Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burdeau ... - Ordbøgerne: D - drøbel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans ære, og som siden gik over i de omaijadiske
abbasidiske kalifers eie; tyrkerne mener, det er den
samme, der endnu hver 15 og følgende dage i
fastemaaneden ramadan udstilles i Konstintinopel og
tilbedes af de troende.
2. Et berømt arab. hyldningsdigt til
profeten, forfattet af al-Busīri (d. 1294).
Burdeau [byrdå’], Auguste Laurent, (1851—94),
fr. politiker, opr. latinskolelærer. 1885 medlem af
deputeretkammeret. Radikal. 1892 marine- og
koloniminister i Loubets, dec. 1893 finansminister i Casimir
Périers ministerium. Gik af i mai 1894. Fra 5 juli
til sin død præsident for deputeretkammeret. Forfatter
af filosofiske skrifter.
Burdett-Coutts [bədétkuts], Angela Georgina
(1814—1906), eng. filantrop, yngste datter af den liberale
politiker Sir Francis Burdett (1770—1844). Efter sin
bedstefader, bankieren Thomas Coutts, arvede hun 1837
over 20 mill. kr. i rede midler foruden en hovedandel
i arveladerens betydelige bankforretning. Som Englands
rigeste arving fik hun mange egteskabstilbud, deriblandt
fra den senere Napoleon III, men hun afslog dem alle
for at vie sine midler og sin tid til velgjørenhedsvirke
i stor maalestok: hun grundlagde skoler, asyler og
forbedringsanstalter, byggede og udstyrede kirker,
arbeiderboliger og salgshaller, lindrede nød i betydelig udstrækning
efter principet hjælp til selvhjælp. Hendes virksomhed
omfattede ikke blot hjemlandet og kolonierne, men ogsaa
fremmede lande. Som en offentlig anerkjendelse herfor
blev hun 1871 adlet som baronesse B.-G. 67 aar gammel
giftede hun sig med sin sekretær, W. L. A. Bartlett
(1851—), der antog hendes navn, og som siden 1885 har
været parlamentsmedlem.
Burdigala, lat. navn paa Bordeaux.
Burdur (Buldur), by i det sydvestlige Lilleasien, lige
ved en saltsjø af samme navn, 900 m. o. h., omtr. 12000
indb. Frugtbar omegn. B. er ved en jernbane
forbundet med Smyrna.
Burdwan, se Bardwan.
Bure (Bureus), Anders (1571—1646), den sv. kartografis
fader, udgav i 1611 et kart over Sveriges nordligste del.
Hans hovedverk er et stort kart over Skandinavien (omtr.
160 cm. bredt og 150 cm. høit), som udkom 1626 og
gjennem hele det 17 aarh. var hovedkilden for alle senere
udkomne karter over Sverige.
Bure, i nordisk mytologi æsernes stamfader, fremkom
af stenen, som Audhumbla (s. d.) slikkede.
Bureau [byrå’] (fr.), kontor, særlig et offentligt kontor.
Bureauchef betegner i Norge chefen for hvert af de
kontorer, hvori regjeringsdepartementerne er delt. Han
leder kontorets forretninger og behandler som regel i
anden haand alle kontorets sager, der af ham forelægges
for afdelingschefen (ekspeditionschefen), jfr. reglem. 4 febr.
1905 § 13. B. er embedsmand, men kan afskediges uden
foregaaende dom (grundl. § 22).
Bureaukrati (af fr. bureau, skrivepult, kontor, og
græ. kratein, at herske), embedskontorstyre, embedsvælde.
Udvikles især, hvor en sterkt centraliseret, suverænt
regjerende herskermagt udøver sin almene og lokale
administration og jurisdiktion gjennem herfor særskilt
organiserede embeder og institutioner, ofte indrettet
som kollegier og i regelen overladt til særskilt uddannede.
fast- eller sportellønnede personer, som tillige af
suverænen overdrages en begrænset del af afgjørelsesmyndigheden,
navnlig i mere kurante sager. Den heraf betingede
samfundstype fremtraadte allerede udpræget i visse af
oldtidens storstater, ikke mindst i det romerske
keiserrige, men har i nyere tider især kunnet udfolde sig i
Kina og de europæiske enevoldsstater (Rusland, Tyskland,
Frankrige, Danmark-Norge o. s. v.), hvor den i væsentlig
grad har formaaet at holde sig ogsaa efter indførelsen
af konstitutionelle forfatninger. Den staar derimod i
skarp modsætning til det engelsk(-amerikanske)
«self-government», hvis eiendommelighed netop ligger deri,
at statsmagten til udførelsen af sine funktioner mest
mulig betjener sig af anseede, ulønnede
samfundsmedlemmer og korporationer (saaledes for jurisdiktionens
vedk. af jury o. s. v. ; jfr. herom især R. Gneists verker
over engelsk statsskik). B., hvis hovedstyrke er
ordenssans, fasthed og regelmæssighed i styrelsen samt en
navnlig i formel henseende vel udviklet lovgivning og
retshaandhævelse, medfører paa den anden side
overhaandtagende skriftlighed, langsomhed og stivbenet
rutinemæssighed i alle afgjørelser og udarter desuden under
iøvrigt uheldige samfundsvilkaar til smaaligt regjereri,
partiskhed, bestikkelighed og hovmodig ligegladhed
ligeoverfor stillingens pligter.
Bureja, bielv fra n. til Amur, Øst-Sibirien, falder
efter et omtr. 800 km. langt løb i Amur. I sit nedre
løb er den seilbar.
Buren [bjûrən], Martin van, se Van Buren.
Bureter, se Burjæter.
Burette [byre’t], se Byrette.
Bureus, Anders, se Bure.
Bureus, Johan (1568—1652), sv. oldforsker,
rigsarkivar og rigsantikvar, en eiendommelig type paa
renaissancetidens polyhistorisk uddannede videnskabsmænd.
Grundlagde ved sin indsamling af haandskrifter og sine
tegninger af runestene den antikvariske forskning i Sverige.
Han var en samtidig af Ole Worm og stred med denne
om, hvis fædreland var runernes oprindelige hjemland.
Burg, navn paa flere byer i Tyskland.
1. Den største ligger ø. f. Elben, 20 km. n.ø. f. Magdeburg,
har 23527 indb. Livlig industri, tøifabriker, farverier,
uldspinderier, jernstøberi, maskinfabriker etc.
2. Havneby paa sydsiden af øen Femern (i Østersjøen), ca. 3000 indb.; sjøbad.
Burgas, havneby i Bulgarien, Øst-Rumelien, ved
Sortehavet, med 10703 indb. (1900). En af Bulgariens
vigtigste sjøhandelsstæder. Norsk vicekonsulat under
generalkonsulatet i Sofia.
Burgdorf (fr. Berthoud), by i Schweiz, kant. Bern,
ved elven Emme, 8400 indb. (1900). Her oprettede
Pestalozzi i 1800 en opdragelsesanstalt. Ostehandel
(Emmenthalerost).
Burger [by’rger], Schalk Willem (1852—), den
sidste præsident i Transvaal (1900—02). Var indtil
Jamesons raid (1895) en af de faa fremskridtsvenlige i
regjeringsraadet. Deltog i boerkrigen som general, særlig
i kampene om Tugelaelven. Blev præsident efter Krügers
flugt og underskrev fredsbetingelserne i Vereeniging
(31 mai 1902).
Burgers [by’rgers], Thomas Francis (1834—81),
præsident i Transvaal 1872—77. Førte en uheldig krig
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
