Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Collett ... - Ordbøgerne: F - faim ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
Collett—Collin
374
Ord, som ikke findei
rigsret, fordi han ikke havde protesteret mod opløsningen.
Kongen blev forbitret herover, og da Løvenskiold blev
dømt til en bøde, fik G. sin afsked. G. var nu meget
populær og blev forherliget af Wergeland i et vakkert digt.
[Litt.: Boeck, «J. G.» (1870); Johanne Vogt, «Statsraad
G.s hus og hans samtid» (1903).]
Collett, Peter Jonas (1813—51), n. retslærd og
publicist. Født i Lier, juridisk kandidat 1835; blev i
1841 udnævnt til lektor og i 1848 til professor i
lovkyndighed ved Kristiania universitet; var medlem af en i
1846 nedsat kgl. kommission med opdrag at udarbeide
et udkast til en lov om arveretten og andre i forbindelse
hermed staaende dele af civilretten. Hans forelæsninger
over familie- og personretten er udgivet efter hans død.
G. leverede talrige æstetisk-kritiske bidrag bl. a. til bladet
«Den constitutionelle» (1837—40) og skrev i kalenderen
«Ydale» (1851) en samling «Breve fra Rom». Hans
optegnelser fra Kbh. 1838 er offentliggjort i «Personalhist.
tidsskrift», V, bd. 3. Han stod Welhaven nær og
kritiserede skarpt Wergeland.
Collett, Robert (1842—), n. zoolog, søn af ovenn.
P. J. C. og Gamilla G. Var 1871 — 72 assistent, fra 1874
konservator ved
universitetets zoologiske museum,
fik 1875 guldmedalje for
et arbeide over Norges
araneæ, blev 1876
universitetsstipendiat i zoologi,
1882 det zoologiske
museums bestyrer og 1884
professor i zoologi. G.
har udfoldet en rig
produktion. Hans
videnskabelige arbeider
behandler hovedsagelig
hvirveldyrenes forskj. klasser,
særlig Norges hvirveldyr.
Ved sine talrige
studiereiser har han indsamlet
et rigt og værdifuldt
materiale for
universitetets zool. museum og
erhvervet sig et enestaaende
kjendskab til landets
hvirveldyr-fauna. Af G.s videnskabelige arbeider maa særlig
fremhæves hans arbeider over Norges fiske og fugle
som grundlæggende paa sit felt, bl. a. «Norges fiske»
(1874), med tre hovedsupplementer (1879—1905), «Den
norske Nordhavsekspeditions fiske» (1880), «Fiske fra
«Michael Sars’» togter» (1905) samt talrige arbeider i
tidsskrifter. Fremmede videnskabelige ekspeditioners
materiale er overdraget ham til bearbeidelse. Blandt G.s
fortræffelig populære arbeider merkes: «Liv i naturen»,
«Fuglenes husliv», «Fugleliv i det arktiske Norge»
(oversat paa tysk og engelsk, ny udg. 1907 med illustr. efter
forf.s udmerkede fotografier), «Dyreliv» i «Norge i det 19
aarh.», «Norges præmieværdige rovfugle» og «Dyreliv i det
nordlige Norge». G. er en særdeles fortjenstfuld
samlingsbestyrer. Det zoologiske museums værdifulde samling
af norske hvirveldyr skyldes væsentlig hans personlige
samlervirksomhed. Den fortrinlige opstilling (f. eks. de
(Fot. af L, Forbech.)
Robert Collett.
faim—faisable
talrige biologiske grupper) er en frugt af G.s indgaaende
kjendskab til dyrene og deres levevis.
Colletta, Pi et r o (1775—1831), itaL historiker og
officer, sluttede sig som ung officer 1798 til
franskmændene, hvilket kostede ham hans stilling og en tids
fængsel. Gjenoptaget i hæren under Joseph 1806 blev
G. 1813 ingeniørkorpsets chef, en stilling han beholdt
efter Bourbonernes tilbagekomst. 1820 kvalte han som
statholder Siciliens oprør, blev derpaa krigsminister,
men 1821 fængslet og afsat paa grund af liberale
sympatier. Skrev «Storia del reame di Napoli, 1734—1825»,
I—II, 1834 og senere.
Colli, flert. af collo (s. d.).
Collie, se Hunderacer.
Collier [kå’ljd], Jeremy (1650—1726), eng. prest og
forfatter, vægrede sig efter revolutionen 1688 ved at
aflægge troskabsed til Vilhelm af Oranien og blev
gjentagne gange fængslet. Dog vedblev han til sin død at
virke som prest for sine jakobitiske meningsfæller, de
saakaldte «nonjurors». Vandt særlig berømmelse i sin
samtid for et kraftigt angreb paa den tiltagende
demoralisation i det engelske teater; dette affødte en livlig
litterær strid.
Collier [kå’ljd], John Payne (1789—1883), eng.
litteraturhistoriker. Allerede som ung rettede han sine
studier mod de med Shakespeare samtidige digtere som
Green, Peele, Marlowe og Nash. Hans hovedverk er
«History of dramatic poetry» (London 1831 og 1879) i
3 bind. Den engelske statsmand, hertugen af Devonshire,
som var en stor bogven, gjorde ham til sin bibliotekar.
I denne stilling fik han anledning til at gjøre grundige
Shakespeare-studier; af hans arbeider om disse emner
kan nævnes «New facts regarding the life of Sh.», en
udgave af Sh.s dramaer og «Notes and emendations to
the text of Sh.s plays» (1852), som støttede sig paa
randbemerkninger i en gammel folioudgave. Disse viste
sig imidlertid at være forfalskninger. Han har ogsaa
skrevet en række andre litteraturkritiske og bibliografiske
arbeider, som vidner om hans store flid, men ogsaa om
mangel paa videnskabelig nøiagtighed.
Cbllijn [-iTn], Gustaf Alfred Gabriel (1880—),
sv. schakspiller og forfatter, har sammen med sin broder
Per Ludvig G. (1878—), formand i Nordisk
schak-forbund og forfatter af «Lårobok i schack for nyborjare»
(1905), paa mange maader arbeidet for at fremme
schak-spillet i Sverige. De har udg. «Lårobok i schack»
(2 udg., 2 bd. 1903—06) og har siden 1902 redigeret
«Tidskrift for schack».
Collin, Ghristen Ghristian Dreyer (1857—),
n. litteraturhistoriker, fra 1895 docent i europæisk
litteratur ved Kra. universitet. Udgav 1894 «Kunsten og
moralen», en samling polemiske artikler rettet mod
naturalismens immoralske æstetik, «Studier og portrætter»,
en række essays (1901) samt den vidtløftige
Bjørnsonbiografi, I—II (1902—07). I dette verk, som behandler
Bjørnsons liv og digtning til omkr. 1860, har G. nedlagt
et meget betydeligt arbeide. Det byder paa en masse
stof: historiske oplysninger, kritiske analyser, personlige
meddelelser fra digteren o. s. v. G. har ogsaa behandlet
engelsk litteratur, fortrinsvis Shakespeare.
Collin, Edgar (1836—1906), d. prof., teaterhistoriker
faim ® f. sult; begjærlighed.
fain © glad til; gjerne,
faine ® f, bøkenød, olden. ^
fainéant (f) doven, lad; m,
dagdriver, fainéanter dovne sig,
drive. fainéantise f, driveri,
ladhed.
fainée (?) f, bøkenødhøst.
faint @ besvime(lse), (falde i)
afmagt; svag, (ud)niat(tet), afkræf-
tet, træt; uvel, flau; forsagt;
dunkel; svinde (hen), fainting fit
besvimelse, faint-hearted for-
^’’fair © I marked, basar.
fair @ Il ren, skjær, fager,
lyslet; klar, smuk; (om vind)
gunstig, følelig; grei; aaben, ærlig;
ganske god, antagelig. COpy f.
renskrive, keep f. with holde
sig tilvens med. f.-minded(ness)
retsindig(hed). f.-sized middels
(stor), f.-spoken beleven, f.-way
(seil)led.
faire (f) gjøre (istand), lage,
danne; forfatte; frembringe; m,
handling; arbeidsmaade, manér,
se f. blive; tildrage sig; anstille
sig; vænne sig (til). se laisser
f. ikke gjøre modstand, il fait. . .
det er . . . (om veiret).
fairness © skjærhed,
fagerhed; blond hudfarve; klarhed,
føielighed; aabenhed, ærlighed;
billighed, rimelighed.
fairy © hulder. f.-comedy
eventyrkomedie. f.-CUpS
nøkle-blomst.
faisable (f) gjørlig, mulig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
