Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Breddeindeks ... - Ordbøgerne: D - dégriser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved vandets hjælp (dug, regn), spirer den og danner
plantens anden generation, den med stamme, rødder og
blade udstyrede b.-plante; denne repræsenterer da den
ukjønnede generation, medens forkimen med sine
forplantningsceller er kjønnet. —
B. deles i 1. egentlige b. og 2. vand-b.
Hos den første orden, der er den talrigste,
er alle sporer ens (isospore b.), medens vand-b.
(heterospore b.) har to slags sporehuse, makrosporangier med
én makrospore og meget mindre mikrosporangier med
mange mikrosporer. Sløret er hos disse sidste helt
lukket om sporehoben, der endog kan være indesluttet
i en «frugt», dannet af en sammenvokset bladflig. Af
vand-b. har vi i vort land kun en eneste art, den lille
uanselige pilularia globulifera, der har traadformig
krybende stængel og trandformede blade, ved hvis grund
der sidder sorte, ertlignende sporefrugter. Af egentlige
b. er der hos os adskillige arter, hvoraf de fleste
tilhører sisselrodfamilien (polypodiaceæ); de øvrige
familier er mos-b. (hymenophyllaceæ) med én art og
slangetungefamilien (ophioglossaceæ) med i Norge
to slegter og fire arter. Forøvrigt har b. sit egentlige
hjem i troperne, hvor de endog kan danne skoge. —
De talrige fossile rester i kulminer vidner om, at b. i
ældre tider (særlig i kulperioden) har havt en meget
stor udbredelse og har optraadt under mange forskjellige
former. For det smukke løvs skyld dyrkes et stort
antal b. Blandt dem, som oftere sees i vore stuer, hører
gulerod-b. (asplenium bulbiferium) samt arter af
adianthum, gymnogramme, lomaria, pteris og nephrolepis.
Officinel er ormetelg (aspidium filix mas), hvis rodstok
benyttes mod bændelorm. (Se planchen Bregner.)
Bregnerod (rhizoma filicis), den tørrede rodstok med
paasiddende bladrester af ormetelg (polystichum filix mas).
Af den tørrede rodstok tilberedes bregnerodekstrakt, der
bruges som middel mod bændelorm. B. indeholder
filikssyre, filicin o. fl. a. isolerede stoffe samt æterisk olje.
Roden viser i frisk tilstand en grøn snitflade, som
efterhaanden bliver brun, idet der dannes filiksrødt. I den
senere tid synes ekstraktet af brodtelg (polystichum
spinulosum) at vinde indpas i terapien paa
filiksekstraktets bekostning.
Bregninge bakke, Taasinges toppunkt, 74 m.
Brehm.
1. Alfred Edmund B. (1829—84), t. naturforsker;
søn af nedenn., meget bereist, en tid lang
bestyrer for Hamburgs zool. have. Grundlægger af
Berliner-akvariet. Hovedverk: «Illustrirtes Tierleben»,
10 bd. (sidste udg. 1890—93); men desuden forfatter af
talrige andre skrifter om forskjellige landes natur og
dyreliv. —
2. Christian Ludwig B. (1787—1864), t. prest,
forfatter af talrige skrifter om europæiske vilde
fugles udseende og levevis, om hus- og stuefugles
behandling og om udstopning m. m.
Breidablik, den vidt skinnende, guden Balders bolig.
Breidablik, smukt beliggende sanatorium i Bagn,
Søndre Aurdal herred, Valdres, ikke langt fra Tonsaasen
jernbanestation. Høiden opgives til ca. 600 m.
Breiðifjörður (Bredefjord), den nordligste bugt paa
Islands vestkyst, ved mundingen omkr. 74 km. bred og
omkr. 124 km. lang. B.s indre del er fuld af øer og
skjær. B. deler sig i to fjorde, den dybe Hvammsfjörður
mod s. og den grunde Gilsfjörður mod n.
Breifok, raaseil, som bruges paa jagter, galeaser og
andre mindre fartøier, som ellers er rigget med sneiseil
(gaffelseil m. m.); anvendes bare i rum vind. Over b.
kan ogsaa bruges et topseil med egen raa («skværtopseil»),
Breifonn hotel, bekjendt hotel i Røldal, hvor
veien gjennem Bratlandsdalen tager af fra veien Odda—Dalen.
Paa den anden (østlige) side af Røldalsvandet
ligger det smukke snefjeld Breifonn.
Breim, herred i Nordre Bergenhus amt, 358 km.2
med 1917 indb. ; 5.8 pr. km.2 Svarer til B. sogn under
Gloppen prestegjeld. Herredet, der ligger syd for den
midtre del af Nordfjorden, er opdelt i 3 nord-sydgaaende
trange dalfører mellem høie, snedækte fjelde; det vestlige
er opfyldt af det store Breimsvand (23.6 km.2) og gjennem
det midtre (Vaatedalen) gaar hovedveien, der forbinder
Nordfjord (Gloppen, Utviken) med Søndfjord (Førde)
og Sogn (Vadeim). En stor del af Indviksbræen (en
gren af Jostedalsbræen) ligger inden herredet. Af arealet
er ialt 37 km.2 evig is og sne, 27.8 km.2 ferskvand,
12 km.2 aker og eng og 94 km.2 skog (20 km.2 furu, 74 km.2
løvskog). Det høieste fjeld er Snenipa (Indviksbræen),
1848 m. Jordbrug er den vigtigste næringsvei,
kornavl aftager, og kvægavl tiltager, beiterne er gode, og
der findes store partier uopdyrket, men dyrkbar jord.
Inden herredet findes et meieri; der er nogle sagbrug
og et skiferbrud ved Breimsvandet. Fra den yngre
jernalder er der fundet mange oldtidslevninger. Antagen
indtægt 1906 284925 kr., formue 1365800 kr.
Breimsvandet, Breim herred, Nordre Bergenhus amt,
23.6 km.2, ligger i en høide af 56 m. o. h. og har en
største dybde paa 273 m. Det har gjennem Breimselven,
der danner flere fosser, afløb til Gloppefjorden, en arm
af Nordfjorden.
Breisach (Alt.-B.), Baden, by ved Rhinen, v. f.
Freiburg, 225 m. o. h., 3600 indb. Tapetfabrik, ølbryggeri,
vin-, trælast- og kvæghandel, skibsfart. — B., befæstet
af romerne 369, laa oprindelig paa en ø i Rhinen og
var et ofte omstridt punkt, særlig i det 17 og 18 aarh.s
krige, indtil det 1805 tilfaldt Baden, og
fæstningsverkerne sløifedes.
Breisgau, Baden, den sydligste del, frugtbart
landskab, omkr. 1650 km.2, omfattende det s. Schwarzwald.
B. tilhørte fra 1097 hertugerne af Zähringen, senere
Habsburgerne, fra 1805 Baden.
Breisundet.
1. Søndmør, det aabne havstykke mellem
Godøen og Hareidlandet, s.v. for Aalesund. B. danner
indløbet til Storfjorden (Søndmørsfjordene).
2. Finmarken, sundet mellem Hjelmsø og Havø i Maasø herred.
Breitenfeld, landsby, 7 km. n. f. Leipzig, under
trediveaarskrigen skueplads for to sv. seire. Tillys
indfald i Sachsen bevægede kurfyrsten til at paakalde Gustaf
Adolfs hjælp, og 7 sept. 1631 stod slaget ved B.
I begyndelsen syntes Tilly at have overtaget, kl. 2 gik han
over til angreb. Svenskernes høire fløi seirede under
kongen, men sachserne paa den modsatte fløi bukkede
under. Truet fra to sider holdt svenskernes venstre
kjækt stand, takket være Gustaf Adolfs nye taktik, og
forsterkning fra høire fløi afgjorde slaget. Tilly veg
med tab af alle kanoner og 7500 mand. Protestantismens
sag var reddet. 23 okt. 1642 slog svenskerne under
Torstensson ved B. de keiserlige under Piccolomini.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
