Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cajan ... - Ordbøgerne: E - einzwängen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
ekel(haft)—eksempel
Calama’tta, Luigi (1802—69), ital. kobberstikker;
sluttede sig fra 1822 til Ingres i Paris. Begyndte med
stik efter moderne malere, som Ary Scheffer, Delaroche
og Ingres (f. eks. «Kilden») og gik senere over til de
gamle ital. mestere: «Mona Lisa» efter Leonardo da Vinci
(1837), «Madonna da Foligno», «Ezekiels syn» og
«Madonna della Sedia» efter Rafael. Desuden portræter,
f. eks. af George Sand.
Calame/"kaldm7. l.AlexandreC.(1810—64), schweiz.
landskabsmaler og raderer. Elev af Diday i Genf.
Be-kjendt for sine poetiske og farvefriske alpelandskaber. —
2. Jean Baptiste Arthur G. (1843—), schweiz.
landskabsmaler, søn af foreg.; uddannede sig i 1864—66
under O. Achenbach i Diisseldorf. Landskabsbilleder
fra Italien._
Calamianerne, liden øgruppe, tilhørende Filippinerne,
mellem Palauan og Mindoro, ca. 1 600 km.^ med omkr.
20 000 indb. Befolkningen er blandet, malaiere, tagaler,
kinesere etc. Ris, kaffe, sukker, tobak og kokosnødder
er hovedprodukterne. Største 0 Busuanga.
Calami’ntha, slegt af de læbeblomstrede, urter med
sterk og behagelig duft, hvorfor de har været benyttet
som lægemiddel. C. alpina anvendes saaledes af
alpebeboerne mod brystsygdom og udgjør ogsaa en af
bestanddelene af «schweizerte». I Norge kun én art, c. acinos,
bakkemynte, med smaa, blaa blomster i kranse i den
øverste del af stængelen.
CalamTtes, en uddød planteslegt tilhørende sneldernes
familie (eqiiisetales). Den
findes i devontidens,
kultidens og den permiske tids
lag. Den er almindeligst i
de produktive stenkullags
mellemste og øvre afdeling,
hvor mange lag bestaar
udelukkende af denne plantes
stamme, grene og blade.
Stammen kunde blive 30 m.
høi; den var tynd og i
regelen riflet. Den var leddet og
fra leddene udgik grenene.
Mellem leddene var den hul,
ved disse kompakt. Den
havde tykkelsestilvekst.
Bladene var smale og
krans-stillede. Grenene med blade
kaldes asterophijUites eller
annularia. Sporangierne var
ligesom hos equisetiim samlet
i aks.
Ca^lamus (græ.-lat.), rør, navn paa et slags pen (med
holder), som man brugte i oldtiden til at skrive med
paa papyrus og pergament; forarbeidedes af en art
ægyptisk siv; blækket dertil var sammensat af sod og
gummi.
Ca^lamus, palmeslegt, som skiller sig fra de øvrige
palmer derved, at bladene, som er tornede, ikke danner
en krone i stængelens top, men er fordelt langs denne.
Stammerne, der er meget lange (indtil 160 m.) og kun
lidt mere end fingertykke og som derfor slynger sig
mellem andre trær, bruges, efterat bladene er fjernet, som
Calama^tta—Calatafimi
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K.
spanskrør (s. d.), stokke,
eller forarbeides til
kurve, • kufferter, stol-^
sæder el. 1. Se ogsaa
Rotang.
Calanas, by i
Spanien, provinsen Huelva
(Andalusien), 45 km. n.
f. Huelva, 8 307 indb.
(1900). Produktion af
kobber.
Cala’nda, fjeldkjede
i Schweiz, Graubunden,
v. f. Rhinen og byen
Ghur.
Cala’ndo (ital.),
synkende, hendøende,
aftagende baade i styrke og hurtighed (mus.).
Cala’ndra, se Kornsnudebille.
CalandreaH,Alexander (1834—1903), t. billedhugger.
Elev af F. Drake og A. Fischer. Hans
monumentalstatuer har klassicistisk holdning og livfuld portrætlighed.
Verker: Fredrik Vilhelm I V’s rytterstatue udenfor
Berlins nationalgalleri og relief paa østsiden af
Sieges-denkmal.
CalanTder, smaakrebse, tilhørende copepodernes orden
(s. d.), forekommer saavel i ferskvand som i havet;
talrige arter, hvoraf en
del forekommer i
uhyre mængder og spiller
en overordentlig vigtig
rolle som hovednæring
for en række af de
planktonspisende dyr.
— Vigtigste art,
cala-niis finmarchicus, først
beskrevet af biskop Gunnerus, findes i store mængder
over hele Nordhavet og i alle vore fjorde; omtr. 4 mm.
lang, bevæger sig rykvis gjennem vandet ved sine lange,
røde antenner. Kroppen farveløs med røde flekker, paa
overkroppen et lidet sort pandeøie.
Calas [kalds], Jean (1698—1762), kjøbmand i
Toulouse, calvinist. Da 1761 hans ældste søn, en halvt
sindssyg døgenigt, blev fundet hængt i faderens
lagerrum, besk37ldte munke og almue denne for at have dræbt
sin søn for at forebygge hans formodede overgang til
katolicismen. Efter vidneudsagn af en mængde ophidsede
og vistnok tildels bestukne mennesker blev han af
parlamentet i Toulouse dømt til døden (med 8 stemmer mod 5)
og henrettet (radbrækket). Hans enke fik Voltaire til at
interessere sig for sagen. Dennes skrift «Sur la tolérance»
paaviste, at C. var blevet et offer for religiøs fanatisme.
Efter en revision af processen erklærede
pariserparlamentet 1765 G. for uskyldig.
Calascibetta [-sibe’tta], by paa Sicilien, prov.
Galta-nisetta, paa en isoleret høide, næsten 500 m. o. h., 9117
indb. (1901). Avler vin, olivenolje og silke.
Calatafimi, by paa Sicilien, prov. Trapani
(Vest-Sici-lien), 11 374 indb. (1901). Her seirede Garibaldi over
neapolitanerne 1860. I nærheden ruiner af det gamle
Segesta.
60
Calamites ramosus.
Calanius.
ekel(haft) (t) ekkel, væmmelig,
afskylig.
Ekel (t) m, kvalme; væmmelse,
afsky.
ekeln ® byde imod.
ekkel — ® ekel(haft), widerlich
— (e) disgusting loath-, fulsome —
® dégoutant, nauséabond;
rebu-tant, repoussant, répugnant.
ekkelhed — ® Ekel(haftigkeit)
m (D — (e) disgust, loathsomeness —
(f) dégout m, naiisée, répugnance f.
ekorn — ® Eichhornchen n —
(e) squirrel — (f) écureuil m.
eksalteret — ® exaltiert;
er-regt, gereizt — @ over-excited;
wild, fantastical — (f) exalté.
eksamen — (t) Examen n,
Priifung f — examination — (f)
examen m.
eksaminere — ® examinieren,
priifen — (e) examine, catechise,
try — (f) examiner, interroger.
ekscellence (titel) - ®
Excel lenz f — @ Excellency — ®
Excellence f.
ekscellere se glimre,
ekscentrisk — (t) exzentrlsch —
@ eccentric — (J) excentrlque;
extra vagant.
ekscesser se udskeielser.
eksekution — ® Exekution;
Auspfiindung f — (e) distress,
at-tachment, seizure, execution — ®
exécution; saisie f.
eksekvere — ® exequieren —
(e) execute — (|) exécuter. Se ogs.
fuldbyrde.
eksempel — (t) Beispiel n —
(e) example, instance, (tidligere)
Calaiius f i nm a rch ic u s.
(Omtr. 10 gange forstørret.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
