Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1239-1240 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Botaniske laboratorier ... - Ordbøgerne: C - crû ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Maria Stuart maatte flygte til England. B., som
Maria Stuart havde gjort til jarl af Orknøerne, begav
sig did, men blev fordrevet. Stormen førte hans skib
til Norge, hvor han efter sin i Bergen levende trolovedes
anmeldelse blev arresteret og ført til Danmark, hvor
Fredrik II holdt ham fangen paa Dragsholm slot til
hans død.

Bothwell [bå’þwel], by i Skotland, Lanarkshire, ved
Clyde, 10 km. s.ø. f. Glasgow, 2400 indb. (1901). Store
ruiner efter slottet B., hvortil Bothwell bortførte Maria
Stuart. Ved B.-broen over Clyde seirede hertugen af
Monmouth 1679 over de skotske puritanere (covenanters).

Botn, en i fast fjeld udgravet kort dal, hvis indre
ende har et halvcirkelformet horisontalsnit med steile,
ofte lodrette sider. Bunden er dybest længst inde og
her findes derfor en liden sjø el. en bræ. B. er dannet
af bræer, idet disse har gravet botnen ud, dels virket
som transportmiddel for det materiale, som er
løssprængt af frosten. B. findes især i de høieste fjeldegne.
Sækkedale ender paa samme maade som b., men er
længere.

Botne, herred i Jarlsberg og Larviks amt, 87 km.²
med 2517 indb., hvoraf 142 svensker; 29.6 pr. km.²
Herredet, der svarer til B. prestegjeld med B. og Hillestad
sogne, ligger omkring Holmestrand. Terrænet, der falder
steilt ned mod fjorden, danner et temmelig fladt veldyrket
plateau (100—120 m. o. h.) vest for byen. Gjennem
dette strøg gaar Holmestrand—Vittingfossbanen og
hovedveien til Sandsvær og Kongsberg. Ved Hillestad
jernbanestation kommer Tønsberg—Eidsfossbanen ind paa
førstnævnte bane. Terrænet forøvrigt bestaar af
skogklædte aaser, der naar op i en høide af 604 m. Ved
siden af jordbrug (med havebrug) er der adskillig
fabrikdrift. Langs kysten fører jernbanelinjen
Drammen—Skien. Herredet har egen sparebank, oprettet 1854.
Antagen formue 1906 3487175 kr., indtægt 496143 kr.

Botnen, Isak Nilsen, n. felemaker, fra Vikør i
Hardanger, død omkr. 1780, kan antagelig betragtes som
den oprindelige hardangerfeles fader, idet han med
udenlandske violiner som forbillede skabte en ny type og
udstyrede den med understrenge, perlemor og snitverk.
Sin kunst havde han efter sagnet lært af fanden. Hans
feler spredtes over hele Vestlandet til Telemarken. —
Sønnen Trond B. tør betragtes som skaberen af den
nuværende hardangerfele.

Botner, n. slegt fra gaarden B. i Høland, der efter
traditionen skal have været af gammel adel. Slegtsgaarden
B. var i 500 aar (fra 1329) gjennem 21 led i B.-familiens eie.
28 juni 1765 blev gaardens daværende eier, generaladjutant
Andreas Gudbrandsen B., efter indgiven ansøgning
optaget i adelsstanden. Da han imidlertid døde ugift
i 1784, uddøde den nyadlede slegt med ham. Den
nulevende slegt B., hvortil bl. a. statsraad Harald B. hører,
nedstammer paa spindesiden fra den adelige slegt.

Botokuder (aymores), gesstamme i de skogdækkede
fjeldtrakter ved Bio Doce i det østlige Brasilien, paa
opdagelsernes tid bosat nærmere kysten. B. er
lavtstaaende samlere, paa stadig vandring. De undgaar
berøring med brasilianerne, med hvem de tidligere levede
i dødeligt fiendskab. Antropofagi var ikke ukjendt
blandt dem. Benævnelsen b. erholdt de efter sit
eiendommeligste smykke, en stor spundslignende
læbeskive (botoque). Se ogsaa planchen Menneskeracer I.

Botokudkvinde.

Botrychium, se Marinøgel.

Botryomykose, en hos hesten temmelig hyppig forekommende
kronisk forløbende saarinfektionssygdom, hvorved der
udvikler sig svulstagtige bindevævsnydannelser med
bylder og fistler (botryomykomer). Aarsagen er en
bestemt bakterie (micrococcus ascoformans), ogsaa kaldt
botryomycesoppen. Lidelsen udgaar ofte fra kastrationssaar,
«sædstrengssvulster», eller fra smaasaar fremkaldt af
sæletøiet, «bringebylder».

Botrytis, se Drueskimmel.

Botsáris, Marko (1788—1823), græ. frihedshelt af
en berømt suliotslegt, forsvarede tappert Mesolonghi
(1822—23), blev udnævnt af nationalforsamlingen til
militærguvernør i Vest-Grækenland og erobrede Lepanto.
Med 350 sulioter overfaldt han en tyrkisk afdeling paa
4500 og faldt efter et frygteligt blodbad.

Botta, Carlo Guiseppe Guiglielmo (1766— 1837),
ital. historiker. 1792 blev B. fængslet i Turin
paa grund af revolutionær agitation. Befriet 1794 af
franskmændene, militærlæge hos disse. 1799 sæde i
Piemonts provisoriske regjering; 1803 (efter Piemonts
indlemmelse i Frankrige) i den lovgivende forsamling, hvor
hans opposition vakte Napoleons vrede. 1814 rektor
i Nancy, 1817 i Rouen. 1822 afsked. Optoges mere og
mere af historisk forfattervirksomhed, af hvilken kan
nævnes et verk om den nordamerikanske frihedskrig og
et om Italiens historie 1789—1814.

Botta, Paul Émile (1802—70), fr. arkæolog og
reisende. Som fr. konsul i Mosul gjorde han 1843 de
første udgravninger i Ninives ruiner, fortsatte senere
udgravningen i Khorsabad, hvor han fandt kong Sargons
palads og førte talrige monumenter derfra til Louvre.
Sine opdagelser offentliggjorde han i «Monuments de
Ninive», Paris 1847—50, 5 bd.

Bottego, Vittorio (1861—97), ital. forskningsreisende,
bereiste i 1890-aarene egnene s. f. Abessinien (Jubaland,
trakten om Rudolfsjøen), blev dræbt af somalierne.

Botten-Hansen, Paul (1824 — 69), n. bibliograf og
litterat. Opvokset i smaa kaar i Sell i Gudbrandsdalen
blev han student 1847, assistent ved rigsarkivet 1856,
amanuensis ved universitetsbiblioteket 1860 og
bibliotekar sammesteds 1864. Redigerede 1851 sammen med
Ibsen og Vinje det merkelige blad «Andhrimner» og
derefter 1851—66 «Illustreret nyhedsblad», som
indeholder meget stof af blivende værd, ikke mindst B.-H.s
fortrinlige boganmeldelser. B.-H. har iøvrigt skrevet ikke
faa biografier og en udmerket bibliografisk oversigt over
den norske litteratur 1800—67: «La Norvège littéraire».

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>