Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruflat akademi ... - Ordbøgerne: D - difficile ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans malerier, der bestaar af figurrige landskaber og
genrebilleder med fantastiske, bibelske og samtidige emner,
viser udvikling fra en miniaturagtig brogethed til større
enhed og stil. Den største samling af hans billeder findes
i Wien. Det berømteste er temperabilledet «De blinde» i
Neapel. Uden at danne skole fik B. stor indflydelse paa
udviklingen af det nationale landskabs- og genremaleri.
[Se «Karl Madsen, «Hollandsk malerkunst», Kbh. 1891.] —
2. Peter B. den yngre, kaldt «Helvedes-B.»
(1564—1638), søn af foreg., kopierede mere eller mindre
frit sin fader. —
3. Jan B. den ældre, kaldt «Fløils-B.» (1568—1625),
broder af foreg.; opholdt sig flere aar i
Italien (1593—96) og arbeidede i Antwerpen. Har malt
talrige smaa landskaber i blaagrøn tone rigt befolket
med smaa figurer og dyr og med bibelske, mytologiske
eller samtidige emner. Sterkt repræsenteret i Dresden,
München og Madrid. Var ogsaa en dygtig blomstermaler
og samarbeidede ofte med Rubens, som malte figurerne,
medens B. malte landskab og blomster i samme billede. —
4. Peter B. den yngste (f 1589), søn af Peter B. den
yngre, var en ubetydelig efterligner af sin fader og
farfader. —
5. Jan B. den yngre (1601 — 78), søn af Jan
B. den ældre, var en efterligner af sin fader med et
noget moderniseret tilsnit. —
6. Abraham B. (1631—1720), søn af foreg., var
blomstermaler og arbeidede i Rom.
Bruflat akademi, norsk-luthersk høiskole i Portland,
N.-Dakota, grundlagt 1889 af medlemmer af den norske
synode (s. d.).
Brug (bruk) i betydningen «verk, fabrik» (Aadals brug)
har u-dviklet sig af forbindelser som jord-b., sag-b.,
vistnok under indflydelse fra svensk sprogbrug.
Brugdebænk, bænk fra Sætersdalen, hvis ryg har en
opadbøiet brugd, d. e. kant el. list. B.s rygstykke er
gjerne rigt udskaaret, oftest i gl.-nord. ornamentik.
Brugeligt pant. Den, der er panthaver i fast gods,
kan foruden gjennem salg ogsaa søge sig fyldestgjort i
pantet ved at tage pantet til brugelighed. Han kan da
tage sig betalt i afkastningens overskud, men er herunder
indskrænket til saadan benyttelse af pantet, som den
regelmæssige frugtoppebørsel medfører. Se forøvrigt Pant.
Bruges [brȳž], se Brügge.
Brugg, Schweiz, by i kant. Aargau, ved Aare kort
ovenfor iløbet af Reuss, 2600 indb. Bomuldsspinderier.
«Mordnatten i B.>, saa betegnes falkensteinernes overfald
paa. B. 1444.
Brugmann, Friedr. Karl (1849—), fremragende t.
sprogforsker, siden 1887 professor i sammenlignende
sprogvidenskab i Leipzig. Ved sit hovedverk «Grundriss der
vergleich. Grammatik der indogerm. Sprachen» og talrige
specialafhandlinger (særlig «Nasalis sonans», 1876) har
han øvet en afgjørende indflydelse paa den indoeuropæiske
sprogvidenskabs udvikling i den sidste menneskealder.
Brugsch, Heinrich Karl (1827—), t. ægyptolog,
dyrkede særlig demotisk og udgav 1853 «Grammaire
démotique»; kastede sig senere over gammelægyptisk
geografi paa sine reiser og var 1870—78 i ægyptisk
tjeneste. Hans hovedverker er «Hieroglyphisch-Demotisches
Wörterbuch» (7 bd. 1867—82) og «Religion und
Mythologie der alten Aegypter» (1891).
Brugseierforening er en sammenslutning af eiere
af vandfald eller brug (industrielle anlæg) ved et vasdrag
med det formaal at varetage grundeiernes fælles
interesser, forsaavidt angaar vasdragets vandforsyning eller
regulering. Under kontrol af generalforsamlingen
repræsenteres en b. ved en valgt bestyrelse, til hvilken der
som regel er knyttet en fast lønnet sekretær, der
varetager de løbende forretninger. Udgifterne udlignes aarlig
efter antallet af effektive hestekræfter i vedk. vandfald.
Brugsret, se Bygsel, Forpagtning, Fæste,
Leie, Servitut.
Brugstyveri anvendes som betegnelse paa det
forhold, at nogen retsstridig bruger eller forføier over
løsøregjenstand, der tilhører en anden, saaledes at den
berettigede derved paaføres tab eller uleilighed. Efter
straffelovens § 393 straffes med bøder saavel den, der
gjør sig skyldig i denne forseelse, som den, der
medvirker hertil. Forseelsen paatales ikke af det offentlige,
medmindre det begjæres af nogen fornærmet og findes
paakrævet af almene hensyn.
Bruhns, Carl Christian (1830—81), t. astronom,
f. i Plön i Holsten, 1860 professor ved universitetet i
Leipzig, hvis nye observatorium opførtes under hans
ledelse; opdagede seks kometer og udførte mange
baneberegninger.
Brukterer kaldtes et germansk folk i det nuværende
Westfalen; de deltog i kampen mod Varus og i batavernes
opstand og tiltraadte i det 3 aarh. Frankerforbundet.
Brulandsfoss, vandfald (15 m.) i Førdeelven (Jølstra),
Førde herred. Nordre Bergenhus amt.
Brumaire [brymæ’r] (d. e. taagemaaned), i den franske
republik. Kalendertiden fra 22, 23 eller 24 okt. til 20,
21 eller 23 nov. 18 brumaire aar VIII styrtede Bonaparte
direktorialregjeringen (d. e. 9 nov. 1799).
Brumatalim, se Insektlim.
Brumath (Brumpt), Tyskland, by i Nedre Elsass, ved
Zorn, 15 km. n. f. Strassburg, 5500 indb. Vin-, humle-,
tobaksavl. I nærheden rom. oldtidslevninger.
Brummell [brɑməl], George Bryan, ogsaa kaldt
Beau B.(1778—1840), eng. toneangivende modeherre, ven
af prinsregenten Georg (IV), maatte 1816 paa grund af
tab i spil flygte til Calais, hvor han fortsatte sin vanlige
levevis og derfor kom i gjældsfængsel i Caen. Efter at
være kommet paa fri fod blev han konsul i Caen (1830—32)
og døde senere sammesteds paa en sindssygeanstalt.
B. var ogsaa kjendt for sine vittige svar.
Brummer, Therese Conradine, f. Casse (1833—96),
d. forfatterinde, har under merket «Fru Elisabeth»
skrevet et par noveller («Som man gifter sig», 1888) og
en del gode barnefortællinger.
Brummer, brøler (risser), nymfoman (stadig brunstig)
ko. Tilstanden skyldes forskj. lidelser i eggestok eller bør.
Brumstemmer, se Bocca chiusa.
Brumunddalen, jernbanestation med omliggende tæt
bebyggelse (412 indb.) ved Lillehammerbanen, 14 km.
n.v. for Hamar, Furnes herred. Hedemarkens amt.
Omkring jernbanestationen, langs Brumundelven
(Brumunda) er adskillig fabrikdrift (Nerkverns brug med
brænderi, bryggeri, høvleri og sag, B.s brænderi m. fl.).
Brun, Christen (1847—), n. biskop, blev cand. teol.
1870, var derefter bestyrer af lærerskolen i Balestrand,
udnævntes 1877 til sogneprest til Vaaler (Solør), 1887
til Mariakirken i Bergen, 1896 til Johannes menighed
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
