Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chetubim ... - Ordbøgerne: E - erschleichen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249 Chee-foo-
Ord, som ikke findes und^
folk (hvorfra de i det gl. test., f. eks. 1 Mos. 15, 20,
nævnte kanaanæiske c. sikkert ikke er forskjellige) er
navnet c. laant som betegnelse for en hel, dermed
sammenhængende folkegruppe eller race (mørkøiede og
morkhaarede brachycefaler), som foruden det nævnte
folk bl. a. omfattede mitanifolket i Nordsyrien og
Nord-mesopotamien (i 14 aarh. overvundet af assyrerne), lukld
(hvoraf «Lykien» og «Lykaonien»), kummuk
(«Kommagene»), chilakku («Kilikien»); ogsaa i Armenien fandtes
c.-stater; ved Van-sjøen dannedes i 9 aarh. et stort rige
«Biaina» (assyr.: Urartu), som blev assyrerne en farlig
modstander. Disse folk var ikke semiter, og neppe
heller indogermaner. Deres kultur, som udgjorde en
egen størrelse ved siden af den babyloniske og den
ægyptiske, lærer man efterhaanden at kjende gjennem
udgravninger (særlig i Sendschirli i Nordsyrien, Boghazkoi
og Yjyk i Lilleasien samt Jerabls, d. e. Karkemisch);
dog maa kjendskabet vedblive at være temmelig
mangelfuldt, indtil man har lært at tyde den overordentlig
indviklede chetitiske billedskrift (derimod kjender man
prøver paa sproget, bl. a. gjennem et par af brevene
fra Amarna (s. d.), som er skrevet med kileskrift, og
hvorpaa de norske forskere Sophus Bugge, Torp og
Knudtzon har øvet sin skarpsindighed, uden at det dog
har lykkes dem overbevisende at paapege slegtskab med
andre, bekjendte sprog; muligens er der berøring med
det georgiske). Det indre af paladserne var klædt med
stenplader smykket med relieffer (blandt figurerne er især
bemerkelsesværdig den oftere forekommende dobbeltørn;
den blev nemlig herfra optaget af de seldsjukiske
sultaner, og fra dem igjen af de tyske keisere); den c.
skulptur er gjennemgaaende stiv og ubehjælpelig, navnlig
mangler der næsten fuldstændig perspektiv. Derimod
s3^nes c. at have været dygtige i bearbeidelse af metaller.
I Lilleasien og Nordsyrien dyrkedes den «store moder»
under forskjellige gudindenavne (Ma, Semiramis, Kybele,
Rhea); hun betjentes bl. a af krigerske prestinder,
«amazoner». Som øverste gud feiredes af de vestlige c.
Tarku, af de østlige uveirsguden Teschup (der svinger
hammeren^ frugtbarhedens symbol, jfr. Tor med Mjølner).
Det berømte relief (med ca. 70 personer) i Boghazkoi
fremstiller sands3^nligvis en foraarsmyte.
Chetublm, se H agiografer.
Chevalier [svalje’], Michel (1806 — 79), fr.
socialøkonom og politiker. Som ung ingeniør sluttede G. sig
med begeistring til saint-simonismen (s. d.) og var et
par aar endog medredaktør af retningens hovedorgan
«Globe». Dette førte ham 1832 i fængsel, men endnu
inden straffetiden var tilende, blev han med offentligt
stipendium sendt til Amerika foråt studere jernbanevæsen.
Imidlertid dampede de socialistiske sværmerier af ham, og
han viede herefter sin overlegne dygtighed til mere
praktiske opgaver. 1840 blev han professor ved College de
France. Af hans forelæsninger fremgik det i liberal aand
affattede «Cours d économie politique» (opr. 2 bd. 1842—
44). 1845 blev han deputeret, bekjæmpede 1848 Louis Blanc
(s. d.) og socialisterne og sluttede sig senere til Napoleon
III, blandt hvis mest indflydelsesrige medhjælpere han
blev. Paavirket af C. optog keiseren frihandelspolitiken
paa sit program, hvilket førte til, at C. i forening med
Rich. Cobden (s. d.) kunde istandbringe den epoke-
erschleichen- ersparen
Chevrotére 250
Jer C. maa søges under K.
gjørende fransk-engelske handelstraktat af 1860. S. a.
blev C. senator. Han var en af hovedmændene for
istandbringelsen af verdensudstillingen i Paris 1867.
Hans talrige skrifter omhandler navnlig handels- og
myntpolitik. C. var en letbevægelig og impulsiv aand,
altid ivrig optaget, aldrig forlegen for udveie, langtfra
dyb, men endnu mindre doktrinær, en udmerket skribent,
som forstod at tilpasse sin salonliberalisme for
keiserdømmets behov. Altid ellers optimist saa han mørkt
paa Frankriges skjæbne umiddelbart før krigen 1870,
og han var den eneste af senatets medlemmer, som
stemte mod at indlade sig paa dens vovespil.
Chevalier sans peur et sans reproche [svaljé så
pør æ så rdprå’s], «ridder uden frygt og dadel», tilnavn
til den fr. ridder Bayard (s. d.).
Chevé [své], Émile Joseph Maurice (1804—64),
fr. læge, virkede gjennem skrifter og reiser og paa
grundlag af sin svigerfader A. Paris og Galins idéer for
at forenkle noteskriften og lette sang fra bladet ved at
indføre tal istedetfor noter og skrifttegn for tonernes
tidsværdi. Heraf C.-metoden, der bl. a. har været søgt
indført i Danmark.
Cheveau-légers [svå-legéj, navn paa visse lette
kavaleriafdelinger i Bayern og Italien.
Che vi i lard [svijår], Pierre Alexandre
Francois (1811 — 77), fr. cellist, professor ved
Pariserkonservatoriet, Lamoureux’ efterfølger som leder af hans
populærkoncerter.
Cheville, Pas de [pad’svij’], bjergpas i Schweiz, i
Frei burgeralperne paa grænsen af kantonerne Waadt og
Wallis. Veien fører fra Bex, naar en høide af 2049 m.
og sænker sig ned i Bhonedalen 5 km. v. f. Sitten.
Cheviot [séviåfj, diagonalvævet tøi af grov uld, ofte
med kunstuld, lidet valket og med lidet markeret mønster.
Benyttes i forskjellige tykkelser som drestøier for herrer
og damer.
Cheviotfaar [spviåt-], se F a ar.
Cheviot-Hiils [ufvidt-hilz] (Cheviots), et 56 km. lang
bjergstrøg paa grænsen mellem England og Skotland,
gaar fra s.v. til n.ø. og naar i Peak Cheviot en høide af
802 m.
Chevreau fsvrå’], gjedeskind til fint skotøi, garvet
omtrent som glacéskind, men med sterk glans paa
narv-siden (haarsiden).
Chevreul [svrøl], Michel E u g é n e (1786 —1889), fr.
kemiker, blev 1826 direktør for den kgl. gobelinfabriks
farveri og var 1830—79 professor i kemi i Paris. C. blev især
berømt for sine udmerkede, baade teoretisk og praktisk
betydningsfulde undersøgelser af fedtstoffene, der begyndte
1813, og hvis resultater han samlet udgav 1823 under
titelen : «Recherches chimiques sur les corps gras».
Ogsaa paa andre omraader af kemien har C. indlagt sig
stor fortjeneste, især gjælder dette farvekemien.
ChevreuseMarie de Rohan-Montbazon,
hertuginde af (1600—79), fr. adelsdame, tog ivrig del i
adelsintrigerne og adelige sammensvergelser mod Richelieu
og blev forvist til England. Efter Hichelieus død kom
hun tilbage til Frankrige og tog, navnlig sammen med
Condé, ivrig del i fronden (s. d.).
Chevrotére (fr.), synge med skjælvende, bævrende
stemme.
erschleichen (t) Ulsnige sij?.
erschHessen ® aabne:
forklare; sluUe sig til.
erschmeicheln (t) tilsmigre
sig.
erschOpfen (t) udose,
udtomme: udmatte. erschopflich
udtømmelig. Erschbpfung f,
udtømmelse, udmattelse.
ersch recken (t) forskrække(s),
forfærde(s). Erschrecketi n,
(for)-skræk(kelse). erschrecklich
skrækkelig, rædsom.
erschuttern ® ryste, rokke,
erschwellen ® svulme, svelle
ud.
erschweren ® vanskeliggjøre,
erschwindeln ® tilsnyde sig.
erschwingen ® naa, svinge
sig op til; overkomme, have raad
til; opdrive (penge),
erschwing-lich opnaaelig opdrivelig.
ersehen ® faaøiepaa; (ud)se;
passe.
ersehnen (t) længte efter.
ersessen ® forhippet, opsat,
ersetzen ® erstatte, godtgjøre,
erseufzen ® drage et suk, sukke,
ersichtlich (t) synlig; tydelig,
aabenbar.
er sin gen (t) erhverve ved at
synge.
ersinnen ® op-, udtænke,
udgrunde.
ersitzen © hjevd paa.
erspahen ® udspeide, faa øie
paa.
ersparen Ci (op)spare;
for-skaane (en for).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
