Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1171-1172 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bolt ... - Ordbøgerne: C - contre-pointer ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eller det vævede stof (tøi-b.) er opviklet. —

4. (Veivæsen.) Til anlæg eller vedligehold af
enkelte veie og især broer opkræves der en afgift af de
trafikerende. I det øiemed er sedvanligvis anbragt et
stængsel (b.); den afgift, som erlægges for passagen,
kaldes som regel b.-penge. I udlandet anvendtes
tidligere meget og anvendes paa enkelte steder endnu b.
I Norge var det tidligere tillagt enkelte personer ret til
at opkræve saadan afgift ved bestemte offentlige broer.
Disse privilegier er nu bortfaldt, og den gjældende
veilovgivning giver ikke adgang til at paalægge nogen afgift.
Der findes eksempler (Porsgrund) paa, at b.-penge endnu
opkræves i Norge.

Boma, Sydvest-Afrika, hovedstad i distriktet af samme
navn i Kongo-staten, paa nordsiden af Kongos brede
munding, ca. 75 km. fra havet. Da Kongo her er seilbar
for de største skibe, er B. ved siden af Banana
Kongostatens vigtigste handelsby og tillige sæde for dens
regjering. Havde i 1903 379 hvide indb.

Bomarsund, rus. fæstning paa Ålandsøerne; blev
under Krimkrigen angrebet af en engelsk flaade (der
medførte fransk landgangsmandskab) og indtaget efter
6 dages beskydning. Ved Pariserfreden 1856 maatte
Rusland gaa ind paa ikke mere at have befæstede anlæg
paa Ålandsøerne.

Bomba, kong, et smædenavn, som kong Ferdinand II
af Begge Sicilier paadrog sig, da han for at kue det
sicilianske oprør lod Messina bombardere 7—9 sep. 1848.

Bombaad (fra eng. bum-boat), ogsaa skrevet
bumbaad, baad, som i mange fremmede lande seiler ud til
skibe paa havnen med madvarer m. m. Kaldes ogsaa
«kadreierbaad ».

Bombaceæ, silkebomuldstrærne, tropisk, især
sydamerikansk familie omfattende lidt over 100 arter, der
alle er trær. Familien er nærbeslegtet med
katostfamilien, hvorunder den ogsaa henføres af nogle
forfattere. Mange af dens medlemmer er store trær med
mægtige, tøndeformet fortykkede stammer, men meget
let ved. Blomsterne er store og smukke, lignende
katostens, frugten oftest en kapsel, der indvendig er sterkt
behaaret, medens frøene er glatte. Af de herhenhørende
arter skal kun nævnes boababtræet (se Adansonia).

Bombard (t. Pommer), en forældet gruppe blæseinstrumenter
af forskjellig størrelse, af hvilke Oboe og Fagot
har udviklet sig.

Bombarde, navn paa de ældste kanoner.

Bombarden fra Gent (15 aarh.).

Bombardement [-mang], heftig beskydning af en
fæstning, hvorunder man stræber efter at skyde vigtigere
bygninger i brand. Hensigten er, bl. a. gjennem den
skræk, som derved udbredes blandt den civile
befolkning, at faa kommandanten til at overgive sig.

Bombarder, opr. betjeningsmandskabet ved en
bombarde, senere d. s. s. overkonstabel (korporal) ved
artilleriet. Navnet gik af brug i midten af forrige aarh.

Bombardon, et stort messinginstrument med tre
klaffer og dyb tone, til forsterkning af basunen, erstattes
hyppig af bastuba.

Bombasin [-sæng], et glat eller kipret stof, oftest af
faareuld eller som tidligere ogsaa af silke.

Bombast (af middelalderlig lat. bombax, bomuld),
ordskvalder, svulstige fraser uden indhold.
Bombastisk, høitravende, svulstig.

Bombastus, se Paracelsus.

Bombax, slegt af bombaceæ, med ca. 50 væsentlig i
Sydamerika hjemmehørende arter. Af enkelte af disse,
f. eks. b. malabaricum, bruges frugternes indvendige
haarbeklædning som udstopningsmateriale, «bombaxuld,
silkebomuld».

Bombay [båmbé], by i Forindien, ligger paa en ø
ved vestkysten. Næst Kalkutta det brit. Indiens største
by med 776000 indb. (1901), hvoraf ca. 12500 europæere.
Folkemængden er dog aftaget meget i de senere aar, da
byen har været sterkt hjemsøgt af pest; i 1891 var
indbyggerantallet 821764; altsaa er det paa 10 aar
formindsket med ca. 46000. B. har en pragtfuld europæisk
bydel med store bygninger og vakre aabne pladse, men
den indfødte bydel (Black town) har trange, skidne gader
og er meget usund, netop et arnested for pest. Siden
aabningen af Suezkanalen er B.s betydning som handelsstad
vokset sterkt, men den staar dog endnu tilbage for
Kalkutta. I 1904 indførtes der varer for omtr. 400 mill,
kr., medens der udførtes for ca. 534 mill, kr.; de
vigtigste udførselsvarer er først og fremst bomuld, opium og
hvede, dernæst indigo og ris. Til Norge udførtes intet,
derimod indførtes fra Norge for ca. 700000 kr., hvoraf
fyrstikker for 300000 kr. og trælast for 140000 kr. Samme
aar ankom der fra udlandet 887 skibe paa tilsammen
1666871 tons; heraf var 29 paa tils. 28342 tons norske.
B. er sæde for en guvernør. Her ligger ogsaa et af
Indiens største universiteter med ca. 1400 studenter (1904).
Der udkommer mange aviser i byen, deriblandt Indiens
mest udbredte dagblad. Norsk konsulat. B. er
hovedstad i et præsidentskab af samme navn. Dette omfatter
Indiens vestkyst fra Belutsjistans grænse og sydover og
har et fladeindhold af ca. 490000 km.² med ca.
25 1/2 mill. indb. (1901); heraf kommer ca. 170000 km.² med
6900000 indb. paa indfødte vasalstater. Folketallet er
aftaget meget i de senere aar (siden 1891 med ca. 1 1/2 mill.)
paa grund af pestens herjinger; mange mennesker er
ogsaa omkommet af hungersnød, da høsten ofte har
slaaet feil paa grund af tørke. De fleste af indbyggerne
er i religiøs henseende hinduer (20 mill.). Af
muhammedanere er der 4600000 og af kristne 220000. Den
nordlige del af landet omkring Indus’ delta er et fladt, tørt
og ufrugtbart land. Længere syd ligger der langs kysten
en stribe med meget frugtbart land, som ind mod land
begrænses af de vestlige Gatsfjelde; indenfor disse danner
landet en tør høislette. Det er mange steder nødvendigt
at bruge kunstig vanding paa markerne. Der dyrkes
korn (hvede og ris), bomuld, indigo, sukkerrør etc. Der
er temmelig megen bomuldsindustri; de fleste fabriker
findes i byen B.

Bombe.

1. Artilleriprojektil, som nu ikke bruges
længer. Det var runde jernkugler, fyldt med krudt,
som bragtes til at eksplodere og sprænge b., naar den

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>