Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Champigny ... - Ordbøgerne: E - equilateral ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213 Champigny—Chamæleon mineråle
Ord, som ikke findes under C, m;
p ’" paa et vist
[-udviklingsstadium-]
{+udviklings-
stadium+} kan
holde sig
levende i tør
tilstand
gjennem flere aar.
Myceliet som [-formerings-emne-]
{+formerings-
emne+} kaldes
i daglig tale
«yngel».
Betingelserne for
dennes videre
udvikling er: jevn temperatur (helst noget over 12" C.)
og fugtighed, mørke og vel gjødslet jord.
Champigny [såpihi j, fr. landsby, nær Paris. Blodige
kampe 30 nov. og 2 dec. 1870.
Champion [Uæ’mpiJu] betyder i middelalderen opr.
en leiet kjæmpe, som traadte i skranken for kvinder
eller andre, der ikke kunde forsvare sig selv med vaaben
i haand. Senere forstaaes ved c. en ridder, der paatager
sig en vergeløs sag. Ved den engelske regents kroning
udfordrer endnu en saakaldt c. enhver til kamp, som
ikke anerkjender regentens lovlige herredømme. I det
moderne sportsliv er c. en indehaver af et mesterskab
(c.-ship). G, øf the world, verde^ismester.
Championnet [såpiånæj, Jean Étienne Vachier
(1762 — 1800), fr. officer. Deltog med stor dygtighed i
kampene 1793, 1794 og senere som overgeneral, i 1798
i krigen i Italien, erobrede Neapel 1799 og proklamerede
den Parthenopæiske republik. Blev senere slaaet af
russerne og østerrigerne.
Champlain [såplæ’J, Samuel de (1567—1635), fr.
sjøfarer, grundlagde Quebec og var dens første guvernør.
I 1609 opdagede han den efter ham opkaldte G.-sjø.
Champlainformationen [tsæmplen-] er i
Nordamerika navnet paa de lerafsætninger, der er afleiret under
sænkningen af landet under og umiddelbart efter
afsmeltningen af den store indlandsis.
Champlain Lake [tsæmplén lek], indsjø i
Nordamerika paa grænsen mellem New York og Vermont,
opdaget 1608 af S. Ghamplain, er 1982 km.’^ stor, har
en længde af 177 km. og er bredde af 1—24 km.; dybden
er 180 m., og den ligger 28 m. o. h. Den har gjennem
Richelieu afløb til St. Lawrenceelven og staar ved den
104 km. lange G.-kan al i forbindelse med Hudson.
Champollion [såpåljo’], Jean Francois (1790—
1832), fr. orientalist, grundlæggeren af ægyptologien.
Studerede tidlig orientalske sprog og blev 1809 professor
i historie ved universitetet i Grenoble. Dyrkede særlig
koptisk, udgav 1814 «L’Égypte sous les Pharaons> (2 bd.)
efter koptiske kilder og arbeidede paa tydningen af
hieroglyfskriften. Ved hjælp af navne paa Rosettestenen
(s. d.) og andre indskrifter desifrerede han 1822 flere
hieroglyfer. Sine opdagelser bekjendtgjorde han i «Lettre
å M. Dacier» (1823) og «Précis du s^ stéme hiéroglyphique»
(1824), hvori han beviser, at hieroglyfer delvis er fonetiske
og alfabetiske tegn. Udgav 1823 «Panthéon Egyptien»
med afbildninger af ægyptiske guddomme. C.
undersøgte derpaa de rige ægyptiske samlinger i Turin, hvorfra
214
iges under K. equilateral-équipollence
han skrev «Lettres rélatives au Musée Égyptien de T.»
(2 bd., 1824—26) og sendtes af Ludvig XVIII med en
videnskabelig ekspedition til Ægypten (1828—30) for
at studere indskrifter, som han beskrev og tolkede i
«Lettres écrites d’Égypte» (1829) med en vidunderlig
nøiagtighed og skarpsindighed. I 1830 optoges han i
Académie des inscriptions og blev 1831 professor i
ægyptologi ved Gollege de France. Hans haandskrifter
kjøbtes af staten for 50 000 frcs.; efter dem udgav han
«Grammaire Égyptienne» (183 6—41), «Dictionnaire
Égyptien en écriture hiéroglyphique» (1842 — 44) og
«Monuments de rÉgypte et de la Nubie» (5 bd., 1829 — 47).
ChampoUion-FigeSLC[såpåljd’-fizak’J, J e a n J a c q u e s
(1778—1867), fr. arkæolog, ovenn.s broder. 1828
konservator af manuskripter ved det kgl. bibliotek i Paris,
professor ved École des chartes og 1849 bibliotekar i
Fontainebleau. Hovedverker: «Annales des Lagides»
(2 bd., 1819), «L’Égypte ancienne et moderne» (1840),
efter haandskrifter og originaltegninger «Les tournois du
roi René» (1827—28) samt talrige publikationer af fr.
hist. dokumenter. [Litt.: A. Ghampollion, «Les deux G.»,
Grenoble 1888.]
Champooing [sæmjm’in] (eng., hind UStan sk I sch
am-pua, tr3^kkes), rensning af haaret og hoved huden ved
sterk indgnidning med en spirituøs sæbeopløsning.
Champoto^n, by paa vestkysten af Yucatan ved
elven G., ca, 60 km. s. f. Gampeche, dannede paa
opdagelsens tid en liden stat, der 1517 gjorde tapper
modstand mod Yucatans opdager.
Champs-Élysées [sazelizé], se Paris.
Chamsin, en varm søndenvind i Ægypten, der blæser
gjennemsnitlig i 11 dage i et tidsrum af 50 dage efter
vaarjevndøgn. Himmelen tilsløres og lufttemperaturen
kan stige til over 40’ G. Begynder nogle timer efter
solopgang, er sterkest om efterm. og flauer af om aftenen.
Chamæcy^paris, cypreslignende naaletrær, hvoraf
nogle hører hjemme i Japan, andre i Amerika. I det
vestlige Nordamerika danner den indtil 30 m. høie c.
nutkaensis skoge, især i Kalifornien vokser den slanke,
P3^ramideformede c. lawsoniana. Skogdannende er i
Japan c. obtiisa og pisifera. Samtlige her nævnte arter
er indførte til Europa, hvor de dyrkes i talrige varieteter,
forskjellige i farvetone og vekst. Helt saa langt nord
som i Danmark trives mange c.-former i parker og
haver og kan naa ikke ubetydelig høide, saaledes kan
f. eks. c. lawsoniana der blive over 13 m. høi. De
haardføre former er ogsaa forsøgt hos os og trives bra
især langs den sydligere kyst. Som særegne varieteter
optræder ogsaa visse fikserede ungdomsformer, der har
naaleformede, fri og udstaaende blade, ikke som
hovedarterne skjælformede, flade og tiltrykte. Videre om
disse ungdomsformer se art. Retinospora.
Chamædo’rea, slanke palmer, med lange, oftest
fjærformede blade og tætsiddende runde ar paa stammen.
Flere arter dyrkes, i stuerne især c. clegans fra Mexico.
Chamæleo, se Kamæleoner.
Chamæleon mineråle, et gammelt navn paa
kalium-manganat (s. d.). En vandig opløsning af dette salt er
grøn, men ved henstaaen i luften skifter den efterhaanden
farve, idet den efter at have antaget forskjellige blaa
og fiolette mellemfarver tilsidst bliver rød.
equilateral (e), équilatéral ®
ligesidet.
equilibrate équilibrer (f)
bringe (holde) i ligevegt.
équilibre (?) m, equilibrium
(e) ligevegt; ligelig fordeling.
equilibrious (e) ligevegtig,
balancerende.
equilibrist (e), équilibriste
® m, ekvilibrist, linedanser.
équille (?) f, bundskorpe (i
saltverk); skrabejern,
équin pied (m) é.
klumpfod.
equine © hest(e)-.
equinoctial ©, équinoxial ®
jevndøgns-; (m)-linje; (e) ogs.
himmelens ækvator.
equinox équinoxe (?) ro,
jevndøgn.
equip (e), équiper (?) udruste,
udstyre, ekvipere.
equipage équipage ® m,
udstyr, udrustning; ekvipage;
(reise)tilbehør; ® ogs.
(skibs^mand-skab; tros; optog.
équipe ® f, afdeling
arbeidsfolk; stationspersonale;
sammenbundne elvebaade.
équipée ® f, uoverlagt
handling, dum streg.
équipement (^ m,
equip-ment (e) forsyning, udrustning,
(?) særl. skibs.
équipet (fj m, kahytshylde.
equipoise (e) (holde i) ligevegt;
opveie, være modvegt til.
équipollence (?) f, lighed i
betydning, værd.
Champignon-dyrkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
