Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børsspil ... - Ordbøgerne: E - Einkünfte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
Børsspil—Børstesvin
42
Einkiinfte—Einlieger
^/lo pro mille af salgssummen ved omsætning af aktier,
obligationer og andre børspapirer. Til b. regnes
desuden ogsaa den stempelafgift, der i Tyskland paalægges
aktier og obligationer ved deres udstedelse en gang for
alle. B. forekommer ogsaa i Østerrige, Frankrige og
Italien, men kjendes ikke i de nordiske lande.
Børsspil, se Børs.
Børstemaskine. 1. I tekstilindustrien, maskine med
roterende børster til at børste luven op paa klæde o. 1.
— 2. Ved kornmøller, en maskine sedvanlig med parvise,
stillestaaende og roterende, skaalformede børster,
hvorimellem kornet passerer for at glattes og renses for
smuds, samtidig med at støv bortsuges.
Børster og’børsteindustri. I børstenbinderiet
anvendes som raamateriale navnlig svinebørster, bestehaar,
piassava og kokosfibre samt jern- og messingtraad.
Svinebørster, navnlig rygbørster af russiske svin, er det
bedste og kostbareste af disse materialer. Børsterne
maa inden anvendelsen hegles, sorteres, vaskes og
undertiden bleges el. farves. Børstetræet har huller, hvori
børsterne fastgjøres med beg el. trækkes ind med
seil-garn el. metaltraad. Garnet føres som en løkke gjennem
hullet og om midten af børsteknippet. Naar løkken
strammes, føres børsterne sammenbøiet ind i træet.
Børsteorme (chætopoda), orden tilhørende
ledormenes klasse (s. d.). Kroppen er ved tydelige
tver-furer delt i et større antal led el. segmenter, som bærer
parrede børsteknipper. Børsterne, efter hvilke ordenen
har sit navn, er indplantet i dybe, sækformige
indpos-ninger af huden, saakaldte børstesække, og kan bevæges
ved særskilte muskler. Børsterne kan hos de forskjellige
former være meget forskjellig udviklet, de kan være
lange, haarlignende el. korte og tykke, de kan være
tilstede i meget stort antal el. som ganske faa; ofte viser
en af børsterne i et knippe sig særlig udviklet
(støtte-naalen). Børsteknipperne sidder enten indleiret direkte
paa legemets overflade eller bæres af korte, uleddede
fremstaaenheder af kropsvæggen, de saakaldte
børstefødder el. parapodier; af saadanne kan der enten være
to par i hvert segment, et dorsalt og et ventralt par,
el. kun ét par, idet samme sides to fødder er
sammenvokset med hinanden. Børstefødderne bærer ofte
vedhæng, cirrer og gjeller. — B.s overflade er dækket af
en sammenhængende cuticula, som er dannet af hudens
celler; tæt op til disse ligger et ydre ringmuskellag og
et indre længdemuskellag, som sammen med huden
danner den saakaldte hudmu skelsæk; denne omgiver
den rummelige kropshule, som ved tynde, mere eller
riiindre fuldstændige skillevægge er opdelt i et til de
ydre led svarende antal smaa kammere. Disse
skillevægge gjennembores af 1. tarmen, som fra
mund-aabningen i dyrets forende strækker sig til den i
bagenden liggende gataabning, 2. den paa tarmens
ventralside liggende nervestreng, 3. de paa tarmens
dorsal- og ventralside forløbende karstammer, 4.
ekskretion sorganerne el. de saakaldte
segmental-organer. — Tarmens forreste del danner hos mange b.
et muskuløst svelg, som kan krænges ud som en snabel,
og som ofte bærer chitintænder. Den egentlige tarm
er enten rørformet eller i hvert segment forsynet med
blindsække paa siderne. — Nervesystemet, karsystemet
og ekskretionsorganerne viser samme bygning som hos
ledormene i sin almindelighed (s. d.). — B. er enten
særkjønnede el. hermafroditiske. Ved siden af den
kjønnede formering kan ogsaa forekomme en kjønsløs
formering ved deling el. knopskydning. Larverne
gjen-nemløber oftest en forvandling. — De fleste b. lever i
havet, hvor de kryber omkring paa bunden eller holder
sig nedgravet i mudderet eller sanden; nogle svømmer
frit omkring i vandet, atter andre er fastsiddende og
omgiver sig med et rør af fremmede smaadele som sand,
stene o. 1. el. udsondrer selv et rør af chitin el. kalk.
Et mindre antal b. lever i ferskvand el. i fugtig jord. —
B. deles i to underordner: 1. Polychæter
(polij-chæta) med børsterne som regel siddende paa
børstefødder, som ogsaa ofte bærer cirrer og gjeller; hovedet
oftest med særegne vedhæng; øine hyppig tilstede;
paa faa undtagelser nær særkjønnede, gjennemløber en
forvandling; lever i havet. — Hertil hører talrige former
vd
Skematisk tversnit gjennem en børsteorm,
ac støttenaal i et børsteknippe; b børster; bm nervestreng; dc og vc
ryg- og bugcirre; dp og vp øvre og nedre børstefod; k gjelle; lm og rm
længde- og ringmuskellaget; tm skraat forløbende muskler; ov
kjøns-kjertel; md tarmkanal; np og tr ekskretionsorgan; vd og vv den dorsale
og ventrale karstamme.
f. eks. nereiderne, sandormen, skjælryggene, guldmusen,
rørormene og flere (se disse art.). 2. Oligochæter
(oligochæta) mangler børstefødder, cirrer og gjeller, kun
faa børster i hvert knippe; hovedet som regel uden
vedhæng; hermafroditer, gjennemløber ingen forvandling;
lever i ferskvand eller i jorden. — Vigtigste
repræsentant er medemarken (s. d.).
Børstesvin, gn a ver pindsvin (hijstricidæ) familie
tilhørende gnavernes orden. Op til i m. lange,
tætbyggede dyr, hvis krop delvis er dækket af pigger el.
børster (omdannede haar); hovedet plumpt formet med
smaa øine og ører; fodsaalerne nøgne. Talrige
hidhørende arter lever saavel i den nye som gamle verden;
de er dels gravende, dels klatrende dyr, de første har
en kort hale, de sidste, som næsten alle hører hjemme
i Sydamerika, en lang gribehale. — Den mest kjendte
art er hulepindsvinet el det alm. b. (hijsirix cri-
indgaa med; indløbe, falde ind.
Einkommen n, (aarlig) indtægt.
Einkiinfte ® pi, indtægter,
einladen ® indskibe, laste;
indbyde. Einlader m, indbyder;
befragter. Einladung f, lasting;
indbydelse.
Emlage(t)f, indlæg; indskud(t
kapital).
Einlager ® n, indkvartering,
einlagern indkvartere; oplægge.
Ein lass (t) m, adg^uig. E.karte
f, entrébillet.
einlassen ® slippe ind; helde
i; (sich) indlade sig, give sig af
(med).
einlaufen ® løbe (seile) ind;
indløbe ; krybe (tøi); (tr.) støde ind, op.
einlaugen ® lægge i lud.
einlauten (t) ringe ind.
einlautig (£) monoton,
einleben (t): sich e. leve sig
nd (i).
Einlegemesser (t) n, folde-,
ommekniv.
einlegen (t) lægge i(nd);
ind-;kyde (penge); nedlægge (protest);
iylte; fælde (en lanse); indlægge
;ig. Einleger m, indskyder.
einleiten (g indlede, forberede.
Esnleitung f, indledning.
einlenken ® dreie ind i
(sporet): (fig.) tage rev i seilene.
einlernen (t) lære udenad,
indstudere.
einlesen (t) indsamle, -høste,
einleuchten ® (være)
indly-se(nde).
Einlieger (t) m, inderst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
