Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1391-1392 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruspulver ... - Ordbøgerne: D - dirre ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Christoffer Bruun.

grebet af det grundtvigske livssyn, har taget livlig
del i den kirkelige og politiske diskussion og med
mund og pen kjæmpet for en mere folkelig og human
kristendomsskikkelse ligeoverfor den pietistiske
isolation af det kristelige, og han har herunder
tildels skarpt angrebet geistligheden og det vakte
lægfolk. Sin livsanskuelse har han nedlagt i «Folkelige
grundtanker» (1878) og i de af ham udg. tidsskrifter
«For frisindet kristendom» (1884—88) og «For kirke
og kultur» (1890—), det sidste red. i forening med
sogneprest Thv. Klaveness.

Bruun, Constance (1864—94), n. skuespillerinde,
f. i Stavanger, debuterede paa Christiania theater 1882,
vakte straks opmerksomhed. Efter en tid at have spillet
ingenueroller aabenbarede hun helt sit fine og store
talent i sin fremstilling af en række kvindeskikkelser i
Ibsens og Bjørnsons dramaer. Hendes kunst var præget
af intelligens og sjælsfinhed, hendes menneskefremstilling
var egte og karakterfuld. Blandt hendes roller var
Bolette i «Fruen fra havet» og Hedda Gabler i Ibsens
stykke af samme navn. Karen Riis i «Det ny system»,
Svava i «En handske». Forlod scenen 1892.

Bruun, Johan Nicolay (1832—91), n. forretningsmand,
grundlægger af det bekjendte trondhjemske pelsvarefirma,
som for tiden er et af de største i sit slags
i Nordeuropa. Firmaet blev grundlagt i Skien i 1852
som en almindelig bundtmagerforretning og flyttede i
1861 til Trondhjem, hvortil hele udviklingen af den
nuværende specialforretning er knyttet.

Bruun, Laurids (1864—), d.forfatter, røber først
i sine senere bøger den synske fantasi og den særegne
stilistiske evne, der gjør ham til en af Danmarks
eiendommeligste og mest læste digtere; stadig mere fjerner
han sig fra den jevne virkelighedsskildring og naar nu
og da helt ud i allegoriens luftige sfære. Af hans senere
bøger kan nævnes: «Kronen» (1902), en sindrig komponeret
roman, de historiske fortællinger «Alle synderes
konge» (1903), «Absalons saga», 2 dele (1904), samt
«Den evige», 4 dele (1905—06), og «Pan» (1906), begge
romaner.

Bruun, Malthe Conrad (1775—1826), d. forfatter,
begyndte sit polemiske liberale forfatterskab med bladet
«Vækkeren» (1794) samt noget senere «Jerusalems
skomagers reise til maanen», hvis allusioner paa danske
forhold er meget tydelige, og som hurtig fremkaldte et
sagsanlæg; ved at erklære forskjellige navne for trykfeil
opnaaede han at blive frikjendt. 1796 udgav B. en
satire over adel, enevælde og ortodoksi, «Aristokraternes
katekismus», hvis form i det væsentlige falder sammen
med Luthers katekismus, og hvortil der er knyttet en
række «aristokratiske salmer» i den dengang saa yndede
ironiske fremstillingsform.

Malthe Conrad Bruun.

Bogen blev angivet for kancelliet som statsfarlig,
og B. selv flygtede til Hven. Efter hans tilbagekomst
fulgte nye agitatoriske skrifter som B.s betydeligste
satire, «En besynderlig trykkefrihedslov i keiserdømmet
Abessinien», der hurtig fremkaldte nye sagsanlæg, og B.
flygtede paany, først til Sverige og derfra til Paris.
Efter en ny og strengere presseforordning (af 1799)
dømtes B. dec. 1800 til at «forvises kongens riger og
lande». Resten af sit liv tilbragte han i Paris, hvor
han vandt sig et berømt navn som geograf og næsten
ligesaa stort ry som politisk vendekaabe.
[Litt.: Fr. Birkedal-Barfod, «M. C. B.», 1871.]

Bruvik, herred i Søndre Bergenhus amt, 392 km.²
med 4222 indb. (heraf 73 udlændinger); 11 pr. km.²;
svarer til B. prestegjeld med B. og Stamnes sogne.
Herredet, der ligger nordøst for Bergen omkring
Sørfjorden og dens arme Bolstadfjorden og Eidsfjorden,
bestaar dels af fastland (276 km.²), dels af øer (en del af
den store ø Osterø, 116 km.²). Naar undtages ved de
store fabriker og kirkestedet B., er bebyggelsen spredt
langs de steile fjordbredder, hvor der kun findes lidet
jord egnet for opdyrkning. Beiterne er gode, men
jordbunden egner sig ikke for kornavl. Fjeldene er især i
den sydlige del høie og steile (1098 m.). Af arealet
opgives 9 km.² at være aker og eng, 89 km.² skog (hvoraf
57 km.² løvskog) og resten, 294 km.² udmark, myr,
snaufjeld og indsjøer (ferskvand ialt 7 km.²). Inden
herredet foregaar en betydelig fabrikvirksomhed (Dale
fabriker, Vaksdal mølle, Stamnes stenbrud, Skaftnes
kalksten- og marmorbrud m. fl.). Fiskerierne har ikke
væsentlig betydning. I 1804 var det samlede udbytte
18 510 kr., deraf 14 410 for laks og sjøørret og 4 100
for brisling. Paa en liden ø, Olsnesøen (Ulfsnesøen), i
Sørfjorden, nær hovedkirken, ligger Ulfsnesøen
skolehjem for vanartede børn. Vossebanen passerer herredet
og har i dette parti 20 tunneler med samlet længde
3 132 m. Herredet har egen sparebank, oprettet 1903.
Antagen indtægt 1906 637 700 kr., formue 1 784 800 kr.

Bruxelles [brysæl], se Brüssel.

Bruyn [bråin], Bartholomäus (ca. 1493—1557),
t. maler, sandsynligvis født i Holland. Arbeidede
væsentlig i Köln. Uddannede sig efter «Mesteren for Marias
død» og senere ved paavirkning af italieniserende
hollændere. Bedst i sine portræter.

Bryan [brai’ən], William Jennings (1860—),
amer. politiker, studerede i Chicago og nedsatte sig som
sagfører i Nebraska. 1890 blev han medlem af kongressen,
hvor han kjæmpede for bimetalisme og for statskontrol
med jernbaner og monopoler. 1896 var han demokraternes

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>