Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buskerud ... - Ordbøgerne: D - Durst ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bussing (sjøudtr.), rør af metal, som sættes ind i et
hul, forat træet ikke skal slides, f. eks. om naglen i en
blokskive, i et busgat (s. d.); at busse er at fore paa
denne maade.
Bussler, Ludwig (1838—1901), t. musiker, professor
i Berlin, har som teoretisk forfatter gjort sig bekjendt
ved musik, skrifter om harmonilære, partiturstudium,
melodik, musikhistorie m. v.
Bussole, se Kompas.
Bussy-Rabutin [bysī-rabytœ’], Roger, greve af
(1618—93), deltog med udmerkelse i Frondekrigen og
skaffede sig desuden ved sit elegante vid ry som
skjønaand, men blev en maaned efter sit valg til akademiet
forvist fra Paris paa grund af sin respektløse tunge og
blev siden ikke taget til naade. Han tog en ondskabsfuld
hevn ved i sin ryggesløse roman «Histoire amoureuse
des Gaules» (sidste udgave ved Botteau, 1856—76, 4 bd.)
at udlevere det gode selskab med dets laster og lyder.
Ogsaa hans memoirer og breve er af betydning.
Bussæus, Andreas (Anders Buss) (1679—1735), d.-n.
videnskabsmand, kom 1694 ind paa Bergens skole, tog
teol. eksamen i Kbh., studerede derpaa filologi, historie
og lovkyndighed. I 1710 blev han høiesteretsadvokat
og nogle aar efter, uden at have ansøgt derom,
borgermester i Helsingør. B. var en meget grundig og alsidig
dannet mand; han har oversat Are Frode til latin;
blandt hans talrige andre arbeider er «Frederik IV’s
dagregister», et vigtigt kildeskrift, det mest bekjendte.
Bust, mønekam (s. d.).
Bustadsundet (el. Renøsundet) kaldes sundet
mellem Renøen og fastlandet nordøst for Hammerfest,
Maasø herred. Finmarkens amt.
Bustamente, Anastasio (1780—1853), præsident i
Mexico, deltog i frihedskampene i Columbia, blev som
centralisternes fører præsident i Mexico (1830—33), men
styrtedes af Santa Anna paa grund af sit
aristokratiskklerikale styre. 1837—41 var B. paany præsident,
styrtedes atter af Santa Anna og reiste til Europa.
Bustekone, bustemand, trolovede folk, der til sit
bryllup «beder om buste», d. e. bryllupsgave. Skikken
var især udbredt i det vestenfjeldske Norge. «Bustegang»
blev 1730 afskaffet paa Søndmør. I Kristiansands stift
blev «bustegang» forbudt 1786. [Daae, «Norske bygdesagn»,
I,1881, og N. Strøm, «Beskrivelse af Søndmør», 1762.]
Bustein, efter folketraditionen et lægemiddel for
kreaturer. Naar ormene kives om, hvem af dem der
skal blive drage, blæser de b.: en orm tvinges til at
lægge sig i ring; de andre orme lægger sig udenom den,
«blæser» og spyr edder. Den inderste ringlagte orm
«kvitner» efterhvert og bliver til b. De andre orme
bliver da tørste og «søger vand». Den orm, som først
faar drikke og kommer tilbage, bliver drage og ligger
paa guld. Det hændte ofte, at folk søgte at liste b. til
sig, medens ormene «søgte vand». Dette var livsfarligt,
idet ormene da satte efter ransmændene; hvis de naaede
dem, blev de dræbt. B. regnes for overmaade nyttig;
naar kalvefosteret skrumper ind i koen og bliver til sten,
løser b. op igjen, og koen bliver atter frisk. B. var et
klenodie, der gik i arv fra far til søn.
Busto-Arsizio, by i Italien, 20 km. n.v. f. Milano,
16270 indb. Vakker kuppelkirke. Bomuldspinderier.
Bustrofedon (græ.), «som plogokserne vendes»,
betegner en gammel skrivemaade (hos grækerne o. a. folk),
hvorved linjerne skiftevis begyndte fra høire og venstre
side (udviklingen: fønikerne skrev fra høire til venstre,
grækerne opr. ligesaa, derefter b. og endelig fra venstre
til høire).
Bustyvel, n. navn paa pindsvinet, fra oldn. burstigull
(igull, t. Igel, pindsvin).
Busuluk, by i Rusland, ved elven B. (bielv til Volga),
110 km. s.ø. f. Samara, med 14471 indb. (1897), kosakker
og tatarer. Akerbrug, biavl, handel med trævarer.
Butan, et af England uafhængigt rige paa Himalajas
sydskraaning, omtr. 34000 km.2 med ca. 250000 indb.,
omtr. 7 pr. km.2 Landet er opfyldt af høie fjeldkjeder
med dale imellem sig. I dalene dyrkes ris, hvede og
sukker. Indbyggerne kaldes bot el. butja; de taler
tibetansk og er af religion buddhister. Landet har to
herskere: Darma-radsja, som er det geistlige overhoved,
og Deb-radsja, som er den verdslige hersker og i
virkeligheden landets styrer. De bor om vinteren i Punaka,
landets største by, om sommeren i Tasjisju Jong. — Da
britiske undersaatter stadig var udsat for overfald og
voldsomheder, sendte engelskmændene i 1865 en hær ind
i B., og ved fredsslutningen fik England en vis kontrol
over landet. Deb-radsja faar en aarlig pengesum for at
hindre indfald i brit. Indien.
Butan. Der kjendes to kulvandstoffe af dette navn.
De er begge sammensatte C4H10 og kan begge fremstilles
kunstig. De er farveløse luftarter. Den ene, normal
b., koger ved + 1 og findes opløst i raa petroleum.
Den anden, iso-b., fortættes først ved -17°.
Butäre, se Alger.
Bute [bjūt], Johan Stuart, jarl af (1713—92), kom
1737 ind i overhuset som en af de 16 skotske peers og
blev 1750 opdrager for prinsen af Wales’ søn, den senere
Georg III. Da denne kom paa tronen 1760, blev B.
medlem af geheimeraadet, fortrængte efterhaanden de
andre ministre og blev 1762 førsteminister. Ved
bestikkelser af parlamentsmedlemmerne skaffede han kronen
en overveiende indflydelse, men holdt sig kun ved
magten et aar.
Bute [bjüt], ø paa vestsiden af Skotland, ved
mundingen af Clyde, 122 km.2 med 12181 indb. (1901).
B. er bakket, har lidet skog, men er dækket af gode
græsgange. Store fiskerier. Øen tilhørte sammen med
naboøerne Norge indtil 1263, da den blev erobret af den
skotske konge Alexander III.
Butea, slegt af de erteblomstredes familie. Herhen
trær el. høie buske med trekoblede blade og store gule
el. røde blomster. Dhak- el. palassatræet i Indien er
indtil 15 m. høit og udskiller fra barken en rød saft,
som stivner i luften til en gummiart, den saakaldte
bengalske kino.
Butenschøn Andresen, Hanna,f. Döderlein (1851—),
n. forfatterinde. Udgav nogle kritisk-polemiske brochurer
og derefter under pseudonymet Helene Dickmar en større
fortælling «Ud i livet» (1890). Siden fulgte fortællingerne
«Ellen» og «Psyche» samt skuespillene «Korsvei» og
«September». Hendes arbeider er præget af litterær
dannelse og moraliserende tendens.
Buteo, se Vaageslegten.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
