Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carroll ... - Ordbøgerne: E - enficeler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Ord, som ikke finclei
hvide okser og bærende byens bannere, førtes den med
i slag. Milanos c. erobredes 1162 af Fredrik I, 1237
af Fredrik IL
Carroll [kæiJl]^ Lewis, pseudonym for Dodgson,
Charles L.
Carron [kær<in], by i det skotske grevskab Stirling
ved elven C. Her fmdes et af Skotlands største
jernverker og maskinverksteder. Efter G. er de smaa
skibs-kanoner «carronader» opkaldt. 1200 indb.
Carry, se C ur ry.
Carshalton, by i England, grevskabet Surrey, ca. 5
km. s. f. London. 6745 indb. (1901). Har en gammel
gotisk kirke og et jernverk.
Carson [ka’dsn], Christopher (Kit) (1809 — 68),
nordamer, jæger og pioner, begjaidte 17 aar gl. som
pelsjæger, tjente Frémont som fører under hans
undersøgelse af Rocky Mountains (1842—44) og tjente under
ham ved erobringen af Kalifornien (1846 -47), bosatte
sig senere i Ny Mexico og var de Forenede staters
indianeragent. For sin hjælp under borgerkrigen fik
han titel som brigadegeneral.
Carson City [kdos^n sUi], by i Nordamerika, staten
Nevada, paa den østre skraaning af Sierra Nevada, 1400
m. o. h. Den opstod 1849 som følge af guldfund, men
efter de rige sølvfund længer mod n. er nu folkemængden
minket til 2100 indb. (1900).
Carstens, Asmus Jacob (1754 — 98), d. maler,
begyndte sin kunstnerbane som tegner af
rødkridts-portræter. Senere tog han efter forskjellige reiser fast
ophold i Rom og skabte der, sterkt paavirket af
anti-kens og renaissancens mestere, en række arbeider over
antike emner, udført i langt enklere og renere stil end
den foregaaende tids malerier. Hans mangelfulde
uddannelse hemmede vel meget hans arbeide, men han
har uvisnelig fortjeneste af at have ført udviklingen ind
i den retning, hvor hans elever (f. E. Thorvaldsen) skulde
naa saa langt frem. Han ligger begravet i Rom.
Carstensen, Georg Johan Bernhard (1812—57),
d. publicist, udgav tidsskrifterne «Portefeuillen» og
«Figaro» og oprettede 1843 Kjøbenhavns sommertivoli.
Opførte Kasino som et tilsvarende vinterforlystelsessted
og var en tid dets direktør. Grundlagde 1856 Alhambra
i Kjøbenhavn.
Carstensen, Henrik (1753—1835), eidsvoldsmand,
fra Risøen i Dybvaag prestegjeld i Nedenes amt,
skibsreder og kjøbmand i Østerrisør, eier af Egeland jernverk
i Gjerstad; skjænkede 100 rdl. til det norske universitet
(1811). I 1814 repræsenterede han Østerrisør paa
rigsforsamlingen paa Eidsvold, hvor han først hørte til
for-eningspartiet, men siden sluttede sig til Kristian Fredriks
parti, C. har oprettet flere legater for sit hjemsted.
Cartagéna, by i det sydøstlige Spanien, prov. Murcia,
krigshavn og fæstning af første rang, ligger paa
nordsiden af en 6 km.^ stor af høider omgiven bugt, der
danner en af de bedste havne ved Middelhavet; indløbet
fra syd dannes af en ca. 700 m. bred kanal mellem to
med forter besatte klipper; byen er regelmæssig og godt
bebygget og har 99 871 indb. (1901). I byen findes en
forfalden katedral fra 13 aarh., militærhospital og
marineetablissementer samt fabriker for seildug, papir, glas og
lervarer. 1 1900 ankom 404 skibe paa 316 627 tons og
Carroll—Cartwright 130
ider C, maa søges under K. enficeler-enfoncer
afgik 652 paa 621 772 tons. Der indføres kul, træ, korn,
maskiner og udføres bly, sølv, zink, jern, manganerts,
sydfrugter og espartogræs. — Byen, der af romerne
kaldtes Carthago nova, grundlagdes af Hasdrubal
228 f. Kr. og voksede sterkt paa grund af de rige
sølvminer. I febr. 1844 gjorde C. oprør mod dronning
Isabella, men maatte allerede kapitulere i mars. I 1873
udbrød en kommunistisk opstand paa flaaden, oprørerne
bemægtigede sig byen, men blev aar efter tvunget
til at overgive sig ved bombardement 12 jan. 1874.
Cartagéna (før C. de las Indias), hovedstad) i den
sydamerikanske republik Columbia, depart. Bolivar, paa
nordkysten af den Dariske bugt, ca. 25 000 indb. C. har
trange gader og høie huse, men er godt bygget og har
flere kirker og klostre, udfører især kvæg, huder, tobak
og ædle metaller. C. anlagdes 1533, den nedbrændtes
af Francis Drake 1585, men gjenopbyggedes.
Cartågo. 1. By i Mellemamerika, republiken Costa
Rica, 1417 m. o. h., paa en høislette syd for den altid
rygende vulkan Irazu (3417 m.). Byen har lidt meget
ved jordskjælv (1723, 1825, 1841) og har nu kun 4536
indb. (1903), medens den i 1820 havde 30 000 indb. I
omegnen dyrkes væsentlig kaffe. — 2. By i Sydamerika,
republiken Columbia, depart. Cauca ved Rio Viejo, der
5 km. s. f. byen falder i Rio Cauca, ca. 8000 indb.
Dyrkning af kaffe, tobak og kakao.
Carteret [kådt9i9t], Philip (d. 1796), eng.
opdagelses-reisende, foretog sin første verdensomseiling 1764—66
under B3^ron; paa den anden (1766—69) opdagede han
øen Pitcairn, de efter ham opkaldte Carteret-øer og
Admiralitetsøerne. — Carteret-øerne er en gruppe
paa 9 koraløer tilhørende Salomon-øerne og omfattende
et areal af 30 km.’’’
Cartésius, se Descartes.
Carthage [kådpddz], by i den sydvestlige del af den
nordamerikanske stat Missouri, 9416 indb. (1900). I
nærheden rige bly- og zinkgruber, marmor- og kalkbrud.
Ca’rthamus, se Saflortistel.
CSLVtiev [kartjé], Jacques (1491—1557), fr. sjøfarer,
gik 1534 med tj skibe paa opdagelsesreise til Amerika
og fandt kysten af Labrador. Paa en ny reise i 1535
seilede han op St. Law^renceelven og stødte paa en
indianerkoloni, som han 1541 atter traf paa, men maatte
da opgive videre undersøgelser paa grund af mangel paa
levnetsmidler.
Cartmel [kådtmdl], ældgammel by i England,
grevskabet Lancaster, 6270 indb. (1901). Berømt kirke fra
1188. Udenfor, i Morecambe-bugten, ligger store
sandbanker, C. sands, der ved ebbetid næsten ligger tørre.
Cartouche [kartusj, Louis Dominique (1693—
1721), parisisk mestertyv, var i flere aar høvding for
en talrig tyvebande. Fanget i okt. 1721; trods tortur
røbede han ikke sine medskyldige før paa retterstedet,
da ingen af dem var kommet ham tilhjælp. [«Der neue
Pitavab, 13 bd.]
Cartwright [kå’dtrait], Edmund (1743—1823), eng.
prest og opfinder, begyndte med at gjøre
akerdyrknings-eksperimenter. 1784 opfandt han en mekanisk vævestol
efter et besøg hos Rich. Arkv^right (s. d.); senere opfandt
han en uldkardemaskine, hvorfor han 1809 fik en
belønning af regjeringen paa 10 000 £.
enficeler (f) ombinde, snøre,
enfiévrement (f) m,
lidenskabelig stemning. enfiévrer
paadrage feber; indgive lidenskab.
enfilade © & ® f, suite (af
vii>relser); beskydning efter
Lengden; © ogs. bestryge, enfilere; (f)
ogs. remse.
enfiler @ træde (paa traad,
snor); gjennembore; slaa ind paa,
Illiistr
føre til; forlokke; begynde en lang
tale; bestryge (paa langs). s’e.
løbe i modstanderens kaarde ; tabe
i spil; komme i vanskeligheder.
enfileur(f)m: e. de paroles
vidtløftig taler
enfilure ® f, trædning,
enfin ® endelig, tilslut,
enflammer ® antænde;
(op)-hidse; begeistre.
II.
enfiéchure (f) f, vevling,
enfler (f) oppuste: forøge;
forsterke; gjøre overmodig; udliamre,
udbue. e. son style skrive
svulstig.
enfleurer give parfume
blomsterduft.
enflure ® f, hævelse; svulstigt
sprog.
enfongage ® m, pakning i
tønder; (bunds, laags) tilpasning;
(tønders) tilsiaaen.
enfoncement ® m,
inddrivning, nedramning; gjennem-, op
brydning, sprængning; ud-,
fordybning; baggrund, perspektiv.
enfoncer ® drive, støde ind;
tage en udfordrende holdning, en
modig beslutning; overgaa, narre;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
