog tyskernes Schlachtball,
franskmændenes à-la-longue, det gotlandske spil park,
finnernes fyra slag og nordmændenes og danskernes langbold
sig, om end spredt, og ligeledes har der sikkert i
England, Skotland og Irland været en ubrudt rækkefølge
i udviklingen fra fortidens spil, deriblandt tennis, rounders
og hurling, til nutidens lawn-tennis, golf, hockey, bandy,
cricket, foot-ball og polo (s. d.), hvilke spil alle i de
sidste aartier af 19 aarh. har bredt sig fra England til
Mellemeuropa og Skandinavien. De amer. spil, basket-ball
(s. d.) og base-hall (s. d.), en tydelig afstamning fra
cricket, har derimod kun liden udbredelse udenfor de
Forenede stater.
Boldtite, se Brokfuglslegten.
Bolero, fællesbenævnelse for de sp. nationaldanse:
cachucha, jota aragonesa, el ole, fandango, la saguidilla
o. fl. a. Danses af ét el. flere par, el ole af en
enkelt danserinde. Takten, mest slaaes af de dansende
med kastagnetter til akkompagnement af guitarer
og tamburiner. — B. benyttes ogsaa som betegnelse for
damehat og jakke af spansk snit.
Boleslav, konger af Polen.
1. B. I Chrobry (den
tapre), den eg. opretter af det polske rige. 1002
erobrede han Lausitz og Meissen samt indehavde Böhmen
en kort tid. Hans vælde naaede Østersjøen, hvor han,
sagaernes Burislav, kom i berøring med Svein
Tjugeskjeg og Olav Trygvesøn. Han var ivrig kristen; døde
som konge 1025. —
2. B. II Smialy (den dristige),
1058—81, var meget krigersk. Han unddrog Polen
fra Tysklands overhøihed og lod sig krone som konge
1076; men hans grusomhed gjorde ham forhadt, og han
blev forjaget og døde i landflygtighed 1083. —
3. B. III Krzywousty (skjævmund), 1102—39, udvidede
riget med Pommern, som han indtog og lod kristne.
Derimod fandt han sig i Tysklands overhøihed.
Boletus, se Rørsop.
Boleyn [bu’lin], Anna, se Anna Boleyn.
Bolgár, Franz (1852—), ungarsk politiker, 1873-81
officer, siden udgiver af militære tidsskrifter, 1889
redaktør af «Budapester Tageblatt», 1896 blev han som
tilhænger af Apponyi medlem af rigsdagen. 1905—06
var han 2den viceformand i deputeretkammeret og 1906
statssekretær i Honvedministeriet.
Bolgary (Bulgary, Bolgar), Rusland, landsby nær
Volga mellem Kasan Simbirsk, noget nedenfor Kamas
udløb i Volga. B. var engang hovedstaden i det gamle
bulgariske rige i det østlige Rusland (s. d.).
Bolgen, en 2.4 km.2 stor ø med en spids, skarp,
339 m. høi fjeldtop ved dampskibsleden i Melø herred,
Nordland. Paa øen, der er dampskibsanløbssted med
postaabneri, bor 103 mennesker i 14 huse.
Bolgrád, Rusland, by i det sydligste af Bessarabien,
ved Jalpuchs iløb i Jalpuch-sjøen, 12400 indb.
Boli, by i Lilleasien, vilajet Kastamuni. 50 km.
indenfor Sortehavskysten, 11000 indb. Oldtidens Bithynium
el. Claudiopolis.
Boli (farm.), store piller af indtil 5 grams vegt.
Bolide, se Ildkugle.
Bolig. De første menneskelige boliger har været huler
gravet ud i jorden eller skur, nødtørftig flettet sammen
af grene og tækket med mos, tørv eller blade, saaledes
som de vilde folkestammer endnu benytter dem. Med
den tiltagende civilisation har kunsten at opføre
bekvemme og smukke boliger udviklet sig i de forskjellige
egne og himmelstrøg, afpasset efter klimaet og beboernes
kulturstandpunkt og hele levevis. I de sydlige lande
er boligerne mere aabne og luftige, forsynet med
indvendige skyggefulde gaardsrum. I de nordlige egne er
de mere lukket og indrettet med lune rum, der lettere
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
