Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boyle ... - Ordbøgerne: D - dankbar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1874) foregaar i Norge og er paavirket af Bjørnsons
bondefortællinger; «Falconberg» skildrer forhold i et
norsk nybygge i Amerika; «Social strugglers» behandler
ligeledes amerikanske forhold. Blandt hans samlinger
af mindre fortællinger er «Tales from two hemispheres:^,
«lika on the hill-top and other tales», «Norseland tales»
og blandt hans kritiske arbeider «Goethe and Schiller,
with a commentary on Faust», «Essay on German
literature», «A commentary on the writings of Henrik Ibsen»
og «Essays on Scandinavian literature».
Boyle [båil], Robert (1627—91), eng. naturforsker,
gik paa skolen i Eton, reiste fra sit 12te til 18de aar i
Frankrige, Schweiz og Italien, studerede i Florens
Galileis verker og apparater. Han var en af de første
medlemmer af «Royal society». 1662 udgav han en bog,
«Den skeptiske kemiker», hvori han drog tilfelts mod
guldmagernes teorier og hævdede kemien som en ren
erfaringsvidenskab. Han gav den moderne definition af
det kemiske begreb grundstof eller element, ligesom han
skjelnede mellem blanding og kemisk forbindelse; ved
sindrige eksperimenter søgte han at forklare
forbrændingen, men tydede ikke sine iagttagelser rigtig. 1660
opdagede han den berømte lov, som almindelig bærer
navn efter Mariotte, der uafhængig af B. fandt loven 16
aar senere, og som kan udtales saaledes: en luftmasses
volum formindskes i samme forhold, som dens tryk
forøges. — B. dyrkede ogsaa sproglige, historiske og
teologiske studier.
Boyle [båil], Roger, jarl af Orrery (1621—79), eng.
statsmand, var under den eng. revolution oprindelig
Karl I’s tilhænger, men gik over til Cromwell og hjalp
ham med Irlands undertvingelse. Efter Cromwells død
arbeidede han for Karl II’s hjemkaldelse. B. er tillige
forfatter af romanen «Parthenissa» og flere skuespil.
Boyne [båin], Irland, elv gjennem Kildare og Meath,
ud i den Irske sjø kort nedenfor Drogheda, 100 km.
lang. En obelisk 5 km. fra Drogheda angiver stedet
for slaget ved B. (ved Olbriden) 1690 mellem Jakob II
og Vilhelm III af Oranien.
Boz, pseudonym for Dickens, Charles.
Bolzen, Østerrige, by i Tirol, ved Talfers og Eisaks
aamot, kort ovenf. Etsch, 265 m. o. h., 13600 indb.,
heraf 1500 italienere. Sydtirols vigtigste handelsplads
for vin, frugt, grønsager. Hinsides Talfer ligger forstaden
Gries, et søgt sundhedssted.
Bozzaris Markos, se Botsaris.
Br., kem. tegn for Brom.
Bra, Italien, by i prov. Cuneo, Piémont, ved Stura,
mellem Cuneo og Asti, 16000 indb. Vin-, silke- og
kornavl. Kirken Santa Chiara i prægtig barokstil bygget 1742.
Braad (paa insekter), se Brod.
Braad (sjø), se Brot.
Braak (brage), et redskab af lange træstænger,
hvorpaa hør og lin skilles.
Braanaastad (Gudbrandsdalen), af oldn. bruni. brand:
det sted i peisen, hvor veden forbrænder, og som begrænses
af omnkinnerne og aaren, hvorved den danner en skjæv
firkant. Den er i regelen muret af smaa stene, med
mæsket ler.
Braanaastein (Gudbrandsdalen), en kegleformet
30—45 cm. høi sten, der indfældes inderst i braanaastaden
(s. d.) for at beskytte de nederste stene i omnkinnerne
mod forbrænding.
Braasot, bradsot, sprengen, snaresyge (gastromycosis
ovis), en smitsom, dræbende, hæmorrhagisk betændelse
i løben hos faar, ikke lidet udbredt paa Vestlandet.
Studeret af C. O. Jensen, Kbh., og dyrlæge I. Nielsen,
Bergen, der har paavist en bakterie, bacillus gastromicosis
ovis, som den sandsynlige aarsag, og fremstillet en
beskyttende vakcine. B. hører til vor husdyrlovs
<ondartede smitsomme sygdomme».
Braastad, Fredrik (1847—), n.-amer.
forretningsmand, f. i Gudbrandsdalen, kom 1868 til Michigan og
bosatte sig kort efter i Ishpeming. Var i flere aar
knyttet til jernmineindustrien og havde her som
kompagnon den bekjendte senator Mark Hanna. Valgtes i
1890 af demokraterne til statskasserer for Michigan.
Braate, ældre fællesnordisk betegnelse for en dynge
fældede trær, en forhugning f. eks. i militært øiemed;
nu benævnelse paa en rydning i skogen, oprindelig
gjerne fremkommet ved b.-brænding. I daglig tale («en
hel braate») nærmest mængde.
Braatebrænding er en gammel maade at rydde jord
paa. I mange skogbyder blev den helt til ned i 1850-aarene
meget brugt i forbindelse med rugavl. Braatelandet
valgtes i det tætteste og frodigste granholt paa tør mark.
Midtsommers blev her al skog fældet, og trærnes største
grene afkvistedes. Næste sommer sattes der ild paa.
Træstammerne brændte ikke helt op; de tyndeste tog
man til gjærde omkring braaten, de sværere stokke
anvendtes til ved («sodved»). Dagen efter brændingen,
medens asken endnu var løs, saaede man gjerne rugen.
Kom der nu en god regnskur, trængtes intet mere arbeide ;
holdt derimod tørveiret sig, karede man rugen ned i
asken med en kroget trægren. Braaterugen «bolede» sig
svært ud, saa der af et frøkorn blev en hel krans af
rugstraa. Om høsten lod man heste beite paa
ruglisten. Den tredje sommer blev rugen skaaret med
skjyru. Senere vokste der godt hø paa braaten; den
benyttedes først som slaattemark, senere som havnehage.
Især før potetesdyrkning blev almindelig, avledes der
ogsaa næper i braaterne; braatenæperne var store og
flade. Naar der nu tales om at brænde braate, menes
dermed kun opbrænding af skogaffald paa almindeligt
rydningsland. [Dr. Erich Pontoppidan i «Norges naturlige
historie» ; Kristian Østberg i «Morgenbladet» 1901 og 1902.]
Braavallaslaget skal ifølge sagnhistorien have staaet
mellem den danske konge Harald Hildetand og den
svenske konge Ring paa Braavellir (Braavallahede),
vistnok landskabet indenfor Bråviken; fortællingen herom
findes dels hos Sakse, dels i oldislandsk fremstilling.
Harald foranlediger kampen (egget dertil af Brune, d. e.
Odin) for ikke at dø straadød, og der opstaar et slag,
hvortil Norden aldrig saa magen; det endes først, da
Harald ved et kølleslag bliver dræbt af sin kjøresvend
Brune. Harald bliver hauglagt af Bing. B., der spiller
en stor rolle i P. A. Munchs historiske hypoteser og af
ham henlagdes til aarene omkr. 730, ansees af yngre
forskere nærmest som uhistorisk.
Bråviken, Sverige, vik af Østersjøen, 45 km. lang,
mellem Östergötland og Södermanland, optager Motala
strøm, ved hvis munding ligger Norrköping.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
