Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brausewetter ... - Ordbøgerne: D - dégagement ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hovedverk: «Les tables Eugubines» (1875), den første
grundige behandling af det cimbriske sprog, og hans
aandfulde «Essai de sémantique» (3 udg. 1904).
Breccie [bretši], se Bergart.
Breche [bræše], se Bresche.
Brèche de Roland, La [bræš də rålã’], Rolandspasset,
et 2800 m. h. fjeldskar i Pyrenæerne, 40 m. bredt,
1 km. langt, omgivet af høie klippevægge, mellem
Gavarnie-dalen i Frankrige og Broto-dalen i Spanien,
v. f. Mont Perdu.
Brechin [brékin], Skotland, by i Forfarshire, ved Esk,
10 km. ovf. dens munding i Montrosebugten, 9000 indb.
Linspinderi, papirfabrikation, lærreds- og seildugsvævning.
Brecke, Hans Thorvald (1847—75), n. studenterforfatter,
1873 edsvoren fuldmægtig hos byfogden i sin
fødeby Drammen. Skrev, oftest i fællesskab med andre,
foruden enkelte kvikke viser og sange, en række i
studentersamfundet opførte komedier og smaa farcer, der
alt udmerkede sig ved spillende, men eleveret vid og
lune (den fornøieligste var ubetinget «Naar pressen fører
krig», 1868). Erkjendtes alment for vor bedste evne i
denne genre. Bjørnson viede ham i sine «Digte og sange»
et mindedigt.
Breckinridge [brékinridž], John Cabell (1821—75),
nordamer, general, studerede jus, blev medlem af
kongressen og 1856 vicepræsident i de Forenede stater.
Som saadan arbeidede han med den kommende krig
for øie paa at væbne Sydstaterne, mens han lod
Nordstaternes krigsmateriel forfalde. Indtraadte ved
borgerkrigens udbrud som brigadegeneral i de konfødereredes
hær og vandt en seier ved Newmarket i Virginia. Flygtede
efter Richmonds indtagelse til Europa, men vendte
tilbage 1868.
Brecknock [bréknåk] (Brecon), England, by i det
indre af det sydlige Wales, ved Usk, 6000 indb. Flanel-
og hattefabrikation. Hovedstad i B.-shire, v. f. Glamorgan
og Monmouth, 1862 km.2, 60000 indb., 32 pr. km.2
Breda, Karl Fredrik von (1759—1818), sv. maler.
Fremragende kolorist, der repræsenterer eng. skole i sv.
portrætkunst; elev af Reynolds, hvis portræt han har
malet (1791; Konstakademien), men endnu sterkere
paavirket af Gainsborough. Opholdt sig i England fra
1787 til 1796. Hans portræter udmerker sig ved en
bred malerisk behandling og sin dekorative koloristiske
virkning: gjerne bleg karnation og kjølige toner i
figurens dragt mod en farverig landskabsbaggrund. Til
hans mest typiske billeder hører portræterne af hans
fader, af hans søstersønner de Ron og af skuespillerinden
Teresa Vandoni (Nationalmuseum i Stockholm).
Omkr. aar 1800 var han modemaleren, der malte saavel
officielle portræter som idylliske familiegrupper.
Billederne fra hans sidste aar er tørre og konventionelle.
Breda, Olaus Jensen (1853—), n.-amer. skolemand,
udvandrede 1873, blev cand. teol. fra Concordia seminar
1875 og prest i St. Paul, Minnesota. Han blev i 1884
udnævnt til professor i «skandinavisk» ved Minnesota
statsuniversitet, en stilling som han beklædte, indtil han
1898 vendte tilbage til Norge.
Breda, Nederlandene, by og tidligere fæstning i prov.
Nordbrabant, ved Mark, ved jernbanen Vlissingen—Wesel,
27000 indb. Den omkringliggende B.-hede er nu tildels
opdyrket. Tøi- og teppevæverier. 1566 undertegnedes
i B. det saakaldte «kompromis», som blev grundlaget
for den nederlandske frihedskamp. 1667 fredslutningen
i B. under svensk mægling mellem England paa den
ene side og Holland samt dettes forbundne Frankrige
og Danmark-Norge paa den anden. Forgjæves gjorde
her den sidstnævnte magt forsøg paa at faa tilbage til
Norge Orkn- og Shetlandsøerne.
Bredahl, Christian Hviid (1784—1860), d. digter,
studerede først teologi, men opgav det og udgav i 1819
første del af sine «Dramatiske scener». Handlingen er
henlagt til et keiserdømme paa maanen; den herskende
lidenskab i disse scener er kampen mod uretten, og B.
hudfletter i dem menneskenes usselhed og smaalighed.
Bogen gjorde ingen lykke. Den af Shakespeare paavirkede
form og det trodsige frisind, der fylder scenerne,
faldt ikke i den tids smag. B. udgav senere 2—6 del
(1820—33). 1824 kjøbte han en gaard ved Sorø, men
levede hele sit liv i stor fattigdom. I 1849 opførte det
Kgl. teater hans sørgespil «Knud Svendsøn» (endnu utrykt),
men det gjorde ingen lykke, og i 1892 spillede det danske
studentersamfunds frie teater hans «Dram. scener». Den
steile og stridbare digter var, ifølge en ytring til G.
Brandes, den eneste danske digter, Ibsen følte sig
tiltrukket af.
Bredal, Iver Frederik (1800—64), d. musiker
af norsk herkomst, elev af Kuhlau, 1834 koncertmester,
1850 syngemester ved det Kgl. teater. Af hans
kompositioner, der en tid var meget yndet, er nu kun
syngestykket «Bruden fra Lammermoor» kjendt af navn.
Bredal, Niels Krog (1733—78), n. forfatter, f. i
Trondhjem. Med et par syngestykker banede B. sig vei
til at blive borgermester i Trondhjem, men opgav 1770
embedet og blev 1771 direktør for det Kgl. teater i
Kjøbenhavn. Han skrev selv syngestykket «Tronfølgen
i Sidon» (musik af Sarti), der ved opførelsen gjorde
lykke, men blev haardt medtaget i P. Rosenstand-Goiskes
«Dramatiske journal». Til hevn skrev B. et «efterspil»,
«Den dramatiske journal», ved hvis opførelse det kom
til slagsmaal mellem officererne, der holdt med B., og
studenterne, der holdt med R.-Goiske, hvilket gav
anledning til stiftelsen af «Norske selskab», da
nordmændene mente, at det hele skyldtes national uvilje.
Bredberg, Bengt Gustaf (1797—1873), sv. kemiker
og metallurg, hvem mange betydningsfulde forbedringer
ved metoderne til udsmeltning af sølv, kobber og nikkel
skyldes. B. var 1816—31 lærer ved Falu bergsskola,
1836—49 bergmester i Nya Kopparbergets distrikt, 1842
medlem af Vetenskapsakademien. Har skrevet
forskjellige afhandlinger over metallurgiske emner.
Bredde.
1. (Astron.). En stjernes nordlige el. sydlige
vinkelafstand fra ekliptiken. For en planet eller komet
kan b. være geocentrisk eller heliocentrisk,
eftersom den gjælder for en tænkt iagttager i jordens eller
i solens midtpunkt. —
2. (Geogr.). Et steds afstand fra
ækvator, maalt paa meridianen gjennem stedet, altsaa
udtrykt ved meridianbuen mellem ækvator og stedets
bredde- eller parallelcirkel, eller ved vinkelen mellem
stedets vertikallinje og ækvators plan, udtrykt i grader,
b.-grader, fra O—90°. En b.- eller parallelcirkel er
en paa jordkuglen tænkt med ækvator parallel cirkel
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
