Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cieco de Ferrara ... - Ordbøgerne: E - évangéliser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303 Cima-
evening-eventyr ^^^ ^^^^^^ ^^
lokalfarverne af lyset harmonisk sammensmeltes i bløde
overgange. Et af hans hovedverker er en tronende
madonna med helgener i Parma. Flere billeder af ham
i Berlin og London.
Cima [tsTmaJ (ital.), tinde, betegnelse for talrige bjerge
i Alperne og Apenninerne, f. eks. C. Dodici (s. d.)
Cimabue [Uimabue], Giovanni, eg. Genno di
Pep o (ca. 1240—1302), ital. maler af den florentinske
skole. Har siden Vasaris dage gjældt for grundlæggeren
af det moderne maleri, der brød med de byzantinske
formler og gav maleriet fornyet liv. Nyere forskninger
liar frakjendt ham det ene billede efter det andet,
saa-ledes hovedverket, madonna i S. Maria Novella i Florens,
der nu tillægges sieneseren Duccio. En anden madonna,
i akademiet i Florens, gaar for et verk af G. Om de
fresker i S. Francesco i Assisi, der tilskrives ham,
hersker delte meninger. Johannes-figuren paa
apsis-mosaiken i domen i Pisa er det eneste, der sikkert er
af ham. Spørsmaalet om, hvilke verker der skal
tillægges G., hører til de vanskeligste i kunsthistorien. Til
dets løsning er der ogsaa fra norsk side leveret et
indlæg af A. Aubert, «Gimabue-Frage» (1907).
Cimarosa [tsi-], Domenico (1749—1801), ital.
operakomponist, af fattige forældre, arbeidede sig frem
som jevnbyrdig med sin berømte samtidige Paisiello.
Han reiste allerede i tidlig alder i triumf gjennem
Italien og over Wien til St. Petersburg. Af hans operaer,
der baade var af historisk og bibelsk indhold, har det
af ital. humor sprudlende «Il matrimonio segreto» holdt
sig til vore dage. Ved uforsigtighed blev han inddraget
i politiske forviklinger og fængslet som revolutionsmand.
Hans venner paastod ved hans død, at han var forgivet,
men lægen konstaterede mavekræft.
Cimbal, hakkebret, forløber for klaveret.
Cimbrer, se Kimbrer.
Cimbrishamn, se Simrishamn.
Cimbrisk, se Kimbrisk.
Cimex, se Vægge lus.
Cimino [tsimTnå], Monte, Italien, prov. Rom, et
skogbevokset trakytbjerg mellem Rom og Viterbo, 1056
m. h. Man har herifra en herlig udsigt over Gampagnen.
S.v. ligger Lago di Vico, 507 m. o. h., en 1488 m. bred
og 4460 m. lang kratersjø.
Cimone [Uimå’ne], Monte, Italien, bjergtop i
Apenninerne, prov. Modena, 2167 m. h.
Cinca, elv i Spanien, udspringer paa Mont Perdu,
Pyrenæerne, er 180 km. lang og falder i Segre, bielv
til Ebro._
Cinchona, se Kin ab ark trær.
Cincinnati [sinsinåli], by i de Forenede stater, Ohio,
ved elven Ohio, en af de største byer i Unionen og
Ohios anden by, 345 230 indb. (1906). G. er en vakker
by. Den er i modsætning til de fleste andre amer.
byer uregelmæssig i sit anlæg. Den deles ved
Miami-kanalen, som udgaar fra G. og ender ved Toledo ved
Eriesjøen, i to dele, af hvilke den østlige kaldes «Little
Germany», da den for en stor del beboes af tyskere.
Byen har mange vakre parker, hvoraf de største er Eden
og Burnt Park. Forretningskvarteret ligger lavt og fladt,
medens forstæderne ligger i et lidt kuperet land. Den
mest storartede bygning er en unionel regjeringsbygning,
Ci’nna
304
der C, maa søges under K.
videre raadhuset, bybiblioteket, domkirken etc. Byen
har et universitet med ca. 1600 studenter, flere colleges
og en skole til uddannelse af jødiske rabbinere, den
eneste i Staterne. Der er flere videnskabelige selskaber,
kunstskole, museum o. s. v; det nævnte bibliotek har
300 000 bind. Byen er sæde for en katolsk erkebiskop.
G. er en stor industriby. I 1900 var der over 5000
fabriker med over 60 000 arbeidere. Der findes skofabriker,
vogn fabriker, fabriker for færdige klæder, jernstøberier
og mekaniske verksteder, bryggerier og brænderier,
garverier og slagterier, særlig svineslagterier; men i denne
henseende kan G. dog ikke paa langt nær maale sig
med Ghicago og andre byer i vesten. I G. mødes en
mængde jernbanelinjer, og her er endestationen for de
store Mississippi-dampere fra New Orleans; Ohio er her
endnu 600 m. bred, men dens vandstand er meget
foranderlig, saa at blot mindre skibe gaar længer op. Over
elven fører fem broer og talrige færger til byerne
Nev^-port og Gorington i Kentucky. — G. stammer fra 1788
og er en a^de ældste byer v. for Alleghanyfjeldene.
Cincinnatus, Lucius Quinctius, konsul i Rom
460 f. Kr., modstander af plebeierne; reddede 458 som
diktator konsulen Minucius, som var indesluttet af
ækverne; vendte derefter tilbage til sin plog.
Cincinnåtus-orden, nordamer, orden, stiftet efter
frihedskrigen 1783 af arméens officerer til opretholdelse
af de erhvervede rettigheder og friheder. Der reiste sig
snart skarp kritik mod ordenen som stridende mod de
republikanske grundsætninger, og den forsvandt derfor
snart.
Ci^nclus, fossekal, se Skvætteslegten.
Cindere’lla, d. s. s. Askepot (s. d.).
Cinders, der tjener som brændsel i metallurgiske
øiemed, fremstilles i lighed med koks ved brænding af
stenkul, dog uden opsamling af de flygtige
destillations-produkter som ved gastilvirkningen.
Cinéas, se Kineas.
Cine’ller, smaa bækkener, de store i janitscharmusik
kaldes piatti.
Cineraria, slegt af de kurvblomstrede. C. hyhrida, hvis
blade er hjerteformede og grovt tandede, er paa grund
af kurvenes straalende farver (purpur, blaa, fiolette,
hvide el. blandede farver) en yndet stueplante. C.
mari-tima fra Middelhavslandene anvendes for de
fjærsnit-delte, graalig hvidfiltede blades skyld til teppebed.
Cinerårium (lat.), askekrukke. Hos oldtidens romere
urne med den afdødes aske, hos de rom.-kat. gjemme for
en helgens aske.
Ci’ngulum (lat., belte), en bandage til at fastholde
forbindinger eller omslag eller til at indskrænke
ribbenenes bevægelighed ved brud af disse. G. dannes af
et dobbelt sammenlagt lærredsstykke, omkr. 20 cm. bredt
og saa langt, at det kan føres halvanden gang rundt
omkring bryst eller underliv.
CinkonTn er et alkaloid, der sammen med mange
andre, især kinin, findes i barken af cinJwna-arter.
Ci^nna, Lucius Gornelius (d. 84 f. Kr.), fornem
romer, som hørte til folkepartiet, valgt til konsul 87
med G. Octavius efter at have lovet Sulla, at han
intet skulde forandre i hans foranstaltninger. Da Sulla
var reist til Asien, brød han sit løfte, kaldte Marius
givenhed, tilfælde, faire é. gjøre
opsigt.
evening @ aften. e.-dress
selskabsantræk.
evenness (e) jevnhed.
evensong ©
aftensang(sguds-Ijeneste),
event @ begivenhed: ende,
udfald; tilfælde, eventful skjæbne-,
begivenheds-, indholdsrig.
évent ® m, (frisk) luft;
raad-den smag, lugt; trækhul; (zool.)
sprøitehul. mettre å l’é.,
don-ner de l’é. å lufte ud. tete å
l’é. vindbeuiel.
éventail ® m, vifte,
éventaire ® m, (gadesælgers)
kurv: (blomster)bod.
évente (f) f, lyskasse.
éventement ® m, udluftning;
viftning; bedærvet tilstand
éventer (f) lufte ud; stille (seil)
efter vinden; kaste (korn); vifte;
(op)snuse, lugte; opspore,
éventeur (f) m, snushane,
eventide (i) aftentide,
éventrer (?) sprætte maven op
paa; skjære op, hul paa; udtage,
eventual (e) deraf følgende, fly-
dende. eventually endelig,
omsider.
eventualiser (?) overlade til
tilfældet.
eventualitet - ® Eventualitåt
f - © contingencv, eventuality
-® éventualité f.
eventuel - ® eventuell - ©
eontingent — (?) éventuel.
eventyr — © Abentener; (folke-)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
