Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cedral ... - Ordbøgerne: E - enthaaren ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
Ord, som ikke fmdes viiK
Cedråi, by i Mexico, staten San Luis Potosi; paa
vestsiden af Sierra de Gatorce; 4546 indb. (1900). Stort
amalgamationsveriv.
Cedråttræ (cedrato, i tal. navn for citron), et slags
citrontræ, hvis kugleformede frugter benyttes til sukat.
Cedréla odoråta, træ, beslegtet med mahognitræet,
med meget let, rødbrun og vellugtende ved, som bruges
til cigarkasser.
Cedrus, se Ceder.
Cefalu [tsefalu], by paa Sicilien, prov. Palermo,
11 788 indb. (1901). Har en i 12 aarh. bygget domkirke.
Handel med olje, manna og sardeller. I 1903
indklareredes 86 skibe paa 29 018 tons.
Ceglie Messapica [tse’lje-], by i Italien, prov. Lecce
(Apul[en), 15 339 indb. (1901). Stenbrud; olje-og vinliandel.
Ceiba pentandra, kapok- el. bomuldstræet (af fam.
bombaceæ), et i troperne udbredt høit træ med hvide
blomster, fingrede blade og kapselfrugt, hvis indre har
en tæt haarbeklædning; denne, som gaar i handelen
under navn af kapok, anvendes som stopmateriale.
Celadusiske øer, en samling af ca. 60 smaa
klippeøer i Adriaterhavet ved Dalmatien; frembringer olje og
sydfrugter.
Celakovsky/^/Sf-y. 1. Fran tisek Ladislav C. (1799
—1852), tsjek. digter, studerede filosofi, blev derpaa
lærer og senere professor i filologi, først i Prag, senere,
da han paa grund af sine polske sympatier blev afsat,
i Breslau. C. har skrevet digte, slaviske folkesange,
filosofiske og politiske digte, har derhos udgivet verker
over slavisk sprog og litteratur. Han var en af førerne
for tsjekkernes nationale bestræbelser i den tid. — 2.
Ladislaus G, (1834—1902), botaniker, professor først
ved Prags universitet, senere ved den tsjek. høiskole
sammesteds.
Celano [tseld’nå ], Thomas fra, se T h o m a s fra
G e 1 a n o.
Celano [tselanå], by i Mellem-Italien, prov. Aquila,
7556 indb. (1901). Har en smuk domkirke, papirfabriker
og garverier, handel med olje og sardeller. — G.-sjøen
el. Lago Fusino, 4 km. s. f. G., havde i oldtiden intet
naturligt afløb, hvorfor keiser Glaudius (44—54) lod
bygge en tunnel, der imidlertid snart tilstoppedes. Fyrst
Torlonio hyggede en ny (1852—62), hvorved den 158 km.^
store sjø er tørlagt.
Celastraceæ, plantefamilie med fire- eller femtallige,
frikronede blomster, ofte i klase, kapselfrugt og frø med
frøkappe. Omfatter trær og buske med størst udbredelse
i den varme og tempererede zone. Af de ca. 40 slegter
kan nævnes catha, celastrus, evonymus og staphylea (s. d.).
Cela^strus, slegt af familien celastraceæ, buske, hvoraf
nogle er slyngende og af den griind dyrkes til
beklædning af mure, træstammer el. 1., saaledes c. articulatus
fra Kina og Japan og c. scandcns fra Nordamerika. Den
sidste, som trives godt i det sydlige Norge, har
eg-formede blade og orangefarvede kapsler; blomsterne er
dog meget uanselige.
Celaya, by i Mexico, staten Guanajuato, 1830 m. o. h.,
ved Rio Laja; 25 656 indb. (1900). Adskillig industri i
nid og bomuld.
Ceie’bes, ø i det ostindiske arkipel, den tredje største
af Sundaøerne, ligger mellem 1 ° 45’ n. br. og 5 ° 37’ s. br.
166
enthaaren—entkeimen
Cedral—Cele’bes
■ C, maa søges under K.
Og 118° 49’ og 125’^ 5’ 1. ø. f. Grw. Skilles i v. ved
Ma-kassarstrædet fra Borneo, i s. ved Flores- og Sundahavet fra
de smaa Sundaøer, i ø ved Molukkerstrædet fra Molukkerne
og i n. ved det dybe G.-hav fra Filippinerne. Øen har
en eiendommelig form; fra en midtkjerne skyder fire
halvøer ud i havet, mod s., s.ø., n ø. og en fjerde først
mod n., siden mod ø. og saa n.ø. Disse landtunger
adskilles af 3 dybe bugter: Tominibugten mellem de to
nordøstlige, Tomori- el. Tolobugten mellem den
sydøstlige og nordøstlige og Bonibugten mellem den s^^døstlige
og sydlige halvø. Fra Kap Polisan længst mod n.ø. til
Kap Laikan i s. maaler øen i lige linje 1050 km.
Størrelsen er 179 416 km.^ G. hører til de mindst kjendte
af de ostindiske øer. Lange parallele bjergkjeder følger
halvøernes længderetning. Den nordre halvø er rig paa
vulkanske bjergarter, og her træffer man virksomme
vulkaner som Kalabat, 2030 m., Sudara, 1373 m. Paa
den sydlige halvø har man øens vistnok høieste top,
Latemodjong, 3300 m. Elvene er smaa, og af sjøer har
man Pososjøen og Tafoetisjøen. G. har et egte
tropeklima med middeltemperatur 26—27 ^ G., men varmen
dæmpes af de friske
havvinde. Regnmængden er
i nord 2550 mm og i syd
3950 mm. Som følge
heraf har øen en rig
plantevekst, der i
hovedtrækkene ligner de øvrige
Sundaøers, men ogsaa
viser tilslutning baade
til Ny Guinea og
Molukkerne. Bjergene er
dækkede af prægtige skoge
med palmer og træagtige
bregner. Af egentlige
kulturplanter maa nævnes
sago- og kokospalmer,
banan, peppertræ,
teakog sandeltræ, bambus og
mangotræ; der dyrkes ris, mais, tobak, kaffe, kakao, indigo,
sukkerrør, muskatnød. Dyreverdenen hører nærmest til
den australiske region, om man end ogsaa finder
ostindiske arter, saa at C. danner et overgangsland mellem
begge faunaer. Af de 16 pattedyrarter er de fleste saa
afvigende, at de ikke har nogen nær slegtning nogetsteds
i verden; dette gjælder hjortesvinet, bøffelantilopen og
en stor sort abe. Af landfugle haves 164 slegter, hvoraf
13 slegter med 94 arter er eiendommelige for G. alene.
Krybdyrene er talrige og insektlivet udmerker sig ved
sine smukke sommerfugle og biller. Af husdyr holdes
okser, bøfler og smaa, men fortrinlige heste. Af
mineraler findes jern, kobber og lidt tin, desuden svovl og
brunkul. — Befolkningen (ca. 1 800 000) tilhører den
malajiske race. Som urbefolkning har man antaget
alfurerne (s. d.), der bebor det indre af øen. — G.
opdagedes 1512 af portugiserne, men disse blev omkring
1600 efter en række kampe fordrevet af hollænderne,
hvis overherredømme de indfødte maatte anerkjende.
I administrativ henseende deles G. i 1. Guvernementet G.,
der omfatter den vestlige og sydlige del, 128 478 km.^
med 1434 000 indb.; hovedstad er Makassar, 2. resident-
Celebos: Mand fra Syd-Colebes.
enthaaren ® berøve haar(et).
enthalten ® indeholde,
rumme. sich e. afholde sig fra ; bare
sig for.
enthaltsam ® afholdende.
Enthaltsamkeit f, afholdenhed,
enthaupten ® halshugge,
enthauten ® flaa.
entheben (t) løfte bort; befri
(fritage) for, afskedige fra. Ent-
hebungf, fritagelse; afskedigelse,
entheiligen ® vanhellige,
enthousiasme (f) m,
lidenskabelig henrykkelse, begeistring,
enthousiasmer begeistre,
en-thousiaste (m) begeistret
(person), sværmer.
enthrone © sætte paa tronen;
indsætte (biskop).
enthusiasm © henrykkelse,
begeistring: sværmeri enthusiast
begeistret til hæng’r. sværmer,
enthusiast! C begeistret.
enthyméne (f) m, forkortet
slutningsrække.
enthiillen ® blotte, afsløre;
aabenbare.
enthiilsen ® afbelge, pille,
entice © lokke, enticement
lokken; lokkemiddel.
en ticher (f) befænge med.
en-tiché de betaget af, forgabet i.
entier (|), entire ©hel, udelt;
fuldstændig; ® ogs m, helhed =
entireness, entirety ©.
entité ® f, entity © tings
væsen i og for sig.
entitle © titulere; berettige,
entjochen ©tage aagetaf, befri,
entkeimen ® spire frem af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
