Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Bulgaris ...
- Ordbøgerne: D
- Drift ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og haris søn, ligeledes justitiarius i høiesteret, Georg
Jacob B. (1785—1854), generalkrigskommissær Anders
Sandøe Ørsted B. (1817—1906), doktor Edvard B.
(1845—) og mange andre. [Litt.: N. R. Bull, «Stamtavle
over den trønderske slegt Bull», Kra. 1886.]
Bull, Anders Henrik (1875—), elektroingeniør i
Minneapolis, har faaet sin tekniske uddannelse ved Kra.
og Hannovers tekniske skoler. Opfandt 1899—1900 et
system for afstemt traadløs telegrafi, hvis væsentlige
fordele bestod deri, at der fra afsenderstationen efter behag
kan telegraferes til hver enkelt af flere modtagerstationer,
uden at uvedkommende kan opsnappe de udvekslede
depescher. Opfindelsen, der er bygget paa mekaniske
principer, er med held prøvet bl. a. i den amer. marine.
Bull, Edvard Hagerup (1855—), n. jurist,
finansmand og politiker, f. i Bergen, blev 1879 ansat i
indredepartementet, men gik aaret efter over i
finansdepartementet, hvor han 1888 forfremmedes til
ekspeditionssekretær. 1893 blev han ekstraordinær og 1895
fast høiesteretsassessor. For perioden 1903—06 valgtes
han til femte repræsentant for Akershus amt paa stortinget
(ordfører i budgetkomitéen), men gik 11 mars 1905 ind i
det Michelsenske ministerium og sad som (justits- og)
finansminister i dette indtil 7 nov. 1906, hvorefter han
fra 15 feb. 1907 atter blev udnævnt til høiesteretsassessor.
 |
(Fot. af Karl Anderson.)
Edvard Hagerup Bull. |
B.s fremragende fagkyndighed inden finansvæsen og
skattepolitik er oftere blevet anvendt for
kommissionsvirksomhed og har desuden afsat frugt,
foruden i en række brochurer, ogsaa i talrige bidrag
til dagspressen. B. er forfatter af librettoen til
Cath. Ellings opera «Kosakkerne».
Bull, Edvard Isak Hambro (1845—), n. læge, f. i
Bergen. Blev i 1880 ansat som overlæge og lærer i indre medicin
ved rigshospitalet i Kra. efter at have afslaaet en kaldelse
til professor i samme fag ved Upsala universitet. I 1887
opgav han sin vækkende lærervirksomhed og har senere
indtaget en høit anseet stilling som privatpraktiserende
læge i Kra. B. har udfoldet en meget betydelig litterær
virksomhed. Særlig har hans undersøgelser om
nyresygdomme (morbus brightii, 1875) og om kirurgisk
behandling af visse lungesygdomme vakt megen
opmerksomhed. Sine udpræget kunstneriske og litterære
interesser har B. bl. a. ogsaa givet afløb gjennem talrige
avisartikler (kfr. hans meget læste «Breve fra en ældre
herre» (1900), «Fra Alperne og Provence» (1901) etc.).
Bull, Georg Andreas (1829—), n. arkitekt,
uddannet ved den tekniske høiskole i Hannover. Arbeidede
først en tid som praktiserende arkitekt, indtil han
ansattes som stadskonduktør og senere som bygningschef
i Kra. Fra denne post tog han sin afsked i 1903. Har
udført en række private og offentlige bygninger,
hvoriblandt Johannes kirke og Østbanestationen i Kra. hører
til de mest fremtrædende. Han har ogsaa paa en
fortjenstfuld maade virket for vor gamle nationale kunst.
Bull, Henrik (1864—), n. arkitekt, uddannet ved
Kra. tekniske skole og den tekniske høiskole i Berlin.
Er en fremragende arkitekt, der har udøvet stor
indflydelse paa udviklingen af den nyeste norske
bygningskunst. Hans betydeligste arbeider er Nationalteatret,
Historisk museum og regjeringsbygningen i Kra. Særlig den
sidste er karakteristisk for hans stilopfatning, der
bearbeider gamle nationale motiver i en moderne og sterkt
personlig aand. Ogsaa paa møbelarkitekturens omraade
har han leveret fremragende arbeider.
|
(Fot. af atelier Rude & Hilfling.)
Henrik Bull. |
Hans hustru Mette, f. Wang (1876—), n. skuespillerinde,
knyttet til Nationalteatret siden dets aabning
i 1899, har spillet en række ungpigeroller med lyst
sind og friskt humør. Nævnes kan Signe i «En fallit»,
Kathie i «Gamle Heidelberg».
Bull, Henrik Johan (1844—), n. skibsreder, f. i
Tønsberg, udrustede 1884—85 en ekspedition til
torskefiske under Island, som imidlertid mislykkedes paa grund
af uveir. Viste 1893 stor iver for «Antarctics» udsendelse
(s. d.) og udrustede endelig selv i 1906 «Cathrine» til
fangst i Sydishavet. Skibet strandede paa en af
Crozet-øerne, hvorfra B. med ekspeditionen efter to
maaneders ophold optoges af et forbiseilende skib.
Bull, Jacob Breda (1853—), n. forfatter og journalist,
f. i Rendalen. Efter at være blevet teologisk kandidat
grundlagde B. nyhedsbladet «Dagen», senere vittighedsbladet
«Krydseren» samt det illustrerede fjortendaglige
«Folkebladet». Samtlige disse foretagender opgav han
i begyndelsen af 1890-aarene for helt at ofre sig for
skjønlitterært forfatterskab. Hans første arbeider paa
dette omraade var etpar hidsige polemiske skuespil,
«Alvorsmænd» og «Uden ansvar», hvis tendens var rettet
mod Ibsen og «bohêmen». Omtrent samtidig kom
et bind eventyr, som i forening med hans følgende
bind folkelivsskildringer: «Skizzer», «Fra skog og fjeld»,
«Mellem fjeldene», «Folk fra dalen» giver klassisk klare
og ypperlige billeder af naturen og bondens liv i
Østerdalen. De bedste af dem er jevnbyrdige med Aanruds
fortællinger fra Gudbrandsdalen; ellers staar B. nær en
fortæller som Asbjørnsen. B.s folkelivsbilleder foreligger
nu i to bind. Som lyriker slog B. igjennem med den
i 1897 udkomne «Af Norges frihedssaga», en række
varmtfølte, af en høistemt fædrelandskjærlighed beaandede
digte; de blev af kritiken hilst velkommen som en norsk
[1]
[1]
drikke — ⓣ trinken; (om dyr, drankere) saufen; (d. sig fuld) sich betrinken — ⓔ drink; take; (abs.) be addicted to drinking; (d. sig fuld) get drunk — ⓕ boire; prendre; (abs.) être adonné à la boisson; (give at d.) abreuver, drikkebroder — ⓣ Trink-. Zechbruder m — ⓔ pot-companion, toper — ⓕ buveur m. drikkepenge — ⓣ Trinkgeld n — ⓔ gratuity, tip — ⓕ pourboire m. drikkevand — ⓣ Trinkwasser — ⓔ drinking water — ⓕ eau (f) potable, à boire.
drikkelig — ⓣ trinkbar — ⓔ drinkable — ⓕ potable, buvable, bon à boire.
Dril(li)ch, Drill ⓣ m, dreil.
drill ⓔ bore; (rad)saa(maskine); (ind)eksercere; spilde (tid); drilbor; rad, fure; eksercis.
Drillbohrer ⓣ m, dril(bor).
drille — ⓣ necken, foppen, aufziehen — ⓔ tease, irritate, (dagligtale) roast — ⓕ taquiner, agacer, irriter, drillevoren — ⓣ necksüchtig, neckisch — ⓔ given to teasing — ⓕ taquin, malicieux, agaçant, irritant.
drille ⓕ m, udhaler; hugaf.
drillen ⓣ bore; plage; (ind)eksercere, dressere.
drilleri — ⓣ Neckerei f — ⓔ teasing, irritation — ⓕ taquinerie, agacerie f.
Drilling ⓣ m. trilling.
dringen ⓣ trænge (ind), dringend overhængende; indtrængende; paatrængende, presserende. gedrungen nødtvungen; firskaaren; tæt sammentrængt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu May 29 21:03:15 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0796.html
