Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calvisius ... - Ordbøgerne: E - électif ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Calvisius-
Ord, som ikke findes iindi
for den enkelte som for menigheden. C.s teologi er
for-øvrigt i mange henseender mere beslegtet med Luthers
end med Zwinglis. Ved sin overlegne begavelse, kraftige
vilje og uopslidelige arbeidskraft fik G. betydning langt
ud over Genfs grænser. De fleste af de reformerte
kirkeordninger skyldes hans disciple og er præget af hans
aand. Hans skrifter, der omfatter dogmatiske og
eksegetiske arbeider, over 2000 prækener og en stor
brevsamling, foreligger i «Corpus reformatorum», Braunschweig,
1863 ff. [Litt.: Kampschulte, «Johann Calvin, seine Kirche
und sein Staat in Genf», I, 1869; E. Doumergue, «Jean
Calvin, les hommes et les choses de son temps», I—III,
Lausanne 1899—1905, endnu ikke afsluttet.]
Calvisius, Sethus, eg. Seth K a 1 wi tz (1565—1615),
t. musiker, direktør og kantor i Leipzig, en i sin tid
høit anseet, alsidig teoretiker, ikke alene i musiken,
hvor han, foruden ved sine videnskabelige skrifter,
særlig vandt anseelse ved sine flerstemmige bearbeidelser af
geistlige sange, men ogsaa som matematiker^ kronolog,
astronom og sprogforsker.
Ca^lvo, Carlos (1824—93), argentinsk gesandt i Berlin
og bekjendt folkeretsforfatter. Navnlig regnes hans «Le
droit international théorique et pratique» (Paris 1880
—81) og «Dictionnaire de droit international public et
privé» (Berlin 1885) for fortrinlige arbeider. Af andre
verker kan nævnes «Annales historiques de la revolution
de FAmerique latine» (I—V, 1864—75).
Calx (lat.), kalk; c. chlorata, klorkalk; c. us ta el.
vTva, brændt kalk (kalciumoksyd); c. zinci, zinkoksyd.
I ældre kemisk terminologi bruges C = kalcium.
Calyca^nthus, en laurbærfamilien nærstaaende slegt.
C. floridus og occidentalis er prydplanter, indtil over 2
m. høie med mørkebrune, ligesom barken og roden,
vellugtende blomster. Barken bruges i Nordamerika
som lægemiddel og ogsaa som kanelsurrogat.
Calystegia, se Vin delfamilien.
Camaco, længdemaal paa de Joniske øer — 5.03 m.
Camaieu [kamajø’], fr. betegnelse for maleri udført
i afskygninger af kun én farve, f. eks. graat i graat(grisaille).
Camail [kama’j] (fr.). 1. Tilknappet, let, til albuerne
naaende skulderkrave af sort eller fiolet silke eller uld,
forsynet med hætte, som bæres af høiere katolske
geistlige. — 2. Bingflettet krave, som i det 14 aarh. anbragtes
paa hjelmen, hvorfra den hang beskyttende ned over
hals og skuldre. — 3. Let dameoverstykke.
Camajore, by i Italien, 20 km. n.v. for Lucca, 18 548
indb. (1901). Dyrker oliven.
Cama’ldoli. 1. Kloster i den ital. provins Arezzo
(se næste artikel). — 2. Kloster n.v. for Neapel, berømt
for den vakre udsigt over b^^en og Vesuv.
Camaldule^nsere var navnet paa de kongregationer,
som stod i forbindelse med eneboerlag, som blev stiftet
af den hellige Bomualdo (omkr. 950—1027), der 1018
stiftede det berømte samfund Camaldoli i en dal i
Apenninerne. Det eiendommelige for c. er den strenghed,
hvormed klosterlivet gjennemføres.
Camargue [kamårg], Ile de la, ø i Bhone, mellem
dens to mundingsarme. Den er ganske lav og flad og
vokser stadig ud mod havet. Størrelsen er nu 740 km.^,
og heraf er bare femteparten dyrket, resten bestaar af
myrer, græsgange etc., hvor der græsser en mængde
Cambon
c, maa sø^es under K.
70
électif-elendig
kvæg, medens der ikke findes et træ. Klimaet er paa
grund af mistralen sundere end venteligt. Blot faa indb.
Camarilla [-i’lja] kaldte man 1814 i Spanien en hden
gruppe af geistlige og andre, som havde forstaaet at skaffe
sig indflydelse hos den svage og uvidende kong
F’erdinand VII; siden bruger man ordet som betegnelse for
en klik, der bag de egentlige ansvarlige raadgiveres ryg
søger at paavirke fyrsten i en vis retning til fordel for
sig selv eller et bestemt parti.
Camauro (ital.), rød fløils pavehue.
Cambacérés [kåbasercés], Jean Jacques Bégis
de (1753—1824), fr. statsmand. Medlem af konventet,
hvor han stod «bjerget» nær. Efter Bobespierres fald
en tid formand for konventet. 1796 formand for de
yngres raad. Efter brumaire-statskupet 1799 anden
konsul. Deltog som saadan ivrig og dygtig i det
lovgivnings-og lovordningsarbeide, der senere blev grundlaget for
Code Napoléon. Under keiserdømmet rigets storkansler
og hertug af Parma. I de 100 dage justitsminister, 1816
forvist som «kongemorder». Tilbage 1818. Forfatter af
betydelige juridiske arbeider.
Cambay [kæmhe], brit. vasalstat i Forindien,
præsidentskabet Bombay, ved bugten af samme navn, ca.
900 km.^ med 75 122 indb. (1901). Hovedstaden heder
ogsaa C. Det var før en mægtig handelsby med 200 000
indb., men nu er havnen tilsandet, og byen har bare
lidt over 30 000 indb. Endnu bekjendt for sine agat-,
onyks- og karneolsliberier.
Cambert [kåhær], Bob ert (1628—77), fr. komponist,
musikintendant hos Ludvig XIV’s moder Anna af
Østerrige, lagde ved «La pastorale, premiere comédie francaise
en musique», der opførtes i 1659 under stor tilslutning i
nærheden af Paris, og den senere «Pomone» grunden til
den franske opera. Hans tekstforfatter og kompagnon,
digteren Perriii, fik af kongen et operaprivilegium, som
Lully senere tilvendte sig, hvorpaa C. reiste til London
og blev kapelmester hos Karl II.
Camberwell [kcémb9wel], bydel i det sydlige London,
s. f. Themsen, 259 339 indb. (1901).
Ca^mbi, U lisse (1807—?), ital. billedhugger. I Florens
flere monumenter af ham (over Giuseppe Sabatelli,
Cellini, Luigi Tempi, Goldoni). Særlig er hans statuetter
og mindre terrakotta-arbeider yndede. Hvorvidt eller
naar han døde, er ukjendt.
Cambiåso, Luca(1527—85), ital. maler, dygtig
kunstner med realistisk sans og koloristiske anlæg, af sin
samtid regnet blandt de bedste kunstnere. De fleste
af hans billeder findes i hans fødeby Genua og i Madrid,
hvor han arbeidede for Filip II.
Ca’mbio, Arnolfo di, se Arnolfo di C.
Ca^mbio (ital.), veksel, vekselbrev; nu lettera di c.
C. p r o p r i o, den egne veksel, solaveksel, hvori
udstederen forpligter sig til selv at betale beløbet. C.-c o n t o,
vekselkonto, hos os konto for udenlandske veksler.
Cambo [kåbå’J, Frankrige, badested i depart.
Basses-Pyrénées, 1405 indb. (1901), ved Adours bielv Nive og
Sydbanen, 62 m. o. h. Svovlkilder, der især bruges mod
bronkit, kjertelsyge og hudsygdomme.
Cambon [kåbo’J, Pierre Joseph (1754—1820), fr.
politiker, medlem af den lovgivende forsamling 1791—92;
virkede der for emigrantgodsets inddragelse. I konventet
électif elective © valg-.’
election élection ® f,
valg; udvælgelse.
electioneer © drive
valgagitation.
électivité ® f, valgbarhed,
electoral ©, électoral ® valg-;
kurfvrstelig.
électorat (f) m,
kurfyrsten-dømme; vælgerstilling, valgret.
électuaire (f) f, electuary ©
(med.) latverge.
elefant - (t) Elefant m - ©
elephant — (f) éléphant m.
elegance - ® Eleganz f - ©
elegance - ® élégance f.
elegant — ® & © elegant —
® élégant.
elegi - ® Elegie f - © elegy
- ® élégie f.
elegisk - ® elegisch - ©
elegiac - ® élégiaque.
elektricitet - ® Elektrizitat f
— © electricity - ® électricité f.
elektriker — ® Elektriker m
- © electrician - ® électricien m.
elektrisere — ® elektrisieren
© electrifv - ® électriser.
elektrisk - ® elektrisch - ©
electric - ® électrique.
element - ® Element n - ©
element — ® éiément m.
elementer se begyndelsesgrunde.
elementær — ® elementarisch
- © elementary, primary - ®
élémentaire; primaire.
Elen(d) ® n (m), elg.
elendig — ® elend, jammerlich,
erbarmlich — © wretched, miser-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
