Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Canada ... - Ordbøgerne: E - emboîter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
embraser—emendation
87
Canadian River—Canalétto
Ord, som ikke findes ui
et raad paa 14 medlemmer (King’s privy council). Den
lovgivende magt er hos jjarlamentet, som bestaar af et
senat med 87 medlemmer, udnævnt af generalguvernøren,
og et underhus paa 214 medlemmer. De forskjellige
provinser har et forskjelligt antal senatorer og
underhusmedlemmer efter sin størrelse. Forbundshovedstaden er
Ottawa. Finanser. Indtægterne beløb sig i
finans-aaret 1906 til 80 139 360 dollar., udgifterne til 67 240 641
mill. doll. Tolden alene gav en indtægt af 46 mill. doll.
Statsgjælden var 1905 over 377\/2 mill. doll. Myntfoden
er den samme som i de Forenede stater, men ogsaa den
engelske er lovlig mynt. Forsvar. Halifax og
Esqui-mault (paa øen Vancouver, Britisk Columbia) er sterkt
befæstet med garnison af canadiske tropper. England
har ingen tropper i G. Landet er delt i 12
militærdistrikter med en permanent milits paa 1066 mand og en
saakaldt fast milits paa ca. 58 000 mand; dertil kommer
saa reserven. Alle voksne mænd mellem 18 og 60 aar
er i tilfælde krig pligtige at gjøre tjeneste. Landet har
ingen flaade, forsvaret af dets kyster overtages i
krigs-tilfælde af England.
Historie. Nordmændenes opdagelse af disse egne
fik ingen betydning, da seiladsen snart ophørte. 1534
naaede franskmanden JacquesCartiersSt.
Lawrencebugten, og aaret efter seilede han opad St.
Lawrenceelven og grundlagde 1541 en fr. koloni i nærheden af
Quebec. Kolonisationen tog dog først fart fra 1608, da
Ghamplein grundede byen Quebec. 1628 gav Richelieu
Hudsonsbugtkompaniet eneret paa handelen i disse egne,
mod at det i løbet af 15 aar bosatte 16 000 akerdyrkere
og haandverkere i C. Kolonisationen hemmedes meget
ved jesuiternes uheldige indflydelse. 1674 fik C. sit
eget styre, men regjeringen og al grundeiendom var i
hænderne paa nogle faa mægtige seigneurs. 1670
oprettedes det eng. Hudsonsbugtkompani, og fra nu af
bosatte mange englændere sig i den nordlige del af landet,
der hidtil havde henligget urørt af europæere. Ved
freden i Paris 1763 afstod Frankrige hele C. til England.
Under den nordamer. frihedskrig indvandrede mange
loyale nordamerikanere til C., og englænderne fik
efter-haanden alle høiere stillinger. For at dæmpe det
voksende misnøie blandt franskmændene deltes C. 1791 i
to provinser: Øvre-G. (overveiende englændere) og Nedre-C.
(mest franskmænd). Samtidig fik C. et over- og et
underhus og en guvernør. Administrationen var meget
vil-kaarlig, og 1837 udbrød oprør i Nedre-C. Det blev
dæmpet, men G. fik nu tildels selvstyre. I de følgende
aar tog G. et sterkt opsving. Befolkningen forøgedes
ved stor indvandring, handel, industri og akerdyrkning
blomstrede, der oprettedes folkeskoler, og jernbaner
anlagdes. 1856 fik G. fuldstændigt selvstyre. 1867
forenedes Øvre- og Nedre-G., New Brunswick og New
Scot-land til et konføderativt forbund, Dominion of G.; 1869
erhvervede forbundet Hudsonsbugtkompaniets lande, og
1871 har British Golumbia, 1873 Prince Edward Island
sluttet sig til forbundet. To oprør af
halvblodsbefolk-ningeh i den n.v. del af det udstrakte land (1869 og
1885) er hurtig blevet dæmpet. Siden 1898 har den
chamberlainske imperialisme vundet mange tilhængere
i G., og et canadisk hjælpekorps deltog i boerkrigen.
Afgjørelsen af Alaska-grænsestriden (1903), der faldt ud
til Amerikas fordel, har dog fremkaldt endel uvilje mod
England, der deltog i voldgiften.
Canadian River [kdnédmi ri’vd], elv i de Forenede
stater, udspringer paa Rocky Mountains i Ny Mexico og
falder efter et ca. 1400 km. langt løb i Arkansas, en
bielv til Mississippi.
Canadiske sjøer, de 5 store ferskvandssjøer mellem
Ganada og de Forenede stater: 0 vresj ø (Lake Superior),
182 m. o. h., 81 000 km.^; ved St. Maryelven staar den
i forbindelse med H uro n sjø, 176 m. o. h., 61 600 km.^,
og denne er igjen sammenhængende med
Michigan-sjø, 176 m. o. h., 58 000 km.’ Ved St. Glairelven, St.
Glairsjøen og Detroitelven staar Huronsjø i forb. med
Eriesjø, 172 m. o. h., 25 800 km.^, og fra Eriesjø fører
Niagaraelven (med fossen af samme navn) ud i O n tari
o-sjø, 71 m. o. h., 18 750 km.^ Fra Ontariosjø flyder St
Lorens-(Lawrence-)elven ud i bugten af samme navn.
Tilsammen er altsaa sjøerne omkr. 250 000 km.^, hvilket
er den største ferskvandssamling paa jorden.
Canad5l, petroleumsæter, se Petroleum.
Canaigre [kanægr], den til garvning benyttede bark
af knolderne af riimex hymenocephalus. G. indeholder
indtil 33 pet. garvesyre.
Canal-de-l^ést [-dd lest] (Østkanalen), i det østlige
Frankrige, udgaar fra Givet ved Meuse (Maas) ved
Belgiens grænse, følger denne elv til Void, gaar saa over
til Mosel, følger denne elv til Epinal og gaar derfra over
til Saone. Bygget 1875—80 med en bekostning af 50
mill. kr.
Canal-du-centre
dy sålrj (Midtkanalen), kanal i det
midtre Frankrige, forb. Loire og Saone. Den gaar gjennem
en sænkning i fjeldene, som følges af en bielv til hver af
de nævnte elve. Bygget i 1793, men ombygget omkr. 1880.
Canal-du-midi [-dy-J (Sydkanalen), kanal i det sydlige
Frankrige, udgaar fra Garonne ved Toulouse og fører
til Middelhavet.
Canåle, Michele G i u s e p p e (1808—90), ital. [-historiker. Som professor og bibliotekar udfoldede han en
rig videnskabelig virksomhed i sin fødeby Genua, hvis
historie han har fremstillet i hovedverket «Storia della
republica di Genova», 5 bd. (1858—74). G. er en af
stifterne af det Liguriske selskab for fædrelandets historie.
Canalétto. 1. Giovanni Antonio da Gana le, kaldt
G. (1697—1768), ital. maler af den venezianske skole. Elev
af sin fader, dekorationsmaleren Bernardo da Ganale.
Ved videre studier i Rom udviklede han sig til sin tids
ypperste maler af byprospekter, hvori undertiden Tiepolo
har malt figurer. Arbeidede væsentlig i Venedig, 1746
og 1747 i London. Rigest repræsenteret i Windsor castle.
6 billeder fra Venedig i Dresden. Har raderet 31
billeder fra Venedig. — 2. Bernardo Belotto, kaldt
G. (1720—80), ital. maler af den venezianske skole. Nevø
og elev af foreg., efter hvem han antog navnet G.
Landskabs- og arkitekturmaler, mest af sjøprospekter, ogsaa
raderer. Virksom i Venedig, Rom, Over-Italien (til ca.
1745), Miinchen (ca. 1745), Dresden (1747—58 og 1762—
68), Wien (1758—60) og Warschau (1762 og fra 1768
som hofmaler for Stanislaus II Poniatowski af Polen).
Hans ogsaa historisk interessante billeder udmerker sig
ved udmerket tegning og sine fine og sande farve- og
lufttoner. 37 af hans billeder i Dresden. Hans 37
grening, kryds(ning); stikbjelke;
sammenlodningssted.
embran-cher danne side-,
forbindelsesveie, tilpasse træverk, tillodde
siderør.
embraser ® antænde, opflamme,
embrassade ® f, omfavnelse,
embrasse ® f, gardinholder,
embrasser ® omfavne, kysse;
omfatte, antage, indlade sig paa.
embrassure ® f, krampe;
jernbaand om bjelker, skorstene.
embrasure © & ® f,
skyde-skaar; (dør-, vindues)fordybning.
embreler ® fastsm-re.
embrever ® indpasse,
indfælde.
embrigader ® slaa sammen
til en brigade; hverve,
embrocate © indgnide.
embrocher (f) sætte paa spid.
embroider @ brodere,
em-broidery broderi.
embroil © forvikle, indfiltre;
forurolige, embroilment floke,
forvikling.
embrouiller (f) sammenblande,
gjøre floket, forvirre, s’e. tabe
traaden.
embrunir (D gjøre brun,
mørkere.
embryo ©, embryon (f) m.
foster-, frøspire; første udkast.
embuche, embuscade (f) f,
baghold. embusquer lægge i
baghold.
emendation © tekstrettelse,
konjektur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
