Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calatayud ... - Ordbøgerne: E - eksemplar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Caldiéro—Callao
64
eksotisk-ekspropriation ord. som ikke findes un
bogsamler, og hans kostbare bibliotek blev kjøbt af den
spanske stat som grundstamme for nationalbiblioteket i
Madrid. Foruden digte og romaner har han skrevet
historiske verker over de spanske morisker og Spaniens
erobring og senere tab af Portugal.
Caldiéro, liden by i Italien, lige ved Verona. Her
vandt østerrigerne i 1796 en seier over Bonaparte, som
dog straks efter vandt slaget ved Arcole, og i 1805 seirede
her erkehertug Karl over Massena.
Caledon [kælddon], britisk Syd-Afrika. 1. Hovedstad
i distrikt af samme navn i Kaplandets sydvestlige del,
ca. 140 km. ø.s.ø. for Kapstaden, hvortil jernbane. Ga.
1300 indb. Varme bad. Stort uld- og hestemarked. —
2. Bielv til Oranje-elven fra n. Udspringer v. f. Mt. aux
Sources, flyder mod s.v. paa grænsen af Oranjekolonien
og Basutoland og falder i Oranje lidt ø. f. Bethulie.
Caledonia var i oldtiden navn paa det nordlige af
det nuværende Skotland, som ikke erobredes af romerne
(se Britannia); indbyggerne omtales som raa og
vilde (hustrufællesskab, tatovering; menneskeæder!?);
senere kaldtes beboerne i G. pikter.
Calembourg [kalåbu’r], fr. ordspil, vits, brander,
kan fremkomme ved forskjellige ords lydlighed, uden
hensyn til skrivemaaden, el. ved at samme ord har
forskjellige betydninger. Navnet c.s oprindelse er usikker,
opkom i 2 halvdel af 18 aarh. i Frankrige, hvor navnlig
marki de Biévre blev bekjendt for sine c.
Cale^ndula, se Ringblomst.
Cale’ndæ (kalendæ) (lat.), hos romerne den første dag
i hver maaned. Navnet afledes af calare (græ. kalei’n),
kalde, udraabe, fordi maanedsdagenes tal oprindelig
be-kjendtgjordes den første dag i hver maaned for det
forsamlede folk. Jfr. Ad calendas græcas.
Calentura, sp. udtryk for feberdelirier ved solstik i
troperne. G. amarilla, gul feber.
Calenzåli, Giuseppe (1815—82?), ital. lystspildigter,
vittig og underholdende, men ikke betydelig. Har skrevet
over tredivte komedier. Som de bedste nævnes «Il sotto
scala» og «Padre Zappata». G. har ogsaa skrevet
fortræffelige barnehistorier.
Calgary, by i Gan ada, Alberta, ved foden af Rocky
Mountaines, 1032 m. o. h. Havde i 1901 ca. 4 000 indb.,
men i 1906 11937 indb. G. er den vigtigste by i Alberta;
den ligger ved den kanadiske pacifikbane, som her sender
en gren mod nord og en mod syd.
Calhoun [kælhu’n], JohnGaldwell (1782—1850),
nordamer. politiker, blev populær ved sin agitation for
krigen med England (1812), 1817—24 krigsminister, derefter
vicepræsident. Fra 1828 gjorde han sig til glødende
talsmand for sydstaternes interesser: frihandel og
negerslaveriets bevarelse, gjorde gjældende, at enkeltstaterne
kunde negte at bøie sig for forbundslovene (nullifikation).
Clays kompromistoldlov afvergede dog et aabent brud
med sydstaterne. 1844—45 var G. statssekretær, virkede
for anneksionen af Texas og vedblev siden ivrig at
be-kjæmpe kongressens ret til at forbyde slaveriet.
Cali, by i Columbia, Sydamerika, prov. Gauca, ved
elven Gauca, 1014 m, o. h. Folkemængden angives fra
10 000 til 35 000 indb. En skidden, forfalden by. I
nærheden kul- og kobbergruber.
Caliåri, Pa o lo, se Ver on ese.
v C, maa søges under K.
Caliban [kæ’libæn], i Shakespeares «Stormen» en
vanskabt mellemting mellem et menneske og en sæl,
hvis modstykke er Ariel (s. d.). I alm. et vildt uhyre.
Ordet er dannet ved omsætning af bogst. i «kannibal».
Calicot [kaliko’J (fr.), et slags katun (s. d.). Fransk
spottenavn i betydningen «diskespringer».
Calicut, se Kal i kut.
Ca^liga (lat.), soldaterstøvle, brugt i den romerske
keisertid; deraf keiser Galigulas navn, fordi han som
barn gik med det slags støvler. (Se planchen Fodtøi.)
Cali^gula, G aj us Gæsar (12—41 e. Kr.), romersk
keiser 37—41, søn af Germanicus og Agrippina den
ældre; opholdt sig som barn i hæren ved Rhinen, hvor
soldaterne kaldte ham G., den lille soldaterstøvle, hvilket
navn han beholdt. I
begyndelsen af sin regjering
herskede han forsigtig og
klogt, afskaffede flere
skatter, gjenindførte folkevalg
af flere embedsmænd o. 1.,
men efter en sygdom
viste sig hans rette
karakter («Gæsar-vanvid»): han
bortødslede statens
rigdomme, paalagde nye
trykkende skatter,
hengav sig til de laveste
udsvævelser, foretog
massehenrettelser og lod sig
dyrke som gud. Foretog
et par resultatløse tog til
Germanien og mod
Bri-tannien; men holdt dog
en pragtfuld triumf. Kort
efter blev han myrdet af
en officer, Gassius Ghærea, som han havde fornærmet.
Ca^ligUS, fiskelus, se Gopepoder.
CalTna, varmt, tørt og disigt veir i Spanien om
sommeren. Disigheden væsentlig virkning af støv.
Cali’xtus, paver. 1. G. I (eg. Kallistos), biskop i
Rom 217—22, var efter Hippolyts beretning opr. slave
og blev for sine forbrydelser sendt som fange til
bergverkene paa Sardinien. Trods dette vandt han senere
den romerske biskops tillid og blev tilsynsmand ved
menighedens kirkegaard. En af Roms bekjendteste
katakomber bærer endnu hans navn. Som biskop i
Rom kom han i strid med Hippolyt angaaende
treenig-hedslæren og kirketugten. — 2. G. II, pave 1119—24.
Sluttede som pave konkordatet i Worms med keiseren,
hvorved den lange investiturstrid endte (1122). — 3. G.
HI, pave 1455—58 (opr. navn Alonso de Borja), f. i
Spanien, søgte som pave at bevæge kristenheden til en
alm. krig mod tyrkerne, men forgjæves.
Cali^xtus, Georg, se Gallisen, Jørgen.
Calla, se Ar aceæ.
Callao [kaljåå], vigtigste havneby i Peru, ved
Stillehavet, 12 km. v. f. hovedstaden Lima, 48 118 indb. (1896).
Byens havn er kunsthavn, men den beskyttes af
udenforliggende øer mod de her hyppige syd- og sydvestvinde.
Byens handel er livlig, i 1901 var tonnagen af ankomne
og afgaaede skibe 1 534 000 tons. Norsk vicekonsulat
Gajus Cæsar Caligula.
eksotisk - ® exotisch - @
«xot(er)ic - (f) exot(ér)ique.
ekspedere — (t) expedieren —
(e) dispatch, expedite — (|)
expé-dier.
ekspedit - (t) expedit, flink
–(e) expeditious, prompt,
business-like — © expéditif; prompt, vite.
ekspedition — ® Expedition f
— © expedition; forwarding, sen-
ding; (kontor) office — ® (bm-eaa
{m) d’)expédition f. Se ogs.
spedition.
ekspeditør — ® Speditem- m
- © agent - ® expéditeur m.
eksperiment — ® Experiment
n - © experiment - ®
expéri-ence f.
eksperimentere — ®
experi-mentieren — © experiment — ®
expérimenter; faire des
expéri-eiices.
eksplodere — ® explodieren,
zerplatzen - © explode - ® faire
explosion: éclater, sauter.
eksplosion — ® Explosion f
- © & ® explosion f.
eksplosiv — ® explodierbar
- © explosive - ® explosible.
eksponent — ® Exponent m
— © index, exponent — ®
ex-posant m.
eksport — ® Export m,
Aus-fuhr f - © & (f) exportation f.
eksportør — (t) Exporteur m
- © exporter — ® exportateur m.
ekspres - (t) Eilbote m - ©
express — ® courrier m, estafette f.
ekspropriation — ® Expro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
