Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chippeways ... - Ordbøgerne: E - especial ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269 Chippeways—Chiva
Ord, som ikke findes under G, maa søges
270
Chippeways [isipdwéz], indianerstamme, se O dj ib wa.
Chippewyans [tsipdwaidnz], tinnestamme mellem
Athabasca River og Store Slavesjø i v. og Hudsonbugten
i 0. Som de øvrige beslegtede indianerstammer i de
vestlige Hudsonbugt-egne ernærer de sig udelukkende
ved jagt og fiske; de staar som pelsjægere i
Hudsonbugt-kompagniets tjeneste.
Chipping-Barnet [tsi’pin-hådndt], se Barnet.
Chipping-Wycombe [tsi’pin-wikdm], se Wy c o m b e.
Chiquinquira [tsikinkira’J, Sydamerika, Columbia, by
i depart. Boyacå ved Rio Suarez, en bielv til
Magdalenaelven, ca. 120 km. n. f. Bogota, med ca. 15 000 indb.
Paa grund af et undergjørende Mariabillede besøges C.
aarlig af 20—30 tusen pilgrimme.
Chiquitos [Uiki’tosJ, indianerstamme paa den
sydamerikanske stat Bolivias østlige lavland. Deres sproglige
stilling til nabostammerne endnu ukjendt.
Chir. . . , Chiro . . . (græ. cheir, haand), ofte første
stavelse i sammensatte ord, som betyder noget med
haand . . . , sml. Kir . . .
Chi’ragra, gigt i fingerleddene, se Arthritis.
Chiriguånos, tupistamme paa den sydamerikanske
stat Bolivias østlige lavland.
Chiriqui [tsiri’ki]. 1. Bugt paa nordsiden af Panama
(82 ° v. 1.) med gode havne. — 2. Vulkan s. f. bugten,
3439 m. — 3. Provins i Panama med ca. 45 000 indb.
Chiromo, brit. Central-Afrika, befæstet by og vigtig
handelsstad, ca. 200 km. s. f. Njassa-sjøen, ved Shire’s
og Ruo’s sammenløb. Er ved jernbane forbundet med
Port Herald i s. og i n. med Blantyre, hvis havn C. er.
Har telegrafforbindelse med Kapstaden og med Quelimane
(portug.) paa Mosambik-kysten.
Chiromys, aye-aye (s. d.).
Chiron, se C hei r on.
Chiro’ptera, flaggermus (s. d.).
Chirotherium er en uddød dyreform tilhørende
labyrintodonterne. Dens haandformede fodspor træffes i
triasformationens lag. Forøvrigt er dyret ukjendt.
Chislehurst/fsfzaZ/zJs^/^ landsby i fi:ngland, grevskabet
Kent, 17 km. s.ø. f. Londonbroen; 7429 indb. (1901). I
slottet Camden House døde Napoleon HI 9 jan. 1873;
hans lig flyttedes 1888 til F’arnborough.
Chiswick [tsi’zik], by i England, grevsk. Middlesex,
ved Themsen, 15 km. v. f. London bro; 29 809 indb.
(1901). Her fmdes mange prægtige landsæder, hvoriblandt
Chiswick-House, der tilhører hertugen af Devonshire.
Chita’rra [ki-] (ital.), guitar. Chitarrone [ki-],
romernes theorbe, en stor basguitar fra det 17—18 aarh.,
omtr. 3 alen laug og med 6 -12 strenge paa gribebrettet
og 8 ved siden af.
Chitin, en kvælstofrig, ligeoverfor syrer og alkalier
meget modstandsdygtig substans, som danner en vigtig
del, særlig af mange ormes og leddyrs cuticulardannelser
(hudskelet); i mange tilfælde, f. eks. i de fleste krebsdyrs
skal, forekommer c. sammen med kalk, hvorved skallerne
faar en betydelig fasthed.
ChTton, skallus, s. d.
Chi’ton (græ.), de gamle grækeres underdragt, omtr.
som en ærmeløs skjorte, hyppig temmelig aaben i den
ene side; om livet bar de et belte, saa c. kunde fæstes
op. Mændenes c. og de spartanske kvinders naaede i
especial—esquimau
for-
regelen til knæet, de attiske kvinders til fødderne. C.
færdigedes mest af uld og var som oftest hvid.
Chitor [tsitå’dj, Chittor, Tulaiti, by i Forindien,
vasalstaten Udaipur, Radsjputana, omtr. 7000 indb. C. er
egentlig bare rester af en stor by Tulaiti, som alt
eksisterede i det 8 aarh. Af denne by er der en mængde
storartede ruiner, fæstninger, citadeller og templer. Ved
forskjellige leiligheder blev Tulaiti beleiret, senest i 1557,
og derved ødelagt, saa at der nu bare er ruiner igjen.
Chitral [tsi’trdl], brit. vasalstat i det n.v.-lige Indien,
mellem Kasjmir og Afghanistan, omtr. 20 000 km.^ med
ca. 75 000 indb. Det er et vildt fjeldland opfyldt af
Hindukusj, som her har en top paa 7750 m.
Befolkningen er af arabisk herkomst, tilhører af religion
Islam. De lever i fjeldene af fædrift og i dalene af
akerbrug; der kan dyrkes korn og frugt. Hovedstaden
heder C.; den ligger 1518 m. o. h. — C. er bare
ved en smal stribe af Afghanistan, 20—30 km. bred, skilt
fra rus. Pamir, og da desuden de lettest tilgjængelige
pas over Hindukusj ligger i landet, har det altid været
vigtigt for englænderne at have politisk indflydelse her.
I 1876 kom C. under Kasjmirs overhøihed (Kasjmir er
britisk vasalstat). England har havt politisk agent der
fra 1886 af. I 1895 døde fyrsten Nisam, som herskede
i god forstaaelse med England. Der trængte da flere
tronkrævere ind i landet, og de indesluttede den lille
eng. garnison i hovedstaden C. Efter et heltemodigt
forsvar blev fæstningen tilslut undsat af oberst Kelly,
som med 400 mand trængte frem fra Gilgit gjennem
egne hidtil anseet som ufarbare. Der blev saa krig, og
tronprætendenterne maatte flygte. Siden den tid har G.
været sterkt afhængig af England, som bevogter alle pas
over Hindukusj.
Chittagong [tsi’tdgån]. l. Distrikt i Forindien, ved
den Bengalske bugt, ø. for Gangesdeltaet, 6638 km.^ med
1 353 250 indb. (1901). — 2. By i distriktet, lidt ovenfor
mundingen af Karnafulielven, 22 140 indb., betydelig
havneby; norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i
Kalkutta. — 3. G. H i 11 s, distrikt indenfor, opfyldt af
fjelde, omtr. 14 000 km.^ med 124 762 indb. (1901).
Chittak [isi’tæk], basarvegt i Ostindien 58.32 g.
ChxxxSB. [kjuza], ital. bjergpas; navn paa flere ital byer.
Chiusa Sclafåni [kjuza-], by paa Sicilien, prov.
Palermo, ligger i en frugtbar egn med oliven- og
appelsintrær; 6891 indb. (1901).
Chiusi [kjuzi], by i Italien, prov. Siena (Toscana), i
Chianadalen; 6011 indb. (1901). I byens museum findes
mange etruskiske og romerske oldsager fra omegnen, der
er rig paa etruskis ;e grave (bl. a. den saakaldte
Porsena-grav). C. hed i oldtiden Clusium.
Chiva (Khiva, Choarizm, Chorazm, d. e. lavlandet,
ogsaa kaldt Urgendsj), rus. vasalstat med titel af kanat
(khanat el. chanat) i Vest-Turkestan s. f. Aralsjøen og
langs vestbredden af Amu-darja; i ø. støder det til
Buchara, men omgives ellers af direkte rus. besiddelser.
Størrelsen er omtr. 60 000 km.^ og indbyggerantallet
antages at være ca. 80i) 000. G. er et lavland, som sænker
sig mod Aralsjøen. Den største del er ørken eller steppe,
kun langs Amu-darja ligger en stribe oaseland, som
gjøres frugtbart ved kunstig vanding gjennem talrige
kanaler fra elven; dette frugtbare land optager bare omtr.
especial (e) særlig, speciel;
ud-merket. fremragende.
espérance (?) f, (for)haab(ning),
forventning; (pi) gode udsigter.
espérer (?) haabe (paa^
j’espére que non det vil jeg
da ikke haabe.
espial © speiding,
espiégle (?) m, uglspil, skøier;
(adj)skøieragtig, kaad espiéglerie
f, overgivenhed; skøierstreg.
espingole ® f, muskedonner.
espion (?) m, spion,
espionnage (f) m,
(ud)spione-ri(ng\
espionner (f) (ud)spionere.
esplanade (e)&(f)f, esplanade,
plads; græsplæn ; markbrystvern.
espoir (?) m, haab.
espo(u)le (D f, espolin m,
(væver)spole.
esponton (g m, haandspj^d.
espouliner (?) spole,
espousal @ trolovelse;
antagelse (af) tilslutning (til).
espouse (e) bortgifte; trolove
(med); egte; antage sig, slutte sig
til; forfegte.
esprit (?) m, aand; spøgelse;
forstand; sind, gemyt, natur;
aandrighed, vid, vittighed; (pi)
spirituosa, e. de sel fortyndet
svovlsyre.
esprot (?) m, (zool.) brisling,
espy © faa øie paa.
Esq. © esquire, hr.
esquif (Dm, lidet fartøi, baad.
esquille (?) f, (ben)splint.
esquimau ® m, eskimo(isk).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
