Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøtø Nor ... - Ordbøgerne: E - Einrede ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Bøtø Nor—Cabane^l
46
Bøtø Nor, langagtig sjø paa Sydfalster, 2 m. under
havfladen, skilt fra Østersjøen ved en rand af klitter.
Resten af en efter 1860 inddæmmet bugt af Østersjøen.
Bøverdalen, et dalføre v. og n. f. den egentlige
Jotunheim. Dalen gjennemstrømmes af elven Bøvra, der
har sine kilder fra Fanaraakens og Smørstabbræens
snemasser og falder i Ottavand nær Lom kirke. Øverst i
Einrede—Einschlag
dalen ligger Bøvertun sæter (s. d.), omtr. midt i ligger
Bøvertun annekskirke og Røiseim skydsstation,
udgangspunkt for bestigning af Galdhøpiggen.
Bøvertun, sæter med turiststation i Jotunheimen,
ved vestenden af Bøvertunvand. Herfra overgang over
Sognefjeld til Turtegrø, gjennem Bøverdalen til
Skoga-dalsbøen og til Nørstedalssæteren i Fortundalen.
c.
(Ord, som ikke findes under C, maa søges under K.)
C er det tredje bogstav i det latinske alfabet og er
opr. det samme tegn som græ. T y (gamma), hvis plads
i rækken det ogsaa har. Allerede de ældste romerske
indskrifter har opgivet regelmæssig brug af K og bruger
C baade for k og g; senere dannes g’-tegnet ved en
ubetydelig ændring af C. I oldtiden betegner ellers C altid
/c-lyden (undt. i Gaius og Gnæus, der udtales Gaius og
Gnæus), f. eks. Gæsar, udt. Kæsar. Senere svækkedes
lyden foran de bløde selvlyd, hvor C i italiensk udtales
ts, i fransk som et sterkt s, i tysk som ts(z). I de
nordiske sprog forekommer C kun i fremmedord og
udtales foran e, i, y, æ og ø som s, ellers som k. —
Som forkortelse betyder C almindelig Gaius (se ovenfor);
paa romerske indskrifter og mynter betyder C
Glau-dius, Gæsar, consul, censor m. fl. Som romersk
taltegn er C centum (100). — Ved temperaturangivelser
er C Gelsius, i kemien kulstof (carboneum), ved
naturvidenskabelige navne Guvier; paa ældre preussisk mynt
betegner C myntstedet Gleve, efter 1866 og paa tysk
rigsmynt efter 1872 Frankfurt a. M.; paa østerrigsk
mynt Prag; paa fransk mynt i ældre tid St. Lo, senere
Gaen, nu Lille. — I musiken er C første trin i den
diatoniske skala og udgangspunktet for tonesystemet.
== takt. = V2 takt (alla breve).
C-nøglen foran paa et af notesystemets linjer angiver
pladsen for det enstrøgne C. C. bruges ogsaa som
forkortelse for con, canto, capo.
Ca, kem. tegn for kalcium.
Ca., forkortelse for lat. circa, omkring, omtrent.
Caacati, by i Argentina, prov. Gorrientes, omtr. 8 000
indb., handel med tobak, appelsiner, svin etc.
Cabagan, by paa Filippinerne, øen Luzon, omtr.
11 000 indb.
Caballaria (lat. cdballus, hest) kaldtes i Aragonien
og Frankrige en jordlod, hvoraf der ydedes
ryttertjeneste. Deraf caballarius, ridder, hvorfra ordet kavaleri
stammer.
Caballeria/-Z/é-7 (eg. riddergods), ældre sp. markmaal
— 60 fanegas = 38.6 ha. Paa Kuba = 13.4, i Mexico
42.8 ha. o. s. v.
Caballero [-Ijé-], Fernån (1797—1877), sp.
roman-forfatterinde. Hendes fader var t., hendes moder sp.,
og hendes egentlige navn var Gecilia de Arroni, tredje
gang gift med en advokat i Sevilla. I sine romaner
behandlede hun samtidens liv, særlig livet i de spanske
landsbyer, med streng virkelighedsopfatning, men ogsaa
med udpræget katolsk tendens. Har ogsaa samlet
spanske folkeeventyr og folkeviser.
Caballero [-Ije’ro], FerminAgostode (1800—76),
sp. forfatter og politiker. Medlem af cortes fra 1834,
udpræget liberal, 2 gange indenrigsminister. Vigtigste
verker: «Pericia geografica de Gervantes» (1840);
«Dic-cionario geogr. de la monarquia espanola:» (1844) og
«Gonquenses ilustres» (4 bd. 1868—75).
Caballero [-Ije’ro] (sp.; lat. caballus, hest), ridder,
kavaler.
Caballus (lat.), hest.
Cabal-ministeriet [kdbæ’l-], navn paa et ministerium
under Karl II af England. Det var ved magten 1669—73;
dets vigtigste medlemmer var Clifford, Arlington,
Bu-ckingham, Ashley og Lauderdal. G. var forhadt, fordi
det gjennem allehaande intriger («cabaler») begunstigede
katolicismen og kongens absolutisme og blev det end
yderligere ved at lade England forene sig med Frankrige
mod Holland.
Cabane’l, Alexandr e (1823—89), fr. maler. Fulgte
i begyndelsen (i 1850-aarene) som elev af Picot Davids
klassicistiske retning, men gik derpaa over til det
moderne genrebillede (1859). Bekjendt for sine raffinerede,
men noget flaue fremstillinger af det nøgne
menneskelegeme, f. eks. «Venus’ fødsel» (1863, i
Luxembourgmuseet). Bedre er hans rent dekorative malerier (f. eks.
tagmaleriet «Floras triumf» i Louvre, 1873). I
Luxembourg den teatralske komposition «Francesca da
Riminis og Malatestas død» (1897). Var en yndet portræt-
Einrede ® f. indsigelse,
indvending.
einreden ® indbilde; indgyde;
opmuntre, formane; gjøre
indvendinger; blande sig i talen,
einreffen (t) reve.
einreiben (t) , indgnide;
gjen-gjælde.
einreichen ® indgive,
einreihen ® indrangere.
einreissen (t) gjøre rift i; rive
ned, nedbryde; gaåistykker; gi-ibe
om sig.
einrenken ® sætte i led.
einrichten (t) arrangere,
indrette ; sætte i led. sich e. udstyre
sit hjem.
einrigeln (t) skyde slaaen for.
Eins ® f, ettal; ener. eins
enig.
einsacken ® putte i sæk, i
lommen.
einsam (t) ensom, alene; stille,
einsargen ® lægge i ligkiste.
Einsatz ® m, indsats,
indskud.
einjschachteln (t) lægge i æske,
indpakke.
einschalten ® indskyde,
interpolere.
einscharren ® grave ned;
skrabe sammen.
einsch^tzen (t) skatlægge.
Einschiebsel ® n, indskud,
einschiessen (t) indskyde;
nedskyde.
einschlffen ® indskibe,
einschiafern ® dysse i søvn.
einschiafrig ® enkelt (seng).
Einschlag (t) m, haandslag;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
