Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bratsberg ... - Ordbøgerne: D - defiant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Befolkningstæthed i landdistriktet er 4.8 pr. km.2 (amtets
tættest befolkede herred er Solum med 27.7 pr. km.2, det
tyndest befolkede er Rauland med 0.57 pr. km.2).
Folkemængden er i tidsrummet 1895—1900 tiltaget med 7000.
Af fladeindholdet er 48.2 km.2 øer (i et antal af 501), resten er
fastland. 382 km.2 eller ca. 2.5 pct. opgives at være
aker og eng, 5673 km.2 eller ca. 37 pct. skog og resten
ca. 60 pct. udmark, snaufjeld, myr og indsjøer (ferskvand
ialt 1040 km.2). Saavel i topografisk henseende som
henseet til livsvilkaar falder B. amt naturlig i to afsnit:
1. Strøgene ved kysten og omkring Skien eller det
tidligere Bamle fogderi og
2. det store indlandsdistrikt Telemarken,
der udgjør 12790 km.2 eller ca. 4/5 af det
hele amt. Telemarken har længe været kjendt som en
af landets naturskjønneste egne, særlig karakteriseret ved
sine mange store vande i vakre omgivelser. Gjennem
dette strøg fører Norsjø-Bandakkanalen og veien over
Haukelifjeld, der forbinder dette amt med Stavanger og
S. Bergenhus amter. Af fjelde kan nævnes Gausta, 1890 m.,
og af fosse Rjukan med 105 m. faldhøide. De vigtigste
næringsveie er fædrift, skogbrug og fabrikdrift.
Fædriften staar høit særlig i det egentlige Telemarken
(telemarkskvæget). Inden amtet fandtes (1900) 19 meierier,
der modtog 6611958 kg. melk. Ved amtets toldsteder
udførtes (1900) 289610 m.2 trælast, og der nedfløtedes ialt
253715 tylvter tømmer. Staten eier skog inden amtet
til en værdi af over 1 mill. kr. Langs de store vasdrag
ved Tinne- og Skienselven og mellem Skien og Porsgrund
er i de senere aar blomstret frem en livlig fabrikvirksomhed
(Notodden, Skotfoss, Union m. m. fl.), og selve
Rjukan er under udbygning til industrielt brug. Inden
amtet foregaar ogsaa nogen bergverksdrift (Aamdals
kobberverk, Ulefoss jernverk, Ødegaardens apatitverk m. fl.).
Fiskeriet (væsentlig makrelfiske) har mindre betydning;
samlet udbytte (1904) 359246 kr. Af amtets mandlige
befolkning over 15 aar opgives (1900) 15035 at være
beskjæftiget med landbonæring (jordbrug og skogdrift),
3040 med bergverks- og fabrikdrift, 243 med fiskeri og
543 i sjøfart. Af landbefolkningen opgives (1900) 673
mænd og 438 kvinder at være svenske, 32 og 17 danske
og 40 og 14 tyskere. Antal skyldsatte eiendomme (1906)
opgives til 11910 med en samlet matrikulskyld af 29370
skyldmark; skyldmarkens gjennemsnitsværdi er 2284 kr.,
altsaa samlet jordværdi 67081080 kr. Der fandtes 1904
25 sparebanker. Retslig er amtet delt i to politimesterdistrikter
(tidligere 3 fogderier), 6 sorenskriverier og 24
lensmandsdistrikter. I geistlig henseende hører amtet
under Kristiansands stift og omfatter 5 provstier med
tilsammen 28 prestegjeld. Militært er amtet distrikt
for Telemarkens bataljoner under Kristiansandske brigade
(eksercerplads Graatenmoen ved Skien). Fra amtets
landdistrikter (og ladesteder) vælges 4 stortingrepræsentanter.
Amtets navn, der skriver sig fra Bratsberg gaard, i sin
tid sæde for lensmanden, er af den af kirkedepartementet
1902 nedsatte navnekomité foreslaaet forandret til Skiens
syssel (en minoritet foreslaar Telemorks sysel).
Bratsberg herregaard i Gjerpen herred, Bratsberg
amt, tilhørte i det 12 aarh. Gregorius Dagssøn og hans
æt. 1156 overfaldt kong Eystein ham her og brændte
gaarden. 1398 laa B. under det nærliggende Gimsø kloster
og var senere efter klosterets brand i 1546 sæde for
lensherrerne i B. len. I 1662 solgtes gaarden sammen med
klosterets øvrige eiendomme til Jens Bjelke og henlaa
under dette indtil 1828, da den ved Didrik von Cappelens
død gik over til hans svigersøn konsul Christopher Blom,
i hvis families eie B. nu var, indtil gaarden 1904 solgtes
til den nuværende eier, amtmand Viggo Ullmann. I 1783
opdagedes vestenfor gaarden paa det saakaldte Kapitelsbjerg
ruinerne af et gammelt kapel, som rimeligvis havde
ligget i ruiner siden B. gaard brændte i 1156. Ruinerne
er nu skjænket «Foreningen til norske fortidsmindesmerkers
bevaring».
Bratsch, viola da braccio (armviolin) i modsætning
til v. d. gamba (benviolin), lidt større og stemt en kvint
dybere end violinen, oktaven over celloen c, g, d, a.
Stemmen skrives med altnøgle.
Bratspil (sjøudtr.), indretning til at hive op ankeret
med. Forud i skibet, tverskibs, i agterkant af bakken,
ligger en svær rund valse af eketræ, kubben, som i
begge ender er fæstet i beitingen (s. d,), hvor den kan
svinge sig om en tap. Paler (s. d.) hindrer kubben i
at bevæge sig den gale vei. Ankerkjettingen gaar ind
gjennem klyset (s. d.) og et par gange rundt om kubben,
og naar kubben dreies rundt, hales kjettingen ind. Paa
jagter og andre mindre fartøier kan man dreie kubben
rundt ved at stikke en spak (sterk træstang) ind i nogle
huller i kubben og bende (trykke) spaken ned, saa skifte
spaken til et andet hul o. s. v. Paa større skibe har
man et eget apparat med tandhjul og mekanisk
udveksling og dreier kubben rundt ved hjælp af to store
vegtstænger, en til hver side, som afvekslende trykkes ned
(pumpespil). Undertiden kan b. bevæges ved hjælp af
en egen indretning paa gangspillet. Paa dampskibe og
store seilskibe med donkeymaskine (hjælpe-dampmaskine)
bruges dampkraft. — Navnet b., neder-t. brátspil, holl.
braadspil, stammer egentlig fra ældre holl. braadspit,
stegespid (kubben sammenlignet med en steg paa spid,
som vendes).
Bratt, en gammel, oprindelig adelig familie, maaske
en gren af en endnu levende sv. familie af samme navn.
Den har fra først af levet i Bergen, hvorfra den tidlig i
15 aarh. er indflyttet til Nordre Gudbrandsdalen med
Bjølstad (s. d.) som ættegaard. Førte adeligt vaaben til
omkr. midten af det 16 aarh. og er siden gaaet over i
bondestanden. Meget udbredt til storgaarde i
Gudbrandsdalen og for en del paa Hedemarken, Toten og Land.
Bratterudfoss, vandfald (21.3 m.) i Numedalslaagens
bielv Verja i grænsen mellem Rollag og Nore herreder,
Buskerud amt.
Brattingsborg, herresæde s. paa Samsø. I nærheden
voldstedet af Gammel B., hvor Marsk Stig skal have boet.
Bratværhavet, kaldes havstykket v. f. den store flade
ø Smølen n. f. Kristiansund, Romsdals amt.
Brauer, Ernst (1851—), t. maskiningeniør, professor
1883 i Darmstadt, 1892 i Karlsruhe, hvor han leder
høiskolens maskintekniske laboratorium. Har konstrueret
den Brauerske bremse til maskinmaalinger, ligesom han
er forfatter af flere verker om vegtkonstruktion,
turbineteori o. a.
Braun, Alexander (1805—77), t. botaniker, f. i
Regensburg, professor i botanik, først i Freiburg, saa i
Giessen og endelig fra 1851 indtil sin død i Berlin, hvor
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
