Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cassa ... - Ordbøgerne: E - engouement ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139 Cassiquiare
engros-enigmatize Ord, som ikke findes unde
i Syditalien, Vivariiim, hvor han studeiede og skrev.
Hans hovedverk er en goternes historie, kun bevaret i
Jordanis’ udtog; bevaret er derimod bl. a. en (mager)
verdens-krønike og en encyklopædi («Institiitiones litterarum»).
Cassiquiare [kasikiåre], se Casiquiare.
Cassiterides i’nsulæ, Tinøerne, fra hvilke
fønikerne hentede tin; nogle har ment, at det var de britiske
oer, andre, at det var nogle smaaøer ved Spaniens
nordvestkyst (neppe Scillyøerne).
Ca’ssius. 1. Gajus C. Lon gin us, en af (Cæsars
mordere; 54 f. Kr. kvæstor under Crassus og reddede
en del af hans hær efter nederlagetved (^arrhæ;
kjæm-pedede i borgerkrigen for Pompeius, blev benaadet af
(^æsar og endogsaa gjort til prætor, men var dog
hoved-anstifteren af Cæsars mord, væsentlig bevæget af privat
uvilje mod Cæsar; samlede derpaa en hær i Syrien,
forenede sig med Brutus, kjæmpede ved Filippi 42, hvor
han blev overvundet af Antonius; lod sig dræbe af en
frigiven, da han ikke anede, at Brutus havde seiret paa
sin fløi over Octavian. — 2. Spurius C. Viscellinus,
flere gange konsul i den romerske republiks første tid;
486 f. Kr. i sit tredje konsulat foreslog han den første
akerlov (se Ager publicus), som ikke gik igjennem.
Aaret efter blev han anklaget for at tragte efter
kongeværdigheden, dømt og henrettet. — 3. C. Farmens is,
en af Cæsars mordere, kjæmpede senere under Sextus
Pompeius, tjente derefter som officer under Antonius;
31 lod Octavian ham henrette. Han skrev elegier,
tragedier og satirer, der dog ikke er bevaret.
Cassivellau’nus, en britisk høvding, der førte
overkommandoen i kampen mod Cæsar 54 f. Kr.; han blev
slaaet, maatte bede om fred, stille gidsler og betale
skat til Cæsar.
Castagno
ånåj, Andrea del (ca. 1390—1457),
ital. maler af den florentinske skole. Den ældste af den
kunstnergeneration, som er paavirket af Masaccios [-realisme og Uonatellos naturalisme, og som fremmede
malerkunsten ved naturstudium, indgaaende
detalj-behandling, plastisk afrunding, perspektiv, korrekt
tegning og tekniske eksperimenter. I domen i Florens
findes hans rytterbillede af Niccolo da Tolentino (1456).
De fleste af hans fresker er samlet i Museo di S.
Apol-lonia i Florens. Her findes hans hovedverk «Nadveren»
og de i over legemsstørrelse udførte billeder af ital.
digtere og helte. 1 realistisk naturtroskab,
karakteristik, energi, alvor, lys, men kraftig farve overgaaes disse
billeder i det 15 aarh. kun af Masaccios. I Annunziata
er for nogle aar siden afdækket en fresko af ham, «Gud
fader med den korsfæstede Kristus i skjødet», der er
karakteristisk for hans begavelse og hensynsløse realisme.
Casta’ldi, Pietro (1398—1490), ital. humanist og
digter, som ifølge italienske kilder skal være den
virkelige opfinder af kunsten at trykke med bevægelige typer.
Castånea, se Kastanje.
Castafios, Don Francisco X ave r, hertug af
Bailén (1756–1852), sp. general; tvang 1808 den franske
general Dupont til at overgive sin hær ved Bailén, blev
s. a. slaaet ved Tudela af Lannes og derpaa afsat. 1811
gjorde C. udslaget i seieren ved Vittoria og anførte 1815
den spanske hær, der rykkede ind i Frankrige. Blev
1825 statsraad og forsvarede de maadeholdne synspunkter
—Castberg 140
r C maa søges under K.
mod den klerikale reaktion. 1833 grande af Spanien
og 1843—45 formynder for Isabella.
Castberg, Johan (1862—), n. politiker og
embedsmand, søn af nedenn. J. C. T. C. Pifter at have taget
juridisk embedseksamen 1884 var C. 1885—87 ansat i
finansdepartementet; 1888 nedsatte han sig paa Gjøvik
som praktiserende sagfører. 1902 blev han statsadvokat
i Hedemarkens og Kristians lagsogne og 1906 sorenskriver
i Toten, Vardal og Biri. Tidlig havde C. med liv og
sjæl interesseret sig for politik og sociale spørsmaal og
deltaget i den offentlige
diskussion herom. 1891
—92 reiste han med
stipendium i Tyskland,
Østerrige, Schweiz og
England for at studere
sociallovgivning.
Udbyttet af sine iagttagelser
nedlagde han i et par
indberetninger, trykt som
stortingsdokumenter.
1899 — 1900 sad han i
den departementale
komite til udredning af
spørsmaalet om
oprettelse af smaa
selveier-brug og deltog saaledes
fra første færd i
udar-beidelsen af loven om
arbeiderbrug og
bolig-laan af 1903. Allerede
1900 indvalgtes C. paa
stortinget, hvor han ikke nølede med at gjøre sig
bemerket; han har senere været gjenvalgt som
repræsentant for Kristians amt. Han tilhører det yderste
venstre (demokratiske arbeiderparti) med aabent udtalt
vilje til samarbeide med socialdemokraterne, med hvis
synsmaader han vedkjender sig berøringspunkter. C. er
en bitter modstander af den i 1903 indledede
samlings-politik. I 1905 ledede han den politik, som baade før
og efter 7 juni forfegtede andre synsmaader og linjer
end de, som blev de seirende, en politik, han nærmere
har gjort rede for i brochuren «Om begivenhederne i
1905» (Kra. 1906). C. er en af stortingets hyppigst
optrædende talere; han er impulsivt varmblodig i debatten,
frygtløs og paagaaende, og forfølger sine politiske maal
med stor kraft. C. har siden 1903 været formand i
fællesstyret for de «Forenede norske arbeidersamfund».
Castberg, Johan Christian Tandberg (1827
—99), n. politiker, var fra 1856 af undertoldbetjent, fra
1866 overtoldbetjent i Brevik, senere i Skien, hvis
stortingsrepræsentant han var 1877—88; 1887 blev han
udnævnt til toldinspektør i Trondhjem. C. var radikal
demokrat. Sine ofte høist originale synsmaader
fremførte han, foruden i stortinget, ogsaa som anon3^m
redaktør af bladet «Varden» i Skien 1875—84.
Castberg, Peter Harboe (1844—), n. bankmand
og militær forfatter. Efter i nogen tid at have studeret
jus, erholdt C. 1869 ansættelse hos Ths. Joh.s Heftye
& søn, 1879—84 var han bankchef i Stavanger
privatbank og har siden 1886 været chef for Kra. bank og
en gro s — ® engros, Engros —
@ Wholesale - (f) en gros.
en gross @ fortykke; renskrive;
optnge ganske; opkjøbe (i det store),
engrosser ® besvangre
engrossment (e) renskrift;
fordybelse (i); oplob; tilegnelse.
engrumeler (f) bringe til at
koagulere.
enguirlander ® pryde med
blomsternetninger, løvverk.
Engung (t) f, snævring,
enhance (é) (for)øgeis),
for-høie(s), skrue op (prisen).
en-hancement forøgelse;
stramning (af krav).
enhardir (f) sætte mod i.
enharnacher ® give sæletøi
paa; udspjaake.
enhed — ® Einheit f — ©
unity; (ener) unit - (f) unité;
(logisk) suite, continuité f.
enhver - (£) (ein) jeder - ©
everv(bodv; e. one); (e. især) each;
anybody, "any one - ® (e. især)
ehaque, chacun ; (e. som helst) tout,
qui que ce soit; (alle og e.) tous,
tout le monde,
enig - ® einig; einverstanden
- (é) unaninious; agreed
(about)-® d’acoord, uni.
enighed - ® Einigkeit f - ©
concord, harmony, union,
agree-ment - (f) union, bonne
intelligence, eoneorde, harmonie f.
enigma fe), énigme (f) f, gaade.
enigmatical énigmatique
(f) gaadefuld.
enigmatize (e) tale i gaader.
(Fot. af L. Szacinski.)
.rohan CasttK-rg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
