Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carnoustie ... - Ordbøgerne: E - end(ig)en ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
endorsement—endure
124 Carpet-bagger—Carreno de Miranda
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K.
Carotis, halspulsaaren.
Carouge [kai uz], by i Schweiz, kant. Genf, ved elven
Arve, lige s. for byen Genf, 7437 indb. (1900).
Fabrikforstad til Genf.
Carp, Petrache (1837—), rumænsk politiker,
medvirkede til Gusas fald 1866, stiftede et nyt parti,
«junimister», ungkonservative, og bekjæmpede ivrig J.
Bratianu. G., der ofte har været udenrigs- og
landbrugsminister, arbeider for at hæve bøndernes stilling
og udvikle det lokale selvstyre og modarbeider
jødeforfølgelserne. Premierminister 1900—01.
Carpaccio [pa’ttså], Vittore (omkr. 1500), ital.
maler af den venezianske skole. Daterede billeder fra
1489—1522. Formodentlig elev af Lazzaro Bastiani, hvis
haardhed og kantethed i figurer og foldekast er merkbar
i hans ældste billeder. Videre uddannet ved indflydelse
af Gentile Bellini, hvis naive fortællertalent endog
over-gaaes af G, Ogsaa paavirket af Giovanni Bellini,
sammen med hvem han udsmykkede Dogepaladset (1507;
disse billeder brændte i 1576). Hans store vægmalerier
for Venedigs scuola’er (laug) skildrer scener fra Venedigs
fest- og folkeliv og er i virkeligheden pompøse
genre-malerier. Malerisk viser de en sans for fine
lysvirkninger, der sætter dem i række med holl. genremalere
som Vermeer van Delft og Peter de Hoogh. Et
hovedverk er billedserien «Den hellige Ursulas legende» (i
akademiet i Venedig), der kan sammenlignes med Memlings
samtidige behandling af samme emne paa Ursulaskrinet
i St. Johanneshospitalet i Brugge. Som hans mesterverk
regnes «Fremstillingen i templet» med de musicerende
engle ved billedets fod (1510; akademiet i Venedig).
Carpeaux [karpå’J, Jean Baptiste (1827—75), fr.
billedhugger. Elev af David d’Angers, Bude og Duret.
G. har ved siden af
Bude og Barye ført
den fr. skulptur
tilbage til de nationale
naturalistiske
traditioner, der ogsaa danner
grundlaget i Bodins
kunst. Hans
kompositioner og hans
form-behandling har et
sterkt «pittoresk» præg.
I hans bedste verker
er figurerne intenst
livfulde. Hans
overfladebehandling giver
legemerne karakter af
livfuldt kjød og blod.
G. kjæmpede sig først
langsomt frem til dette
mesterskab. Det
betydeligste af hans
tidlige verker er «Ugolino
og hans sønner» (1862;
i Tuileri-haven). Hans
hovedverk er den
berømte lidenskabelig
bevægede
marmor-J. 13. Carpeaux: Dansen. gruppe«Dansen»(1869)
126
udenfor den store opera i Paris. Andre af hans bedste
verker er: relieffet «Flora» paa Tuileriernes Florapaviljon
(1866), fontænen med de fire verdensdele, der bærer
jordkloden, ved observatoriet i Paris (1872, hestene er
af Frémiet). Af hans mange livfulde portrætbuster skal
fremhæves den af hertuginden af Mouchy og den af frk.
E. Fiocre. Gibsoriginalerne til de bet3^deligste af hans
verker findes i en egen sal i Louvre. [Biografi af E.
Chesneau (1880).]
Carpenedolo, by i Italien, prov. Brescia, 15 km. s.
f. Lago di Garda, 4435 indb. (1901). Her seirede 1797
franskmændene over østerrigerne.
Carpenter [kadpent9], Mary (1807—77), eng.
forfatterinde og filantrop. 16 aar gammel begyndte hun i
Bristol at udfolde et kjærlighedsverk, der snart fik et
storartet omfang og megen betydning ved sin
pædagogisk forbilledlige organisation. Hun oprettede
efter-haanden en hel række særskoler for samfundets mest
ul3^kkelig stillede børn, 1846 den første «ragged school»
(for fillede børn), 1852 for mindreaarige forbrydergutter,
1854 for straffede smaapiger, 1858 for vanartede gutter,
1866 for vanartede pigebørn, 1866 en fællesskole for
vanvyrdede og moralsk forkomne børn. 1866—75 besøgte
hun 4 gange Indien for at arbeide for reformer i den
hinduiske kvindes opdragelse og sociale stilling. Sine
idéer og resultaterne af sin virksomhed fremlagde hun
i talrige bøger og afhandlinger.
Carpenter [kadpentd], William Benjamin (1813
— 85’, eng. biolog. 1849 professor i
medicinallovkyndighed ved University college i London. 1868 paabegyndte
han sammen med Wyville Thomson fysiske og biologiske
undersøgelser af havbunden. Besultaterne modificerede
mange gjængse geologiske og zoologiske anskuelser og
gav stødet til den berømte Ghallenger-ekspedition (s. d.).
G. har publiceret meget i «Philosophical transactions» og
«Proceedings of the Boyal society». Har desuden skrevet
mange selvstændige arbeider, f. eks. «Principles of general
and comparative physiology» (4 udg. 1854), «Manual of
physiology» (4 udg. 1865), «Principles of human
physiology» (9 udg. 1882), «Principles of mental physiology»
(6 udg. 1881) o. fl.
Carpenter [kaspentd], William Henry (1853—),
amer. filolog, studerede ved Gornell, i Leipzig,
Kjøben-havn og Freiburg, tog 1881 doktorgraden med en
afhandling over Nikolas drapa «Halls prest». Blev 1883
lærer i nordisk sprog ved Columbia universitet. Siden
1902 er han «villard» professor i germansk filologi
sammesteds. Har skrevet flere artikler om nordiske
emner i amerikanske tidsskrifter og haandbøger.
Carpenterbremse [kådpentd-J, en lufttrykbremse til
bremsning af jernbanetog. G. har en større luftbeholder
fælles for hele toget og en mindre hjælpebeholder bag
bremsecylinderen for hver enkelt vogn eller bremse. Et
overtryk af ca. 3 atm. i hjælpebeholderen bevirker
bremsningen ved ledningsbrud. G. anv. ved de n. smalsp. baner.
Carpentras [karpåtra’J, by i det sydøstlige F’rankrige,
depart. Vaucluse^ smukt beliggende ved elven Auzon, ca.
25 km. n.ø. f. Avignon. 10 443 indb. (1901), hvoraf over
2000 jøder. Byen er omgivet af gamle fæstningsverker,
hvis merkeligste levning er den 37 m. høie Orangeport»
har et bibliotek paa 52 000 bd., betydelig handel med
ning); (?) ogs. tage paa ryggen,
overtnge. iføre sig.
endorsement
endos(se-ment) ® m, endossement; ©ogs.
transport; godkjendelse; (g ogs.
bogryg.
endossat — ® Indossatar,
Giratar m - © endorsee — (f)
en-dossé m.
endossent — ® Indossant, In-
dossent, Girant m — (e) endorser
— ® endosseur m.
endossement — ®
Indossa-ment. Giro n - © endorsement —
(f) endossement m
endossere — (t) indossieren —
© endorse. bacli - (f) endosser.
en do W © udstyre, dotere,
en-dowment udstyr, gave; begavelse,
end-paper © forsatspapir.
endroit (f) m, retten (paa tøier);
punkt, sted. å Ve. de hvad
an-gaar.
endskjønt — ® obgleich,
ob-wohl, wenn auch - © (al)though,
nolwithstanding — ® bien que.
enduire ® bestryge, enduit
m, lag, belæg; glassur;
maskin-smørelse.
Endung ® f, endelse.
endurable © & ® udholdelig,
endurance © varighed,
udholdenhed.
endurcir ® gjøre haard(før);
(for)hærde.
endurcissement ® m,
forstenelse; hærdelse: forstokkethed.
endure ©, endurer ®
udholde, lide, bære; © ogs holde
stand; vare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
