Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1515-1516 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bülow ... - Ordbøgerne: E - échopper ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bürger, Gottfried August (1747—94), t. digter,
begyndte først at studere teologi, men kastede sig derpaa
over litterære studier og sluttede sig en tid til den
digterkreds, der med Voss som midtpunkt levede i
Göttingen. Hans private liv var uregelmæssigt og
oprevet. Sin tjeneste som retsembedsmand i Altengleichen
udførte han med saa stor ligegyldighed, at han maatte
tage afsked, og hans huslige liv var meget ulykkeligt,
idet han levede under tag med to søstre, hvoraf den
ene var hans hustru, medens han elskede den anden.
Efter hustruens død bosatte han sig i Göttingen og
egtede søsteren, men denne døde straks efter, hvilket atter
formørkede hans liv. Et tredje egteskab, som han
indgik med Elise Hahn, der senere optraadte som
digterinde og skuespillerinde, blev ogsaa meget ulykkeligt.
En opmuntring fik B., da universitetet i Göttingen i 1789
udnævnte ham til overordentlig professor, en stilling,
som dog ikke var lønnet. Under alt dette udfoldede
B. en betydelig virksomhed som digter. Hans lyriske
digte udmerker sig ved stor varme og inderlighed, men
navnlig naaede han høit i sine episke digte i folketone.
Under indflydelse af den engelske forfatter Percys
balladesamling, Herders og Goethes skrifter skrev han bl. a.
den berømte ballade « Leonore».

Byrgi (el. Bürgi) Joost (1552—1632), schweizisk
matematiker, forfærdigede pendelure og astronomiske
instrumenter. Opfandt selvstændig logaritmerne og
beregnede en tabel derover (se Napier).

Byrkelange, se Blaalange.

Byron [bai’rən], George Noel Gordon, lord
(1788—1824), eng. digter, arvede i 1798 efter sin
grandonkel peersværdigheden og Newstead Abbey i
Nothinghamshire i England.

Lord Byron.

Fra 1801—05 gik han paa den bekjendte skole i
Harrow og levede derpaa et par aar i Cambridge
mere optaget af idræt og fornøielser end af studier.
Han var en ualmindelig vakker ung mand med et
straalende blik og en jernsterk konstitution,
tiltrods for at han var noget halt, ædelmodig og god,
men lidenskabelig, hensynsløs, ødsel og forfængelig;
overalt, hvor han kom, øvede hans personlighed en
vidunderlig magt paa venner og paa fiender,
og hans eventyrlige liv ikke mindre end den lyriske
kraft og skjønhed i hans digtning har gjort ham til en af
aarh.s interessanteste skikkelser. Allerede i Cambridge
gjorde B. sine første poetiske forsøg, men det var først
efter hans første store reise, at hans digtergenius brød
igjennem. Fra 1809—11 besøgte han Spanien, Malta,
Grækenland, Albanien, Konstantinopel og Lilleasien.
Disse reiser, med sine nye og sterke indtryk, sine
eventyrlige oplevelser, sine elskovshistorier gav hans
fantasi en rigdom af forestillinger, oplevelser og
stemninger, som fandt sit udtryk i hans første store digt
«Childe Harold’s pilgrimage», et lyrisk-episk digt med
digteren selv som midtfigur, fuldt af glødende lyrik, af
melankoli, af spot, af oprør mod de konventionelle engelske
samfundsidéer, den samme aand, som gaar igjen i al
B.s senere digtning. «Childe Harold» gjorde B. til
londonerselskabets løve. «Jeg vaagnede en morgen og fandt
mig berømt», skrev han. Han kastede sig med lidenskab
ind i selskabslivets hvirvel, men samtidig udfoldede
han en overordentlig digterisk produktion. En række
romantiske fortællinger med pragtfulde skildringer fra
Middelhavslandene fulgte slag i slag, af hvilke de mest
kjendte er «The bride of Abydos», «The corsair», «Lara»,
«The siege of Corinth». I 1815 egtede B. Miss Milbanke.
Dette egteskab blev meget ulykkeligt. De stemte ikke
sammen. Efter at have født ham en datter forlod hans
hustru ham, og de blev senere skilt. Den almindelige
opinion gav B. skylden for bruddet; han gav næring til
uviljen ved sit hensynsløse liv, som ødelagde hans
formue og hans borgerlige anseelse. Tilsidst besluttede
han igjen at forlade England. I 1816 reiste han over
Brüssel op Rhinen til Schweiz og slog sig derpaa ned i
Genf. Her mødte han digteren Shelley, som ogsaa var
landflygtig. Siden reiste han til Italien, hvor han særlig
opholdt sig i Venedig, og hvor han kastede sig ind i et
Vildt nydelsesliv. Indtrykkene fra denne anden reise
danner emnet for tredje og fjerde sang i «Childe Harold»,
hvor B.s poesi ved siden af sin farverigdom og følelsesfaldhed
har faaet en dybde og kraft som ingensinde før.
Under indflydelse af sine reiser i Schweiz skrev han
ogsaa den romantiske fortælling «The prisoner of Chillon»
og det dramatiske digt «Manfred», som ved sin
mystiskfilosofiske aand minder om Goethes «Faust». I Venedig
skrev han det satiriske digt «Beppo», «Mazeppa» og
begyndte paa den store samfundssatire «Don Juan». Under
indflydelse af grevinde Theresa Guiccioli, i hvis selskab
han levede i Ravenna, blev B. trukket ind i de italienske
karbonaders arbeide paa at frigjøre Italien fra det
østerrigske herredømme. Han maatte som en følge heraf
flygte til Genua. I Ravenna skrev han det alvorlige
dramatiske digt «Kain», i hvilket han gav udtryk for
sine religiøse idéer, dramaerne «Marino Faliero» og
«Sardanapal» samt «The vision of judgment», en bidende
travesti af den engelske digter Southeys sørgedigt over
Georg III. I Genua endte han «Don Juan», det fuldeste
udtryk for hans sammensatte personligheds liv, digtet
uden bestemt plan, snart med Grækenland, snart med
Rusland, snart med England som baggrund, fuldt af
herlig lyrik, af bidende spot over tidens politiske og
religiøse fænomener, over russisk lastefuldhed og engelsk
hykleri, af glødende natur- og frihedskjærlighed og kynisk
menneskeforagt. Dette digt henledede det frisindede
Europas opmerksomhed paa den geniale og frygtløse digter. Han
blev den naturlige fører for deres bestræbelser.
Grækenland førte just sin seige frihedskrig mod tyrkerne. B., som
længtede efter handling og bedrifter, begav sig i 1823 efter
opfordring af Londons grækervenner til Messolonghi,
hvor han hilsedes som landets frelser. Han udfoldede

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>