Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Castelar ... - Ordbøgerne: E - enivrement ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
enkel-enlévement
Castel San Piétro deW
Ord, som ikke findes unde
juni 1799 østerrigerne og russerne under Melas og
Su-varov over franskmændene under Macdonald.
Castel San Piétro dell’ Emilia, by i Norditalien,
prov. Bologna; ca. 5000 indb. Har et sterkt besøgt
aars-marked.
Casteltermini, by paa Sicilien, prov. Girgenti; 12 239
indb. Er høit beliggende og har en smuk kirke med
to billeder af Velasquez; svovlgruber.
Castelvetråno, by paa Sicilien, prov. Trapani, ligger
i en frugtbar egn; 21 446 indb. (1901). Olje- og vinavl;
silke-, bomulds- og linvæverier. S. f. G. ligger de
storartede ruiner af Selinunt.
Ca’sti, Giambattista (1721—1803), ital. digter, var
opr. geistlig og gjorde i Florens bekjendtskab med Josef
II af Østerrige, hvem han fulgte til Wien som hofdigter.
Han reiste senere som medlem af østerrigske
gesandtskaber til St. Petersburg, Berlin og Madrid. Efter
keiserens død vendte han tilbage til Florens. Har skrevet
«Novelli galanti» af et temmelig letfærdigt indhold,
satiriske digte og sonetter.
Castiglione [-iljå’ne], Baldassare, greve af (1478
—1529), ital. statsmand og forfatter, f. i Toledo i
Spanien. Han var gesandt ved den engelske konge Henrik
VIFs og den transke konge Ludvig XIFs hof, senere
ved det spanske hof. Stod i stor gunst hos keiser
Karl V. Hans hovedverk er «^Libro del cortegiano»,
hvor han i dialogens form skildrer en hofmands ideal.
Castiglione
Hjå’nej, Giova’nni Ben ed etto (1616
— 70), ital. maler af den genuesiske skole. Oprindelig
elev af Giov. Batt. Paggi og derpaa af Giov. Andr. [-Defer-rari og en kort tid af van Dyck i Genua udviklede han
sig senere selvstændig. En «fantastisk-dybsindig» kunstner.
I hans bibelske, historiske og karavane-billeder spiller
dyrene hovedrollen.
Castiglione/"-z/ya’/ie/. 1. G. del la Stivier e, by i Italien,
prov. Mantua, 30 km. n.v. f. Mantua og 10 km. s. f.
Gardasjøen; 3542 indb. (1901). Særlig bekjendt fra
Bonapartes seier 5 aug. 1790 over østerrigerne under
Wurmser. — 2. G. di Sicilia, by paa Sicilien, prov.
Catania. n. f. Etna. 9194 indb. (1901).
Castilho [-i’lju], Antonio Feliciano (1800—75),
portug. digter, blev i 6-aarsalderen blind, men studerede
ikke desto mindre med stort udbytte retsvidenskab,
naturvidenskab og litteratur. Under Don Miguels styre
flygtede han til Azorerne, men kom senere tilbage, fik
en ledende stilling inden folkeskolens administration og
blev adlet. Han har skrevet lyriske digte, som udmerker
sig ved en elegisk følelsesfuldhed og fin naturopfattelse ;
har ogsaa oversat Ovid og Vergil og af modernere
forfattere Shakespeare, Moliére og Goethe.
Castilhos [kasU’ljos], Julio Prates de (1860—
1903), brasiliansk politiker 1890 præsident for .staten
Rio Grande do Sul, maatte trække sig tilbage efter
Fon-secas mislykkede statskup 1891, men blev gjenvalgt.
Som præsident (til 1895) gjorde han sig fortjent af
landets økonomiske opkomst og tog ogsaa senere
fremtrædende del i statsledelsen.
Castilla [-i’lja], Ramon (1797—1867), peruansk
generalog statsmand; var mestits; udmerkede sig i
uafhængighedskrigen mod Spanien; forjog 1839 præsident
Obregoso, blev finansminister, men maatte gaa i land-
Emilia—Castlereagh 144
r C, maa søges uuder K.
flygtighed (1841—44). Styrtede 1844 diktatoren Vivanco,
blev præsident 1845 — 51 og paany 1858—62. Han
styrede dygtig og kuede urolighederne, men blev forhadt
for sit tj^ranni.
Castilla [-i’lja], det sp. navn paa Kastilien (s. d.).
Castillejo [-iljél^å], Gristobal de (omtr. 1490—
1556), sp. digter, f. i Wien, kom som page til den senere
keiser Ferdinand I s hof, blev^ hans sekretær og fulgte
ham til Tyskland. C. hævdede de gammelspanske
litterære traditioner mod den italienske klassicisme. Han
var en dristig satiriker, og af frygt for den geistlige
censur vovede man længe ikke at trykke hans digte,
saaledes hans dristige «Sermon de amor» og «Historia
de Piramo y Tisbe». Da de endelig udkom i bogform,
var paa censurens befaling lange stykker udeladt.
Castillo [-i’ljo], Diego F:nriquez de. sp.
historiker; var kong Henrik den IV (1454—74) af Kastiliens
kapellan og skrev lians historie: «Gronica de Don
Enrique 4to» i en jevn, fortællende stil med indskudte
reflekterende taler. Udg. i Ribadeneyras «Biblioteca de
autores Espanoles» (bd. 10).
Castillo [-i’ljo], Fernando de Leon y (1842—),
sp. politiker; 1871 medlem af cortes, bekjæmpede under
republiken den radikale retning, ligesom han senere
forsvarede de konstitutionelle principer imod (]anovas’
reaktion. 1886 indenrigsminister under Sagasta og 1888
— 90 samt 1893 gesandt i Paris.
Castillåa elastica, af morbærfamilien, den vigtigste
kautschukplante i Mexico, Centralamerika, Ecuador og
Peru. Paa grund af voldsom medfart er bestanden i
den senere tid gaaet sterkt tilbage.
Castillon [-ijd], by i Frankrige, depart. Gironde, ved
Dordogne; 3272 indb. (1901). Her vandt 13 juni 1453
Karl VII af Frankrige over engelskmændene under
Talbot. Dette var det sidste slag i hundreaarskrigen.
Castlebar [kaslhå^J, by i Irland, prov. Gonnaught:
ca. 4000 indb.
Castleford [kdslfod], by i Nordøst-England,
Yorkshire, ca. 15 km. s.ø. f. Leeds, ved Aire; 17 386 indb.
(1901). Glashytter, kulgruber og lervarefabriker.
Castle Garden [kasl gdadonj, se New York.
Castle line [kasl lain] (of steamships), britisk
dampskibsselskab, grundlagt 1872, postdampskibslinje siden
1876, sammensluttet med Union line i 1900. Selskabet,
som trafikerer ruten England—Sydafrika, har for tiden
(1907) 46 baade med en bruttotonnage paa 302 000 tons.
Castlemaine [kaslmén], by i Australien, kolonien
Victoria, 124 km. n.v. f. Melbourne; 5704 indb. (1901).
1 omegnen guldgraverier, der tidligere var langt
betydeligere, men 1900 dog endnu sysselsatte 5121 arbeidere.
Castlereagh [kaslre’J, Robert Stewart, viscount,
marki af Londonderry (1769—1822), eng. statsmand,
blev allerede 1790 valgt ind i det irske underhus, hørte
som lord først til oppositionen, var talsmand for
kato-likernes ligestilling og Irlands ret, sluttede sig derpaa
til regjeringen og blev irsk seglbevarer og
undersekretær hos vicekongen, tog fremragende del i
undertrykkelsen af den irske opstand og i gjennemførelsen af
unionen med England 1800. Under Addington blev (].
minister for Indien, var 1805 og fra april 1807
krigsminister, lod Kjøbenhavn bombardere og sendte en
enkesæde — (t) Witwensitz m —
© dowager seat (mansion) - (f)
domicile (m), résidence (f) d’une
enkel - ® einfach, schlicht
-(e) simple, plain - (?) simple, uni.
Enkel (t) m, barnebarn; sønne-,
dattersøn; efterkommer.
enkelhed - ® Einfachheit f
- © plainness - ® simplicité f.
Enkelin (t) f. barnebarn, sønne-,
datterdatter.
enkelt - ® einzeln, einfach;
(pi) einige - (§) single; (ikke
sammensat) simple; (en e. gang) once
in a way; (pi) some, a few - ®
(usammensat) simple; (eneste) seul;
(pi) quelques, certains.
enkelt-staaende — (t) vereinzelt - (e)
isolated - (g isolé. enkeltvis -
(t) einzeln - © singly - (^ un å
un, séparément.
enkelthed - (t) Einzel(n)heit f
— © detail, particular, incident —
(g) détail, fait (m) isolé;
particu-larité f.
enkindle © opflamme,
enkyster (^ indslutte i en sæk,
hud.
enlacer(f) sammenflette, -binde;
omslynge; binde; besnære;
sammenlaske.
enlaidir ® gjøre hæslig,
vansire.
enlarme (f) f, (fuglegarns)maske;
vidjekvister (paa fiskeruse).
enlarge @ udvide (sig),
forstørre; (hib.) løslade, e. upon
udbrede sig over. .
enlévement ® m, borttagelse;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
