Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Civilret ... - Ordbøgerne: E - exchange ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
Civilret
318
Ord, som ikke findes und(
parterne har samlet; parterne kan ogsaa (paa forhaand
eller under processen) foreskrive dommeren, hvorledes
beviset skal vurderes; de kan f. eks. aftale, at et enkelt
vidne ubetinget skal regnes for tilstrækkeligt, eller endog
at et ellers inhabilt vidne skal tages for godt. Alene i
den juridiske vurdering af de paaberaabte
kjendsgjer-ninger staar dommeren ubunden af parternes procedure.
Denne uvirksomme stilling, som dommeren indtager i
den norske og danske c., staar i forbindelse med den
regel, at processen er skriftlig (undtagen delvis i
høieste-ret) og bevisbedømmelsen middelbar. Dommeren har
under hele processens gang regelmæssig intet kjendskab
til sagen, før den er optaget til doms. Som følge heraf
faar dommeren intet herredømme over processen; han
kan ikke gribe ind for at begrænse en unødig
procedure. Og han vil derfor ofte savne forudsætningen for
ikke alene at spørge, men ogsaa at opfatte vidnerne paa
rette maade. De midler, vor gjældende c. har til at
samle processtoffet og modarbeide sagens forhaling, er
de processuelle mulkter for vidtløftig procedure samt
den saakaldte eventualmaksime, d. v. s. den grundsætning,
at alle angrebs- og forsvarsmidler skal fremføres første
gang, der var opfordring og anledning til det. Men
even-tualmaksimen haandhæves ikke af dommeren paa embeds
vegne; dertil har han jo ingen adgang, naar han ikke
kjender sagen. Desuden har lovgivningen gjentagne gange,
senest ved lov af 4 juni 1892, søgt at hindre unødige
udsættelser. Men en saadan forskrift er vanskelig at
haandhæve i en udelukkende skriftlig proces. Og det
har vist sig, at intet af disse midler har været
tilstrækkelige. — Ved kgl. res. af 3 jan. 1891 blev der nedsat en
kommission til at «forberede en reform af lovgivningen
om den civile retspleie», og ved res. af 23 april 1898
blev det overdraget den samme kommission «at tage
under overveielse og afgive forslag til en revision af
skiftelovgivningen:». Kommissionens formand var opr.
rigsadvokat Getz, senere professor Hagerup og er nu (1907)
rigsadvokat Smedal. Særlig paa grund af, at
kommissionens oprindelige formand var optaget med andre
lovarbeider, blev dens arbeide først paabegyndt i 1898.
Kommissionen har i 1902 afgivet «udkast til lov om
domstolenes ordning». Og om kort tid vil «udkast til
lov om rettergangsmaaden i tvistemaal» og «udkast til
lov om tvangsfuldbyrdelse og om foreløbig retshjælp»
foreligge i trykken. I justitsdepartementets lovafdeling
er under udarbeidelse udkast til en indførselslov
(forandringer i den ældre lovgivning, overgangsregler,
sportelbestemmelser, bl. a. om godtgjørelse til vidner og
sagkyndige) samt til en lov om retspleien i borgerlige sager
udenfor tvistemaal (skjønsvæsen, tinglysningsvæsen,
nødvendige og frivillige auktioner, mortifikationsproces m. v.).
Med hensyn til procesmaaden vil de ledende principer
i det nye lovudkast blive: mundtlighed og
bevisumiddelbarhed. Og i sammenhæng hermed vil dommeren faa
en helt anden ledende indflydelse paa sagens gang.
Vistnok har ogsaa lovudkastet opretholdt
forhandlings-maksimen som den store hovedregel: «forsaavidt
parterne er enige om sagsforholdet eller dette betragtes
som uomtvistet, bliver parternes fremstilling at lægge
til grund for rettens afgjørelse»; og det afhænger af
parterne at gjøre gjældende baade de relevante kjends-
r G, maa søges under K. exchange-exclamatif
gjerninger og beviserne for disse. Denne ordning er
ogsaa en naturlig følge af c.s gjenstand; skulde nemlig
dommeren have det principielle ansvar for sagens
fuldstændige udredning og oplysning, vilde det føre til en
indblanding (med processuelle tvangsmidler) i parternes
forhold, som er uforenlig med den private frihed og
fred. Forhandlingsgrundsætningen gjælder derfor som
hovedregel i alle moderne c.-love. Vort nye udkast
har alene — ligesom de fremmede forbilleder —
modificeret den, fjernet dens uheldige ensidighed. Efter
udkastet er parternes fremstilling af sagsforholdet ikke
bindende for dommeren, naar den «strider mod vitterlige
eller fuldt beviste kjendsgjerninger». Udkastet opstiller
videre den almindelige forskrift, at rettens formand ved
spørsmaal eller paa anden hensigtsmæssig maade bør
virke hen til, at parternes anførsler i enhver henseende
bliver klare og fuldstændige; og retten kan paa embeds
vegne beslutte bevisførsel (endog efterat sagen er
optaget til doms), naar den finder, at nye oplysninger er
nødvendige. En særlig betydning har det, at udkastet
giver retten adgang til at indkalde parterne til
personligt møde. I udkastet er den frie bevisbedømmelse helt
gjennemført ogsaa for civile sager. Særlig er at merke,
at dommeren ikke længer i nogen henseende er bundet af
et retsligt syn og skjøn. Syn og granskning og
sagkyndiges udtalelser er efter udkastet et erkjendelsesmiddel,
som dommeren kan bruge eller undlade at bruge
uafhængig af parternes ønske. — Domstolene er efter
udkastet: forligsraad (tre medlemmer; de foreslaaes
valgt af kommunestyret, ikke som nu direkte af vælgerne),
herreds- og byret (som enten bestaar af
herreds-eller bydommeren alene eller af ham i forening med to
domsmænd), lagmandsret (der bestaar enten af en
lagmand og to meddommere eller af disse i forening
med fire domsmænd), høiesteret og høiesterets
kjæremaalsudvalg (tre høiesteretsassessorer). I
sager angaaende fast eiendoms grænser eller erstatning
for skade paa fast eiendom, skal domsmænd altid
tilkaldes (sml. lovbogens 1—7—1 om odels- og
eiendoms-trætter); i andre sager kan parterne altid kræve, at
domsmænd tilkaldes, og retten kan paa embeds vegne
tilkalde dem, naar den [finder det ønskeligt. Dette er
en af de vigtigste reformer i udkastet. — Den tvungne
forligsmægling foreslaaes ophævet. Forligsraadet
bliver paa den anden side en virkelig domstol. — De i
udkastet foreslaaede retsmidler er: l.anke, 2.
kjære-maal og 3. ophævelse af retskraftig dom og
gjenoptagelse. Dette sidste retsmiddel (3) betegner
et nyt princip i vor c.
Civilret bruges hos os alm. om privatretten i mods.
til den offentlige ret, forfatningsret, administrativret,
strafferet etc. G. bruges imidlertid ogsaa om den alm.
obligationsret i mods. enten til handelsretten i sin helhed
eller i mods. til vekselretten. G. omfatter formueret,
arveret, familieret, personret og rettigheder, man i den
senere tid pleier sammenfatte under navnet
autorrettigheder (forfatterret, patentret o. s. v.). G. (i videre
betydning) er i flere lande samlet (kodificeret) i en enkelt
lov; saaledes i Frankrige («Gode civil», eller «Gode
Napo-léon» fra 1804), Italien («Godice civile» 1865), Tyskland
(«Das biirgerliche Gesetzbuch» 1896, i kraft siden 1 jan.
exchange @ (bort-, om^byUe;
mageskifte; udveksle, skifte;
udveksling; (course of) kurs; (bill of)
veksel; børs. e.-office
vekseler-kontor. exchanger (bib.)
vekseler.
exchequer @ skatkammer;
kasse; stevne for
skatkammei’-reUen.
exciper (?): e. de gjøre
indsigelse imod.
excipient (e) & ® m, (med.)
bindemiddel.
excisable (e) akcisepligtig.
excise exciser (f) (kirurg.)
(ud-, bort)skjære; (e) ogs kassere,
vrage; stryge; (lægge) akcise (paa).
exciseman (e) akeisebetjent.
excision @ & (f) f, ud-, bort-
skjæring; (e) ogs. udryddelse;
udelukkelse.
excitabilité (f) f excitability
(e) pirrelighed excitable (e) & (f)
pirrelig. excitant (e) & ® (m),
pirrende, stimulerende (middel),
excitateur (|) m, opvigler;
anstifter; (fys.) udlader, excitation
(e) & (D f, ansporelse, opeggelse,
pirring.
excite (g, exciter ® vække,
fremkalde; anspore; (op)hidse,
pirre; opegge.
excitement (e) (sinds)bevægelse;
(nerve)pirring; opmuntring,
tilskyndelse.
exclaim (9, s’exclamer ®
udraabe, udbryde.
exclamatif (g, exclamative
@ udraabende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
