Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Camphausen ... - Ordbøgerne: E - embarrass ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83 Ca^mpo sa^
embéguiner-embody Ord, som ikke fmdes u:
C. er i Brasilien navnet paa store græssletter, som skiller
sig fra Llanos og Pampas ved større afveksling i
overflade og vegetation. Der findes baade græs, buske og trær.
Ca^mpo sa’nto, ital. kirkegaardsanlæg. De er i regelen
omgivet af søileballer, hvori de fæstede familiegravsteder
er anbragt. Undertiden anbringes kisterne rækkevis
over hinanden indmuret i hallens vægge og forsynet
med tavler med indskrifter. Et af de smukkeste gamle
anlæg er C. s. i Pisa.
Ca^mpos Salles [såljes], Manoel Ferraz de
(1846—), brasiliansk statsmand, blev 1885
republikansksindet deputeret, efter Pedro Il’s afsættelse justitsminister,
derpaa guvernør i staten Sao Paolo og 1898—1902
præsident i Brasilien; har som saadan gjennemført finansielle
reformer.
CampraAndré (1660—1744), fr. komponist,
kapelmester i sydfranske byer og fra 1694 i Paris.
Komponerede 27 operaer i bergére-stil («L’Europe galante»
m. fl.). Blev kgl. kapelmester og musikdirektør hos
prinsen af Gonti.
Campulung, by i Rumænien, paa sydskraaningen af
Karpaterne, 13 033 indb. Romerske ruiner. Valakiets
første hovedstad i det 14 aarh.
Ca^mpus Ma’rtius, en til krigsguden Mars indviet
plads udenfor det gamle Roms mure mellem Tiberen,
Monte Pincio, Quirinalet og Kapitolium (se Rom).
Camuccini pcamw/fsf/iz’y, Vincenzo (1773—1844), ital.
historie- og portrætmaler. Uddannede sig ved studium
af det 16 aarh.s store mestere til en hovedrepræsentant
for den klassicistiske stil. Bedre er han som portrætmaler.
Camus [kamy’J, Armand Gaston (1740—1804), fr.
politiker. Ivrig revolutionsmand. I konventet stemte
han med «bjerget». 1793 udsendt for at fængsle
Du-mouriez, men blev selv fanget og udleveret til Østerrige;
blev først frigivet efter 2V2 aars forløb, udvekslet mod
en datter af Ludvig XVI. Modstander af Napoleons
keiserdømme.
Camwood [kæmwud], angolatræ, barwood,
rødtræ af haphia nitida fra det vestlige Afrika; ogsaa
veden af nogle vestafrikanske arter af den til
katost-familien hørende slegt thespesia.
Can [kæn], maal for melk i de Forenede stater —
10 gallons == 37.85 1.
Cana, se Canna.
Canada [kændda] (Kanada) eller med fuldstændig
politisk betegnelse Dominion of G.,den største af de britiske
kolonier, omfatter den nordlige del af Nordamerika med
undtagelse af Alaska (der tilhører de Forenede stater), samt
Labradors kyst mod Atlanterhavet, der sammen med
New-Foundland danner en egen britisk koloni. Grænsen
mod de Forenede stater gaar fra F’undybugten s. f. St.
Lorenselven til v. for Montreal, følger saa elven og de
store sjøer til vestkysten af Øvresjø (paa 48 ° n. br.),
gaar et stykke nordvestover og følger saa den 49 parallel
til San Juan de Fucastrædet ved Stillehavet; det
sydligste punkt i landet er en ø i Eriesjøen, lidt s. f. 42 °
n. br. Grænsen mod Alaska gaar fra Ishavet langs den
141 meridian indtil Eliasfjeldet; derfra holder den sig
indenfor kysten med alle dens fjorde, saa at G. først
ved ca. 55 ° n. br. naar frem til Stillehavet. Størrelsen
er, iberegnet de arktiske øer, næsten 9 600 000 km.^,
nto—Canada
84
nary, (public, government) officer,
(civil, public) servant, office-bearer
— (^ fonctionnaire, employé m.
embéguiner (f) ombinde
(lio-vedet); sætte i hovedet.
embellir (g, embellish (e)
forskjønne; ® ogs. blive smukkere =
s’e.
embellishment(§,
embellis-sement (f) m, forskjønnelse.
embérize ® f, gulspurv.
Emberday © kvatemberdag.
embers ©pi, gløder, (ulmende)
aske.
embétant (?) kjedsommelig,
ubehagelig, embeter drille, plage,
embeurrer (f) have smør paa.
embezzle @ tilvende sig,
under-slaa. embezzlement underslag,
embitter © forbitre.
der C, maa søges under K.
d. e. omtr. som hele Europa. — Natur. Vestkysten
ligner den norske, den er høi og steil, og dybe fjorde
skjærer sig langt ind i landet. Indenfor kj^sten er landet
fyldt af et fjeldsystem, hvis kjeder gaar omtr. parallel
med k3^sten og hvis bredde er optil 700 km. I ø. afsluttes
systemet af Bocky Mountains, som naar en høide af
over 4000 m.; men systemets høieste top ligger i n. ved
Alaskas grænse og lige ved havet: Mount Logan, 5948 m.
0. for Bocky Mountains udbreder der sig en stor slette,
som ved foden af fjeldene ligger 1000 m. høit, men som
synker jevnt østover. Sletten naar igrunden lige til
Atlanterhavet, men overfladen bliver i det østligste mere
bakket, hist og her kan der ogsaa træffes høiere aaser.
Isen har engang ligget over den store slette, og den har
efterladt et tykt dække af morænegrus. Store og smaa
sjøer ligger spredt udover landet i utallig mængde, og
vandrige elve fører vandet ud til havet. De største sjøer
er i nord Store Slavesjø, Bjørnesjø og Athabascasjø, som
alle har afløb til den mægtige elv Mackenzie (flyder ud
i Ishavet), i midten Winnipegsjøen o. a. sjøer, som har
afløb til Nelson, der gaar ud i Hudsonbugten, og endelig
i syd den store gruppe af de saakaldte Ganadiske sjøer,
den største ferskvandssamling paa jorden, som gjennem
St. Lorens-(Lawrence-)elven har afløb til Atlanterhavet.
— Klima. Vestkysten har kystklima som det vestlige
Norge. De store sletter i det indre har lav aarlig
middelvarme (Winnipeg, ca. 50° n. br., d. e. som Prag, har
-f- 0.4 med sterk vinterkulde (jan. i Winnipeg -h 20.5
men sommervarmen er høi (juli i Winnipeg 19.1 saa
der kan dyrkes korn langt mod nord. Nedbøren er
ogsaa tilstrækkelig. Klimaet ligner Sibiriens, men er
gunstigere. Paa østkysten frembringer kolde havstrømme
en lav sommertemperatur, og her ligger derfor
korngrænsen nærmere ækvator end paa noget andet sted af
den nordlige halvkugle. — Befolkning og
inddeling. I 1801 blev indbyggertallet anslaaet til 240 000.
Det steg raskt i første halvdel af det 19 aarh., men
senere langsomt indtil aarhundredskiftet, da det ved
folketællingen 1901 viste sig at være 5 371 315 (d. e. lidt
mere end Sveriges), G. er altsaa et meget daarlig
befolket land, befolkningstætheden bliver gjennemsnitlig
som i Finmarken; bedst befolket er naturligvis de
østlige dele af landet, hvortil indvandringen først begyndte
(se forøvrigt tabellen længere nede). I de sidste aar
er folketallet igjen steget hurtig paa grund af den
voksende indvandring og kan vel nu sættes til 6 mill. I
1902 kom der 67 379 indvandrere, i 1906 derimod
189 064, hvoraf fra de Forenede stater 60 000, fra de
Britiske øer 87 000 og resten fra det øvrige Europa.
Indvandringen fra Norge er liden, af hele befolkningen
er bare omtr. 12 000 født i Skandinavien. De første
indvandrere til G. var franskmænd, som i modsætning
til sine landsmænd i Europa formerer sig hurtig. Der
er 1 649 371 fransktalende canadiere. De bor især i
prov. Quebec, hvor der er steder, hvor engelsk ikke
forstaaes; fransk er ligestillet njed engelsk i parlamentet.
Af indianere var der (i 1903) 108 233, som mest bor
spredt i reservationer. Ved kysterne af Nordishavet lever
der endel eskimoer, som er blevet godt kjendt ved Boald
Amundsens undersøgelser. I det sidste er der indvandret
endel kinesere og japanere, som modtages med blandede
emblaison (f) f, saatid.
emblaver, emblayer ® til-
emblaze, emblazon @
dekorere; pryde, udmale, emblazoner
vaabenmaler; heraldiker;
udbasuner; tilskuestiller, emblazonry
vaabenmaleri, -figurer.
emblée (f): d’e. med et tag,
fra første færd.
emblem @. embléme (f) m,
sindbillede; symbol, attribut.
emblematic
embléma-tique (g sindbilledlig, symbolsk.
emblematize© fremstille
sindbilledlig.
embodiment ©
legemliggjørelse; indlemmelse; indrullering.
embody © legemliggjøre; samle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
