Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Charlotte Elisabeth ... - Ordbøgerne: E - erfare ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
erfrechen—ergotage
228 Carpet-bagger—Carreno de Miranda
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K.
126
reformer før revolutionen (bl. a. fattigkasser, apoteker,
sygehuse, brandkasser o. 1.). I nationalforsamlingen
1789 talsmand for ensartet beskatning. Under
rædsels-perioden Vs aar fængslet; befriet ved Robespieries fald.
Forfatter af landøkonomiske skrifter.
Charpentier [sarpåtjéj, Alexandre Louis Marie
(1856—), fr. billedhugger og medaljør. I medaljørkunsten
repræsenterer han en bredere, mere impressionistisk
retning end Roty og Ghaplain. Hans portrætskulptur,
genre- og fantasifigurer udmerker sig ved sin livfuldhed.
Charpentier [sarpåtjé], Gustave (1868—), fr.
komponist, bekjendt ved sine af musikalsk impressionisme
farvede orkesterverker «Les fieurs de mal», «Impressions
d’ltalie» og korverket «En digters liv», men mest ved sin
saakaldte roman musical operaen «Louise», som ved sin
yndefulde musik og begeistrede hyldest til byen Paris blev
den komiske operas store sukces i udstillingsaaret 1900.
Charpentier [sarpåtjé], Johann Fri e d ri ch
Willi e 1 ni Toussaint de (1779—1847), t. metallurg og
entomolog. Af hans entomologiske verker maa nævnes:
«Libellulinæ Europææ» (1840)
og «Orthoptera» (1841—43).
Udgav paany Espers «Die
europåi-schen Schmetterlinge» (1829—39)
og «Die auslåndischen
Schmetterlinge».
Cha.rpeniier[sarpåtjé], Marc
Antoine (1634—1702), fr.
komponist, senest kapelmester ved
Sainte Ghapelle i Paris, har
komponeret 15 operaer,
«tragé-dies spirituelles», kirkemusik
og mindre vokalsager.
Charpi, et trevlet, blødt
forbindi ngsstof (i regelen optrevlet
linlærred), som tidligere spillede
en stor rolle i kirurgien, men
nu kun bruges til paasmøring
af salve o. 1.
Charput, by i Armenien, i
det tyrkiske vilajet Mamuret-ul-
Asis, ligger paa en frugtbar høislette, 1290 m. o. h.;
30—35 000 indb. (armeniere, kurder og osmaner). G.
er bekjendt for sine maleriske borgruiner, sin gamle
kirke og sit kloster, der gjemmer en del haandskrifter.
Byen er paa grund af sin i militær henseende vigtige
beliggenhed sædet for en sterk tyrkisk troppemagt. I
omegnen vokser en mængde frugltrær, især morbærtrær;
derfor silkespinderier.
Charque [sa’rk] (sp.), lufttørret kjød.
Charras [sara’J, Jean Baptiste Adolphe (1810
—65), fr. officer. I.ige fra sin ungdom republikaner.
Under Ludvig Filip forflyttet til Afrika. 1848 medlem
af nationalforsamlingen. Modarbeidede Napoleons
præsidentskab. Efter 2 dec. 1851 forvist. Forfattede bl. a.
et udmerket verk om Napoleon 1815.
Charron [saro’], Pierre (1541—1603), fr.
romerskkatolsk teolog. Studerede jus og praktiserede flere aar
som advokat, blev saa prest og vandt snart navn som
taler. Senere blev han paavirket af Montaignes’ kritiske
filosofi, som han benyttede i apologetikens tjeneste. Just
fordi fornuften ikke evner at forklare de store
evigheds-spørsmaal, gjør man bedst i at holde sig til kirkens
lære. Han døde pludselig i Paris. Hovedverk: «Traité
de la sagesse» (Bordeaux 1601).
Charta, eg. et lag af pap3^rusplantens bast; da denne
brugtes til at skrive paa, gik ordet over til at betyde
alt, hvorpaa noget var skrevet eller tegnet; i denne
betydning er det ogsaa gaaet over i vort sprog, ændret til
kart (landkart o. s. v.). I middelalderen kaldtes
forordninger, haandfæstninger o. 1. alm. c. eller diploma.
Berømt er den eng. Magna c. af 1215. G. er ogsaa
brugt om den skrevne forfatningslov, nu alm. kaklt
konstitution; «la charte» kaldtes f. eks. Ludvig XVllfs
forfatning for Frankrige 1815 og «carta de lei» Dom
Pedros for Portugal 1826; dette c.s ivrige tilhængere
kaldtes chart i s ter (s. d.). For Englands vedkommende,
se Gh a rt i s m e n.
Chartepartie, se Gerteparti
Chartered company [tsaotM komponij, se British
South A f r i c a company.
Charters Towers [tsådtsz
tau<)z], by i Australien,
Queensland, 20° s. br., 20 976 indb.
(1901), midtpunkt for det i 1872
opdagede gulddistrikt af samme
navn.
Chartier [sarijé], Al a in, fr.
digter, f. omkr. 1390, d. henimod
midten af 15 aarh,, skrev
allegoriske og moraliserende digte,
hvoraf det mest kjendte er «Lay
de la belle dame sans mercy».
Paa prosa behandlede han
politiske og sociale spørsmaal,
saa-ledes i «Le quadriloge invectif^>
og «Le curial».
Charti’smen (af eng. c/iaWei-,
d. e. charta, s. d.) var en
demokratisk bevægelse i England 1837 —
54. Dens maal var at give
folkets store tiertal øgede politiske
og sociale rettigheder. Den tog navn efter
programskriftet «The people’s charter», folkets fribrev, som
modsætning til den paa Magna charta (s. d) hvilende
aristokratiske forfatning. Udvidelsen af valgretten ved
Reform aet af 1832 blev en stor skuffelse. Slutten
af 1830-aarene bragte sammen med krise- og dyrtid
ny gjæring, som naaede sit høidepunkt, da Lord John
Bussell erklærede, at nu fik det have sit forblivende
med reformbevægelsen. 1838 formuleredes ved William
Lovett (s. d.) demokratiets krav. Programmet
indeholdt 6 hovedpunkter: almindelig stemmeret, hemmelig
stemmeafgivning, ophævelse af census til valgbarhed,
valgkredsenes omregulering, aarlige parlamentsvalg, løn
for parlamentsmedlemmer. Bevægelsen førte til blodige
sammenstod med ordensmagten 1839. 1 det følgende
aar oprettedes «National charter association» med
hovedsæde i Manchester, hvorfra ca. 400 underordnede
foreninger lededes. Saaledes organiseret fik bevægelsen ikke
ringe indflydelse. Den blev imidlertid trængt i
baggrunden under den nu voksende agitation for ophævelse af
erfrechen sich e. driste
sig til have den frækhed,
erfreuen ® fornøie, glæde,
erfreulich ® glædelig, for-
erfrieren (t) fryse fordærvet,
ihjel.
erfrischen (t) forfriske,
vederkvæge.
erfiillen ©opfylde, fyldestgjøre.
erganzen (t) fuldstændiggjøre,
supplere. Erganzung f,
iuld-stændiggjørelse. komplettering;
supplement.
Erganzungsmann-SChaft f, reservemandskab,
ergattern ® opsnappe,
ergeben ® give; (ud)vise sich
e. overgive sig: finde sig i,
hengive sig til, hellige sig; følge,
frem-gaa; tildrage sig, begive sig.
ergeben (t) hengiven, forfalden,
tilbøielig til: resigneret, taalmodig.
ergeben st ærbødigst.
Ergeben-heit f, hengivenhed; hengivelse.
Ergehen ® n, befindende,
ergiebig (tj frugtbar; som kaster
afsig: rigelig. Ergiebigkeit f,
rigelighed, frugtbarhed.
ergiessen ® udgyde, udøse.
sich e. udmunde. Ergiessung
f, udgydelse.
erglanzen ® straale, glimre,
ergluhen ® flamme op, blusse,
ergo (e) & I) altsaa
ergot & (f) m, (zool.) spore,
flodgalle; meldi’øle; © ogs.
side-taa; vissen gren; affald af horn.
ergotage (f) m, ergoterie f,
spidsfindighed, stridslyst.
Charoii fører døde over Styx i sin baad.
(Fra en antik salveflaske, nu i Munclien.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
