Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Collège de France ... - Ordbøgerne: F - fagoteur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369 College de France—Collett
Ord, som ikke findes under C, maa søges undei
370
fagoteur—Fahrpost
saavidt samme opgave som statskolerne, de franske
«lycées», de belgiske «atliénées». G. er baade
humanistiske og reale anstalter, men deres kursus er forskjelligt,
dels svarende til vore middelskoler, dels til vore
gymnasier. Navnet skriver sig fra de middelalderske
uni-versitetskollegier.
Collége de France [kålæz dd f rås], navnet paa en
høiskole i Paris, stiftet af Frans I i 1530 efter opfordring
af den store humanist Budé. Oprindelig var det
bestemt for græsk og hebraisk filologi og litteratur.
Senere oprettedes der lærestole i andre sprog, i filosofi
og i matematik og naturvidenskab. G. d. F. har som
universitet indtaget en uafhængig stilling og været et
hjem for fri vidensk. forskning. Det har altid tællet
Frankriges største videnskabsmænd blandt sine lærere.
Collégia nationålia el. pontifi’cia er navnet paa
romersk-katolske uddannelsesanstalter for prester, som
skal virke i ikke-katolske kristne lande. Det første,
«Gollegium germanicum», for Tyskland, blev stiftet 1552
i Rom af Ignatius Loyola. Senere efterfulgtes det af c. for
Grækenland, England,
Ungarn (som senere
forenedes med det tyske)
og andre. (Se artikelen
Propaganda).
Collégia pietatis
(lat.), fromhedskollegier,
kaldtes de opbyggelige
forsamlinger, som Ph. J.
Spener begyndte i sit
hjem 1670. Derfra
stammer navnene pietisme
og pietist.
Colle’mbola, se
Springhaler.
Colledni,
Bartolo-meo (1400—75), ital.
condottiere. Efter at
have lært krigskunsten
under Sforza og Braccio
da Montone optraadte han snart i Venedigs tjeneste mod
Milano, snart omvendt. 100 000 dukater testamenterede
G. til milde stiftelser i Venedig, men paa den betingelse, at
hans statue opstilledes. Ved kirken S. Giovanni e Paolo
(og ikke, som G. havde ønsket, paa Marcuspladsen)
kneiser nu den storladne rytterstatue, som skyldes Verrochio.
Collesåno, by paa Sicilien, prov. Palermo, 6910 indb.
(1901); bekjendt for sin vin.
Collett, n. slegt, der ca. 1690 fra England kom til
Norge med James G. (1655—1727). Efter at have
egtet Karen Leuch, en rig borgerdatter, nedsatte han
sig som trælasthandler i Kra., hvor slegten gjennem
flere generationer spillede en fremtrædende rolle i det
sociale, kommunale og merkantile liv. Det af
stamfaderen stiftede handelshus indtog med enkelte
forandringer i dets sammensætning (G. & Leuch, G. & søn)
en anseet stilling inden Kra. handelsstand i over 100 aar,
indtil det paa grund af de slette konjunkturer for
trælasten i 1821 maatte indstille sine betalinger. James G.
blev gjennem sine 9 børn stamfader til en talrig
efter-slegt, der desuden har skaffet landet en række frem-
F. J. L. B. Collett: Fra Mesnaelvens udløb
ragende embedsmænd (dommere, officerer og
videnskabsmænd). [Litt.: Se næste art.]
Collett, Alf (1844—), n. genealog og specialhistoriker,
søn af P. J. G. og Gamilla G., siden 1895 ekspeditionschef i
marinestyrelsen. Hans i 1883 udg.«En gammel
Ghristiania-slegt», for hvilket et ældre geneal. verk («Familien Gollett»,
trykt som manuskript 1872) ligger til grund, er et
interessant og betydeligt arbeide, hvor slegten G.s historie
er skildret paa baggrund af den norske hovedstads hele
kommercielle og selskabelige liv. Af stort kulturhist. værd
er hans skildringer af livet paa herregaarden Fladeby i
heg. af det 19 aarh. («Fladeby», Kra. 1881), det store,
illustrerede verk «Gamle Ghristianiabilleder» (Kra. 1893)
saavelsom enkelte mindre skildringer fra det ældre Kra.
Ogsaa de genealogiske arbeider «Familien Elieson» (Kra.
1881) og «Raadmand Peder Mullers efterkommere» (Kra.
1886) behandler Kristiania-forhold.
Collett, Frederik Jonas Lucian Bothfield
(1839—), n. landskabsmaler. Elev af Gude i
Diissel-dorf. Udstillede første gang 1865. Arbeidede senere
flere aar i Kjøbenhavn.
I sine tidligere billeder
behandlede han
væsentlig motiver fra den
norske kyst og kystbyerne,
i de senere fra
Oplandene. Særlig er G.
skattet som maler af
vinterbilleder fra egnene
omkring Lillehammer.
Ved disse billeder, med
halvt tilisede bække og
den let overskyede
vinterdags egne fine
graa-fiolette tone, indtager
G. en særstilling i sit
lands malerkunst som
en personlig skildrer af
et stykke eiendommelig
norsk natur.
Collett, Jacob ine Gamilla, f. Wergeland (1813
—95), n. forfatterinde, f. i Kristiansand, d. i Kra. Sin
barndom tilbragte hun paa Eidsvold prestegaard, hvor hun
fik en meget ujevn og gammeldags undervisning af
forskjellige huslærere, indtil hun 14 aar gammel sendtes til
herrnhutternes opdragelsesanstalt Ghristiansfeld i
Slesvig-Holsten. Her blev hun et par aar. Mest lærte hun dog,
som hun selv siger, ved omgang med de mange interessante
og begavede personligheder, som færdedes i 1830-aarenes
Kra., og blandt hvem G. vakte opsigt ved sin yndefulde
skjønhed og livlige aand. Hun tilhørte nærmest den
«danomane» kreds og var i disse aar sværmerisk forelsket
iWelhaven. (Jfr. breve i «Samtiden» for 1901.) Brudt af
hjertesorg og anden modgang gjorde hun i 1834 en reise
til Paris og Hamburg, hvorfra hun vendte tilbage med
nye kræfter og nyt livsmod. I 1841 blev hun gift med
daværende lektor ved universitetet P. J. G.; ogsaa han var
en af Henrik Wergelands modstandere, ja maaske hans
bitreste og uretfærdigste kritiker. Egteskabet varede ikke
mere end 10 aar. Ved mandens død var det, som alt
brast for fru G. Hun havde da i løbet af faa aar mistet
fagoteur ® m, risbinder;
fusker. f. de chansons, de vers
rimsmed.
fagotin ® m, bundt pindeved;
abekat; gjøgler, bajas.
fagoue (f) f, kalvebrissel,
faguette ® f, liden faskine,
fagter - (t) Gebarden, Gesten
pl - (e) gestures, grimaces - (f)
gestes m pl.
fåhig ® modtagelig for; istand
til; flink, dygtig habil.
rahigkeit ® f, dygtighed; evne.
fahl (t) gusten, bleg.
Fahlheit ® f, gustenhed,
bleghed.
Fåhnchen ® n, liden fane,
flag; fille, klud.
fahnden ® gjøre jagt (paa).
Fahne (t) f, fane, flag;
(veir)-fløi. Fahnenfliichtiger desertør.
Fahnrich (t) m, fænrik.
fahrbar (t) farbar,
fremkommelig, seilbar.
fahren (t) fare; kjøre; seile.
Fahrer ® m, kusk.
Fahrgast®m, passager.
Fahr-gelegenheit f, vognleilighed.
fahrig ® stundesløs, ustadig,
vægelsindet.
Fahrkarte ® f, billet,
fahrlassig (t) forsømmelig,
skjødesløs, uagtsom.
Fahrnis ® f. løsøre.
Fahrpost ® f, diligence.
Fahr-preis m, takst Fahrrad n,
cykkel. Fahrschein iti, billet.
Fahrstrasse f, Fahrweg m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
