Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1191-1192 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bonitet ... - Ordbøgerne: C - coricide ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

resultater («Palingénésie philosophique», 2 bd., Genf 1769)
og blev derfor angrebet af Voltaire.

Bonnet [båné], Jules (1820—92), fr. kirkehistoriker,
fra 1865 til sin død sekretær for selskabet «La société
d’histoire du protestantisme français». I flere verker
har han givet betydningsfulde bidrag til den franske
reformations historie.

Bonnet(te) (sjøudtr.), del af seilet, som er fæstet til
paa underkant, og som kan løses fra, naar man vil
formindske seilet. Nu lidet brugt.

Bonnet, forhøining, dannet af sandsække, jord eller
sten ovenpaa en fæstnings brystvern for at skaffe
dækning for folkenes hoved og skuldre, der under
ildgivningen kommer over brystvernet; mellem bonnetterne
bliver der skydeskaar.

Bonnetable [-abl], Frankrige, by i depart. Sarthe,
30 km. n.ø. for Le Mans, 3000 indb. Gammelt slot.

Slottet Bonnetable.

Bonneval [bånva’l], Claude Alexandre, greve af
(1675—1747), fr. officer, dygtig, tapper, men lunefuld og
kort for hovedet. Gik under den spanske arvefølgekrig
fra fr. over i østerr. krigstjeneste og kjæmpede under
prins Eugen mod Frankrige. Maatte 1729 forlade
Østerrige og gik nu til Tyrkiet, hvor han 1730 gik over til
Islam. Organiserede det tyrkiske artilleri, blev pasha
og indflydelsesrig politisk raadgiver. Ledede med
dygtighed kampen mod Østerrige og Rusland 1736 og blev
berømt under navnet Achmed pasha.

Bonnevie, Jacob Aall (1838—1904), n. skolemand,
forsikringskyndig og politiker, blev 1872 skoledirektør
for Trondhjems stift. Han repræsenterede 1880—89 og
1891 Trondhjem, 1892—94 Fredrikstad og 1895—97
Nedenes amt paa stortinget. 1889—91 var han medlem af
Emil Stangs første regjering og chef for kirkedepartementet.
B. gik ind i det politiske liv som udpræget
konservativ, men blev efterhvert mere moderat. Valgt
som modstander af forslaget om statsraadernes adgang
til stortinget, endte han som tilhænger af denne reform
og af parlamentarismens indførelse. Efterat stortingels
høire, moderate og en større del af venstre ved
dagsordenen af 7 juni 1895 havde samlet sig om at aabne
underhandlinger med Sverige angaaende oprettelse af eget
norsk konsulatvæsen og en reform af udenrigsstyret,
blev B. overdraget at danne den nye regjering, der skulde
afløse den anden Stang’ske. Hans forsøg herpaa
mislykkedes imidlertid. 1894 blev B. direktør for Enkekassen,
hvis virksomhed under hans ledelse blev reorganiseret og
betydelig udvidet. B. havde fremtrædende andel i de i
hans stortingstid besluttede skole- og undervisningsreformer.
Han skrev en række sterkt benyttede lærebøger
og en del økonomiske og politiske afhandlinger og foredrag.

Bonnevillesjøen [bånvil-] er navnet paa en stor
indsjø, som under istiden fandtes i ørkenen mellem
Sierra Nevada og Klippebjergene i Nordamerika. Den
store Saltsjø er en liden rest af den. Dens høieste
vandstand er markeret ved vel udviklede terrasser i en høide
af 330 m. over Saltsjøens nuværende overflade.

Bonnier [bånje’], Adolf (1806—67), sv. boghandler,
grundlagde en sortiments- og forlagsboghandel i
Göteborg, senere i Stockholm. Hans søn og efterfølger
Isidor Adolf B. (1848—) solgte sortimentsafdelingen
(1875), men drev forlaget videre til 1904, da det ved
kjøb gik ind i det af Adolf B.s broder, Albert B.
(1820 —1900), grundlagte firma, som derved blev et af
Skandinaviens største forlag.

Bonny, Vest-Afrika.

1. Bred elvemunding paa Øvre Guineakysten i brit. Syd
Nigeria, staar i forbindelse med Nigers østlige delta-arm.

2. Distrikt og by ved 1. i en sumpig og usund egn,
hovedmarkedet for Vest-Afrikas handel med palmeolje.

Bononcini [-tšini], Giovanni Bathista (ant.
1672—1752), anseet ital. komponist, der virkede flere steder
rundt i Europa, Wien, Rom, Berlin, Paris, Venedig og
London, hvor han ved den ital. opera- rivaliserede med
Händel. Ogsaa en dygtig cellist. 20 operaer og flere
andre verker.

Bononia, lat. navn paa den etruskiske by Felsina,
det senere Bologna.

Bononisk fosfor, se Bolognesisk lyssten.

Bonorum cessio (lat.), i romerretten skyldnerens
frivillige opgiven af sit bo til konkurs. — B. possessio
(lat.), i romerretten den ved prætors virksomhed
formidlede udvidede arveret efter jus honorarium i
modsætning til hereditas (arveret efter Jus civile).

Bonorva, Sardinien, indlandsby i prov. Sassari, 40 km.
s.ø. f. Sassari. 7000 indb. Vinavl. Mineralske kilder.

Bonpland [bõplã’], Aimé (1773—1858), fr. botaniker,
ledsagede A. v. Humboldt paa reiser i Spanien og
Amerika, hvorfra han medbragte store samlinger af planter,
deriblandt over 3000 nye arter. Ved hjemkomsten i
1804 fik han af Napoleon I ledelsen af de keiserlige
botaniske haver i Navarra og Malmaison, over hvilke han
udgav en beskrivelse. Efter Napoleons fald reiste han
atter til Amerika, hvor han tilbragte resten af sit liv.
Han udnævntes i 1816 til professor i naturvidenskaberne
i Buenos Ayres, nedsatte sig senere som læge
ved Piratinielvens munding i Brasilien og var derefter
en tid bosat i Uruguay, beskjæftiget med appelsindyrkning
og faareavl. B. foretog to studiereiser til Paraguay,
hvor han 1820 anlagde en koloni. Denne blev dog snart
ødelagt af diktatoren dr. Francia, og B. holdtes i fængsel
i 8 aar. B.s anmerkninger til det under reiserne
samlede herbarium er offentliggjort af Kunth i «Nova genera
et species plantarum» (1815—25).

Bonstetten, Karl Victor von (1745—1832),
schweizisk tysk forfatter, en meget bereist og studeret mand.
har bl. a. skrevet «Briefe über ein schweizerisches Hirtenland»

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>