Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1439-1440 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buen Retiro ... - Ordbøgerne: D - douleur ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dyrs biologi, der interesserede B.; og den dannede
lægmand, han henvendte sig til gjennem sine skrifter,
der var udarbeidet med stilistisk færdighed.
Ved siden af biologiske studier drev han ogsaa
palæontologiske og fik gjennem disse øie for,
at adskillige jordfundne fortidsdyr adskilte sig fra
nutidsdyrene. Men han saa intet andet heri, end
at saadanne former i tidens løb var uddøde eller
mulig endnu levede paa jorden, men paa skjulte
steder, og det vakte ingen forestilling hos ham om
dyreformernes vekslen og fremmadskridende udvikling
gjennem forskjellige jordperioder. Ligesom Linné ansaa
han dyr- og plantearterne som uforanderlige. —

G. L. L. Buffon.

B.s hovedverker «Histoire naturelle, générale et particulière»,
36 bd.. 1749-88.

Buffoneri (fr.), narrestreger, løier, jfr. Buffo.

Bufo, se Springpadder.

Bufoss, vandfald (9 m.) i Nidelvens bielv Gjøv
(Gjevedalselv), Aamli herred, Nedenes amt.

Bufoss, vandfald (8 m.) i Nidelven i nærheden af
Arendal, Øiestad herred, Nedenes amt.

Bufær (buferd) kaldes i sæterdistrikterne den
kreaturflok, der er paa vei til eller fra sæteren. I spidsen
rider eller gaar budeien, hele husdyrflokken efter, fulgt
af gjætergutten. Dagen, dette sker, kaldes bufarsdagen;
den er for hver gaard eller grænd gjerne fastsat
efter gammel vedtægt. Da skal der bl. a. trakteres med
bufarsgrød, d. v. s. en kraftig rømmegrød.

Bug.

1. Elv i Syd-Rusland, udspringer i Volhynien, nær
grænsen af Galizien og falder efter et 750 km. langt
løb ud i Sortehavet.

2. Bielv til Weichsel, udspringer i Galizien og
gaar paa grænsen af Polen og Rusland. Efter et 750 km.
langt løb falder den ud i Weichsels østre bred.

Bug, se Menneskets anatomi.

Bug (sjøudtr.), det midterste af et raaseil.

Bugblade, se Amfigastrier.

Bugeaud [byžå’], Thomas Robert, marquis de La
Piconnerie, hertug af Isly (1784—1849), fr. officer.
Udmerkede sig i Napoleonskrigene. 1815—30 ude af tjeneste.
Under julikongedømmet ivrig talsmand for regjeringen.
1836—38 i Afrika, hvor han kjæmpede heldig mod
Abd-el-Kader. 1840—47 generalguvernør over Algerie,
som han organiserede og styrede fortrinlig. For seieren
ved Isly over marokkanerne 1844 blev han marskalk og
hertug af Isly. Havde natten mellem 23 og 24 febr. 1848
kommandoen over tropperne i Paris.

Bugenhagen, Johannes (1485—1558), t. geistlig,
1517 lektor i klosteret Belbuk. Greben af Luther drog
han 1521 til Wittenberg, hvor han 1523 blev sogneprest.
Fra 1535 var han tillige professor ved universitetet.
Med rolig grundighed og stor praktisk arbeidskraft
stod han støt ved Luthers side. Størst betydning fik
han ved sin kirkeordnende virksomhed. 1528 ordnede
han kirkeforfatningen i Braunsehweig, 1529 i Hamburg,
1530—31 i Lübeck, 1535 i Pommern. 1537 kaldtes han
af Kristian III til ligeledes at ordne den danske
kirkeforfatning. B. blev her i to aar og udrettede
meget for kirke og universitet, betragtedes ogsaa
som en slags overbiskop. 1542 deltog han i ordningen
af hertugdømmernes kirkevæsen.

Johannes Bugenhagen.

Bugge, Alexander (1870—), n, historiker, søn af
sprogforskeren Sophus B., student 1889, cand. mag. 1893,
offentliggjorde i 1896 i «Historisk tidsskrift» en
afhandling, «Handelen mellem Norge og England indtil
begyndelsen af det 15 aarh.», og erhvervede derpaa i 1899
doktorgraden med et nyt arbeide, «Studier over de
norske byers selvstyre og handel». I 1904 udkom
«Vikingerne» og i 1905 det betydelige og lærde arbeide
«Vesterlandenes indflydelse paa nordboerne, især
nordmændene i vikingetiden» (udg. af Videnskabsselskabet).
B. virker ogsaa som udgiver af historiske kildeskrifter
(«Diplomatarium norvegicum» m. m.) og er en yndet
populærvidenskabelig forfatter i bøger, blade og tidsskrifter.
Ved Gustav Storms død 1903 blev han udnævnt til
professor i historie ved Kra. universitet.

Bugge, Christian August (1853—), n. teolog,
blev 1879 pers. kap. til Petri menighed i Stavanger,
1887 res. kap. til Sandsvær, 1893 kaldskap. til
Kongsberg og 1903 konstitueret som prest ved bodsfængslet i
Kra. 1895 tog han den teologiske doktorgrad. Han har
med offentlige stipendier opholdt sig meget i Tyskland
og udfoldet et rigt forfatterskab, særlig paa det
nytestamentlige omraade. Af hans herhenhørende skrifter, der
især vedrører Jesu læreforms forhold til den rabbinske,
kan merkes: «Parablerne om Guds riges hemmeligheder»,
«Paradoxerne i Jesu Kristi læreform»,
«Die Hauptparabeln Jesu»
og desuden det mere dogmatiske skrift
«Christus und das Gesetz im Evangelium».

Bugge, Elseus Sophus (1833—1907), berømt n.
sprogforsker, født i Larvik af forældre kjøbmand Alexander
B. og hustru Maren Karoline, f. Sartz. Han gjennem gik
Larviks skole og blev privat dimitteret 1848. 1 1859
tog han filologisk eksamen. Sin overordentlige
begavelse for videnskabelig forskning lagde han tidlig for
dagen; hans interesse samledes efterhaanden om
sammenlignende sprogforskning, en dengang endnu temmelig
ung videnskab, og om det gamle norske sprog og dets
historie. Endnu før sin embedseksamen var han
optraadt som videnskabelig forfatter og havde faaet flere
afhandlinger trykt i tyske tidsskrifter. Opmerksomheden
henlededes saaledes tidlig paa ham, og efterat

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>