Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Braila ... - Ordbøgerne: D - déboiser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en af Danmarks 3 repræsentanter ved arbeiderkonferencen
i Berlin. Som folketingsmand i 1892—98 virkede
han bl. a. for ulykkesforsikringsloven af 1898.
I 1900—01 var han indenrigsminister og gjennemførte da
fabrikloven af 1901. 1906 var han medstifter af og blev
formand for «Dansk forening for arbeiderbeskyttelse>.
Bramsnes vig, Danmark, Isefjorden s. f. Holbæk
fjord og Ourø. Paa vestkysten en torpedo-forsøgsstation.
Branca, Ascanio (1840—), ital. statsmand. Efter
juridiske studier ivrig optaget af journalistik, vandt ry
ved skriftet «Le crédit et la banque internationale»
(1867). 1870 medlem af kammeret, gik 1885 over til
oppositionen. Da Crispi faldt 1891, blev B. under Rudini
(1891—93) minister for de offentlige arbeider.
Branchiosaurus, den mest oprindelige af de til
stegocefalerne (s. d.) hørende slegter. Lignede af udseende
de nulevende salamandre og gjennemgik ligesom disse
en forvandling. Men b. minder i flere henseender om
krybdyrene og er visselig en mellemform mellem disse
og padderne. Findes i kultidens og den permiske tids
lag i Tyskland, Frankrige og England.
Branchiostoma, se Lancetfisk.
Branchipus, se Bladfødder.
Brand [brænd], Henry William Bouverie,
viscount af Hampton (1814—92), eng. politiker, først
privatsekretær hos ministeren Grey, 1852—84 medlem
af underhuset; 1855—58 skatkammerlord og 1859—66
ministeriets «indpisker», 1872—84 underhusets formand.
Brand, Jan Hendrik (1823—88), præsident i
Oranjefristaten (1863—83), en karakterfast og fremsynt
politiker. B. førte en heldig krig mod basutoerne 1865—69,
afslog 1871 præsidiet i den sydafrikanske republik
for ikke at udæske England og kunde som følge af sin
strenge neutralitet mægle mellem England og
Transvaal 1881.
Brand.
1. (Med., veter.), se Koldbrand, Gangræn.
2. (Bot.). Plantesygdomme, som fremkaldes ved angreb
af brandsop (s. d.).
3. (Arkit.). Se Brandr.
Brandanus (Brandan), irsk abbed, d. omtr. 576, vandt
stort ry for sin fromhed. Et senere sagn tillagde ham
en eventyrlig reise mod vest for at finde paradiset. Han
seilede rundt i flere aar og oplevede mange vidunderlige
ting, indtil han endelig fandt paradisets ø. Dette
sagn, der rummer mange forskjellige baade keltiske og
fremmede motiver, blev behandlet i et latinsk digt, der
i 12 aarh. oversattes paa fransk og flere andre sprog.
Brandbu, herred i Kristians amt, 471 km.2 med 5054
indb. (hvoraf 24 svensker); 12.6 pr. km.2; svarer til B.
prestegjeld med B. (Nes) og Tingelstad sogne. Herredet,
der ligger omkring Randsfjorden i dens midtre del, er et
skogdistrikt med et veldyrket bakkeparti i ø. f.
Randsfjorden, omkring Røikenviken og ved B. kirke. Paa
Randsfjordens vestside er kun en strimmel langs fjorden
opdyrket. Gjøvikbanen passerer gjennem herredet. Ved
B. jernbanestation er apotek og meieri med meieriskole.
Det høieste fjeld er Kvitingen (721 m.) ; B.-kampen
(514 m.) er et glimrende udsigtspunkt. I Røikenviken
er bebyggelsen tæt. Inden herredet findes 1 brænderi,
1 træsliberi og flere sag- og møllebrug. De vigtigste
næringsveie er jordbrug og skogdrift. Antagen indtægt
1906 834600 kr., formue 6118900 kr.
Brandbyld.
1. (Med.). Stor byld eller gruppe af saadanne
(karbunkel; kaldtes tidligere ogsaa anthraks,
hvilket ord dog nu kun bruges til at betegne sygdommen
miltbrand, s. d.). Begynder som en stor, fast, rød
infiltration i huden og underhudsvævet, oftest i nakken
eller paa ryggen; efterhaanden kommer der smaa huller
i huden, hvoraf der udtømmes pus og henfaldende
vævmasser, undertiden i stor udstrækning, saa at der
kommer betydeligt substanstab (deraf navnet). Sygdommen
kan helbredes i løbet af en maaneds tid; men
undertiden, især hos ældre folk, hos patienter med
sukkersyge eller andre svækkende sygdomme, indtræder der
en almindelig infektion, som kan medføre døden. —
2. (Veter.). B. er hos husdyrene den sedvanlige betegnelse
for den af en bestemt bakterie (nekrosebacillen)
fremkaldte vævsbetændelse med bortdøen af større eller
mindre hudpartier paa den nederste del af lemmerne. Sees
hyppigst hos hesten, hvor lidelsen ofte udgaar fra
hudsprækker i kodebøiningen (muk-b.), hos kvæget fra saar
og sprækker mellem klovene (klov-b.). B. er meget
smertefuld, og kan, naar den gaar i dybden og angriber
led eller seneskeder, blive meget alvorlig for dyrets liv.
Behandlingen, der bestaar i fugtigvarme, desinficerende
omslag, tilstræber en hurtig udskillelse af det bortdøde
væv (ægten). Nekrosebacillen er paavist af Bang og Loeffler
(uafhængig af hinanden).
Branddug (fumago vagans s. capnodium salicinum),
en til ascomyceterne (s. d.) hørende sop, der ofte
indfinder sig som et sodagtigt belæg paa bladene af baade
trær, buske og urtagtige planter, naar disse er gjort
klæbrige af den fra bladlusene udsondrede «honningdug»,
hvori soppens sporer spirer. Den lever ikke parasitisk,
men skader dog planterne, specielt humlen, ved at berøve
dem lys og luft og derved hindre dannelsen af bladgrønt.
Brandenburg, Friedrich Wilhelm, greve af
(1792—1850), preus. general og statsmand, uegte søn af
kong Fredrik Vilhelm II, udmerkede sig i felttoget
1812—15; blev 1839 general. 1848 blev han chef for
det preus. ministerium og var et villigt redskab for
reaktionen. Rigsdagen blev forlagt til byen Brandenburg og
kort efter opløst; derefter gjenoprettede han regjeringens
myndighed ved at erklære Berlin i beleiringstilstand.
Siden arbeidede han ivrig paa at styrke Preussens
magtstilling. 1850 underhandlede han paa Preussens vegne
med keiser Nikolaus I i Warschau for at undgaa en
truende krig med Østerrige. B. døde efter sigende af
græmmelse over Preussens diplomatiske nederlag. Den
virkelige sammenhæng fremgaar af Sybel’s «Graf B. in
Warschau» («Hist. Zeitschr.», 1887).
Brandenburg, Preussen, provins, mellem Oders og
Elbens midtre løb, mellem Mecklenburg og Sachsen,
omkring Spree, 39838 km.2 3530000 indb., 89 pr. km.2
Sandigt jordsmon, derfor for en stor del furuskog. Den
sydlige flade del, Spreewald, har prægtige eketrær og
fortræffelige græsgange for storfæ (Spreewald-smør). Her
bor endnu lausitzer-vender, med sit gamle sprog og sin
gamle dragt. Den n.v. del, der Mark el. Mark B. el.
Mittelmark, er preusserrigets kjerne, hvor Albrecht der
Bär grundede det tyske herredømme midt iblandt slaverne,
efter hvis herskersæde ved Havel, Brennabor (af Bor, furuskog)
navnet B. dannedes. B. deles i regjeringsdistrikterne
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
