Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1435-1436 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Budzanów ... - Ordbøgerne: D - dorsal ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det positive kuls tykkelse vælges efter strømstyrken,
saaledes at der gaar omtr. 3 1/3 ampère gjennem hver
kvadratcentimeter af tversnittet. —

I vekselstrøms-b.
brænder og lyser begge kul ens. Spændingen er omtr.
30 volt (effektiv). Periodetallet skal mindst være 50 pr.
sekund, forat lyset skal synes roligt. Økonomien, det
vil sige lampens watt-forbrug pr. Hefner-lys, er omkr.
30 pct. daarligere end ved ligestrømslamper.

Shunt-buelampe (for ligestrøm).

Differential-buelampe.

Flamme-buelampe.

Reguleringsmekanismen, der er indesluttet i
lampens overdel, skal ved tændingen bringe lysbuen
istand samt derefter i løbet af hele brændetiden holde
kullene i rigtig afstand. Hertil anvendes elektromagneter,
som enten har en bevikling af tynd traad i mange
vindinger, hvorigjennem sendes en grenstrøm (shuntstrøm),
hvis styrke er proportional med lampespændingen, eller
en bevikling af tyk traad i faa vindinger, hvorigjennem
selve lampestrømmen gaar. En lampe med den
førstnævnte slags regulermagnet kaldes en shuntlampe
(t. Nebenschlusslampe); den holder spændingen konstant,
idet en forøgelse eller formindskelse af spændingen
foranlediger, at kullene nærmes til eller fjernes fra hinanden,
indtil spændingen atter er blevet normal. En lampe
med den sidstnævnte slags regulermagnet kaldes en
hovedstrømslampe; den holder strømstyrken
konstant, idet en forøgelse eller formindskelse af
strømstyrken foranlediger, at kullene fjernes fra eller nærmes
til hinanden, indtil strømstyrken atter er blevet normal.
Lamper med begge slags regulermagneter virkende mod
hinanden kaldes differentiallamper; de holder
forholdet mellem spænding og strøm konstant. Da
spændingen i alle tilfælde skal have en omtrent konstant
værdi, forat lampen skal lyse godt, kan hovedstrøms-
og dilïerentiallamper kun benyttes ved den for dem
bestemte strømstyrke, medens en shuntlampe uden videre
kan benyttes ved en hvilkensomhelst strømstyrke
indenfor visse grænser. —

I alm. omgives b. af en mat kuppel.
Til indirekte belysning anbringer man derimod
under lampen en reflektor, som kaster lyset op mod
taget, der isaafald bør være hvidt. Det belyste tag
giver da et behageligt jevnt lys i hele lokalet. I lokaler,
hvor taget ikke kan benyttes paa denne maade, kan
man ved indirekte belysning benytte en stor skjerm
over hver lampe. Lamper med indelukket bue
(janduslamper, reginalamper o. a.) brænder med
begrænset lufttilførsel. Buen er meget lang (10—20 mm.),
lampespændingen er derfor stor (100—200 volt).
Kullene fortæres kun meget langsomt, lyset sterkt fiolet,
da den lange lysbue giver et væsentligt bidrag til den
hele lysmængde. Anvendes enkeltvis ved 110 samt to i
serie ved 220 volts spænding. Økonomi noget daarligere
end alm. b.s. Anvendes til alm. belysning og til lyskopiering. —

Effekt-b., opfundet 1900 af Bremer, senere fabrikeret
af mange fabriker, anvender kul med stort indhold af
metalsalte, f. eks. flusspat, hvorved lysudbyttet forøges
til det to- à tredobbelte for samme strømforbrug. Farven
eller tilsætningen gullig, rødlig eller hvidgraa. Brænder
noget urolig. I visse lampekonstruktioner er begge
kullene skraat nedadvendende. Lysbuen bringes da til at
brænde nedad ved indvirkning af en elektromagnet.
Anvendes ved udvendig belysning. En særlig art lamper
er kviksølvlamper, som bestaar af et lufttomt
glasrør med en positiv elektrode af jern og en negativ
elektrode af kviksølv. Naar en elektrisk strøm passerer
røret, lyser det i hele sin længde. Lyset er grønligt og
indeholder kun bestemte spektrallinjer, hvorfor de
belyste gjenstande fremtræder i andre farver end de
sedvanlige. Ansigt og hænder faar et hæsligt udseende.
Til belysning er kviksølvlamper først anvendt af amer.
Hewitt; de anvendes paa tegnestuer og i fabriker,
endvidere specielt til lyskopiering, hvortil de egner sig godt
paa grund af lysets rigdom paa kemiske straaler.
I medicinen anvendes kviksølvlamper til lysbehandling; røret
er i saa tilfælde fremstillet af et særligt slags glas, som
lader ultrafiolet lys passere.

Buelængde (elektr.), afstand mellem kullene i en
buelampe (s. d.).

Buenos Ayres, Sydamerika.

1. Provins i Argentina, ved La Plata-elvens nedre løb,
305121 km.² 1400000 indb., 4.6 pr. km.²
Landet er fladt og træbart, uden større elve og sjøer
i det indre, klimaet tempereret. Næringsveiene er
jordbrug og kvægavl. Hovedstad er La Plata. —

2. Hovedstad i Argentina, paa den høire (s.) bred af
Rio de La Plata, 300 km. fra havet, 20 m. o. h., 1084000
indb. La Plata-elven er her saa bred, at det blotte øie
ikke kan se bredden ligeoverfor, men saa grund, at
skibe med større dybgaaende end 5.5 m. ikke kan gaa
op til byen. B. A. ligger under 34° 36’ s. br. og
58° 21.5’ v. l. Klimaet regnes ikke for at være sundt (B. A.,

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>