Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Castleton ... - Ordbøgerne: E - enlever ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
noble -enrayer
Ca’strum—Catch
om ikke Hndes und(
148
dets omraade og slog 1325 Firenze. Ludvig af Bayern
oprettede 1327 et hertugdømme for C., der dog svigtede
ham. G.s liv er skildret a f Machiavelli.
Ca^Strum (lat.), skanse, borg, flert. c a s t r a, leir; navn
paa mange byer i de romerske provinser, der skrev sig
fra leire: C. ve ter a (ved Xanton), G. ba ta va (Passau)
o. fl. — G. d ol or is (sørgeforhøining), lit de parade (s. d.).
Castua, by i Østerrige, paa halvøen Istrien, ca. 10 km.
n.v. f. Fiume; ca. 6000 indb.
Castuéra, by i det vestlige Spanien, prov. Badajoz;
6312 indb. (1900). Faareavl og vindyrkning.
Casuarinåceæ, familie af træagtige planter,
væsentlig udbredt i Australien og i de sydøstligste egne af
Asien. Blomsterne er lidet iøinefaldende, enkjønnede
og med ut^’deligt blomsterdække. Frugtsamlingerne
ligner smaa kongler. Herhen slegten casuarina. C.
eqiiisetifolia danner i Australien ofte flere mil lange
skoge og giver ved sit sneldelignende ydre landskabet
et eiendommeligt præg. Af veden, den saakaldte
jern-ved, der er meget haard, tung og tæt, forarbeides
verk-tøi. Ogsaa andre arter giver nj^ttige træsorter.
Casuårius, se Kas u a r.
Casus (lat.). 1. Tilfælde, tildragelse. C. n e c e s s
i-tatis, nødsfald; c. r e s e rva t u s, i den katolske kirke
en synd, for hvilken kun paven eller biskopen kan give
absolution; casu, ved et tilfælde, tilfældig; in casu, hoc
casu, in præserti casu, i det foreliggende tilfælde;
in ca sum, for det tilfælde. — 2. (Jur.). C. bruges i
rets-sproget væsentlig for at betegne en hændelse, som i forholdet
mellem de interesserede parter maa betegnes som tilfældig
og uberegnelig og derfor ikke kan tilregnes nogen af dem.
Man kan ikke give nogen almindelig regel for, hvem der
bærer følgerne af c. De derom formulerede almensatser
(casiim seniit dominus og c. a nullo præstantur) har ikke
gyldighed hos os. Efter lov om kjøb og salg a f 24 mai
1907 § 17 gjælder ved kjøb og salg af løsøre, naar
intet andet er aftalt eller forudsat, at sælgeren bærer
vaagnaden (risikoen) for salgsgjenstandens tilfældige
undergang eller forringelse, indtil levering er skeet. Angaar
imidlertid kjøbet en bestemt gjenstand, som skal hentes
af kjøberen, bærer denne vaagnaden, naar den aftalte
hentningstid er kommet, og sælgeren er færdig til at
levere. Ved leie og forvaring (depositum) svarer
leietageren og depositaren ikke for c.; derimod er
hovedregelen ved laan a f løsøre, at laantageren ogsaa skal
erstatte tab ved den laante tings tilfældige undergang
eller forringelse. Om ul^^kkelig hændelse i sjøfartsforhold
se sjølovens § 142. — Se ogsaa Vis m aj or. — 3. (Gram.),
se Nome n.
Cåsus be^lli (lat.), krigstilfælde, begivenhed, som
fremkalder krig mellem to stater. Medens i gamle dage tvist
angaaende en ubetydelighed kunde give anledning til krig,
er i nutiden tvistemaal mellem stater ofte blevet
gjenstand for voldgift. I de mellem en række lande
afsluttede voldgiftstraktater er dog i almindelighed de tilfælde
undtaget fra tvungen voldgift, som berører noget af
rigernes uafhængighed, integritet eller vitale interesser.
Catalåni, Angelica (1779—1849), ital. sangerinde,
der med sin skjønne stemme, glimrende, men kjølige
sangkunst og imponerende fremtræden vakte den største
opsigt rundt i Europa, særlig i London og Paris. Med
• C, maa søges under K.
en betydelig statsunderstøttelse ledede hun i nogen tid
«Théåtre italien» i Paris, men uden held. Døde af kolera.
Catalau^num, se G h å 1 o n s-s u r-M a r n e.
CataMpa, se Bignoniaceæ.
Cataluna, det sp. navn for Katalonien.
Catama^rca. 1. Provins i den nordv. del af
repii-bhken Argentina; 123 138 km.-^ med 101 761 indb. (1903).
Den største del af landet er bjergland med dale f3ddt af
saltholdige laguner. Af den store malmrigdom
tilgode-gjøres kun noget kobbermalm; opdyrket er kun 45 000
ha., vinplantagerne indtager ca. 2000 ha., og kvægavl er
hovednæringsvei. — 2. San Fernando de G.,
hovedstad i samme prov., ligger 525 m. o. h. ved foden af
det 3320 m. h. fjeld Ambato, er grundlagt 1683 og har
ca. 9000 indb.
Catandu^anes, ø blandt Filippinerne, s.ø. f. Liizon,
1625 km.^ med kanske 20 000 indb., malaier. Bjergfuld
og frugtbar.
Catania (Gatanea). 1. Prov. paa Sicilien, grænser mod
n. til prov. Messina, mod v. til Palermo og Galtanissetta,
mod s. til Siracusa og mod o. til det Joniske hav: er
4966 km.’^ med 705 412 indb. (1901). Den nordlige del
opfyldes af Etna; søndenfor Etna strækker sig Siciliens
største slette (Piana di G.), der er 300 km.- og er et
frugtbart akerland. Der dyrkes meget korn og sydfrugter,
produceres hvid vin og olivenolje; findes desuden marmor,
soda og svovl. Handel og skibsfart er ogsaa af vigtighed.
Prov. deles i 4 kredse (circondarii): Acireale,
Galta-girone, Nicosia og G. — 2. C. la beila, hovedstad i
samme prov., ligger s.ø. f. Etna ved det Joniske hav,
er Siciliens vakreste og efter Palermo øens største by;
149 295 indb. (1901). G. har lange, rette gader, for en
del brolagte med lava. Af pladse merkes Domtorvet
med Elefantbrønden og haven Villa Bellini; af bygninger
domkirken (fra 1094), universitetet, raadhuset,
benediktinerklosteret. G. blev i 1900 anløbet af 3349 skibe. G.
(tidligere Gatana) er flere gange ødelagt af jordskjælv
(1169, 1669, 1693 og 1819).
Catanzaro. 1. G. (tidligere Galabria ulteriore 11),
prov. i Italien paa halvøen Gaiabrien; 5258 km.- med
476 227 indb. (1901). Der dyrkes korn, vin, oliven og
sydfrugter; af mineraler findes brunkul, grafit og marmor.
G. er delt i 4 kredse (circondarii): G. Gotrone,
Monte-leone og Nicostro. — 2. Hovedstad i samme prov., 9 km.
fra Squilacebugten; 22 265 indb. (1901). G. anlagdes 963;
har lidt meget ved jordskjælv i 1783 og 1905.
Catara^cta, øiensygdom, graa stær, se Stær.
Catargiu, Lascar (1823—99), rumænsk statsmand,
var 1859 tronkandidat, medvirkede 1866 til at st3^rte
Gusa og blev medlem af den foreløbige regjering. 1866
og 1871—76 konservativ premierminister, siden fører
for den konservative opposition i senatet mod Bratianu
og var med paa at styrte denne 1888. Premierminister
1889 og paany 1891 — 95 i et liberalt-konservativt
ministerium.
Catarrhlni, smalnæsede aber, se A b e r og 0 s t a b e r.
Catawba [kotå’ba], elv i Nordamerika, Nord- og
Syd-Garolina, kommer fra de Blaa bjerge og er 400 km. lang;
under navnet Santee falder den i Atlanterhavet.
Catch [kæls] (eng ), i regelen trestemmig kanon fuld
af musikalske vanskeligheder (f. eks. de enkelte ord, ja
ennoble (e), ennoblir (f) adle,
forædle, hæve.
ennoblement©,
ennoblisse-ment (f) m. adling, forædling; ©
ogs. optagelse i adelsstanden,
ennui ® m, sorg;
kjedsom(me-lig)hed; livslede.
ennuyer (f) kjede, plage. s’e.
kjede sig.
ennuyeux (?) kjed(somm)elig.
énoncé®m, ytring, énoncer
udtrykke, udsige.
enorgueiller ® gjøre stolt,
énorme®, enormous© uhyre
(stor); afskylig, oprørende.
énormité (f) f, enormity ©
kolossal størrelse, overordentlighed;
afskylighed, uhørthed.
énouer ® rense (klæde) for
knuder, trevler.
enough © nok.
enquérir (g): s’e. de qc.
foi-høre, erkyndige sig.
enquete ® f, (retslig)
undersøgelse, vidneførsel; (de pavillon)
jagt paa skib for at faa det til at
tone ting.
enraciner (?): s’e. slaa rod,
rodfiestes. enraciné indgroet;
fast.
enrage © gjøre rasende,
enragé (?), enraged ©
rasende, Ibrbitret.
enrageant ® til at blive gal
enrager (f) blive gal, rasende,
forbitret,
en rapture © henrykke,
enrayer (g sætte eger i hjul;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
