Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Commodus ... - Ordbøgerne: F - fangenskab ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397
Co^mmodus-
Ord, som ikke findes un
Forhandlingerne ledes ikke af the speaker (eller i
overhuset af lordkansleren), men af en chairman. Og regelen
om, at et medlem ikke kan have ordet mere end én
gang om samme sag, gjælder ikke i komitéforhandlingen.
Komitéen giver huset meddelelse om sine beslutninger;
det tilkommer dette at træffe den endelige afgjørelse.
Select committees er enten komitéer, som nedsættes
for særegne tilfælde, eller faste komitéer for hele perioden
(standing committees) eller
undersøgelseskommissioner. En select c, har myndighed til at afhøre og
edfæste vidner. Den faar derved en blandet karakter
af domstol og lovgivningsorgan. En privat
ekspropria-tionsbill bliver saaledes forberedt gjennem en select c.;
og hvis ekspropriatus gjør indsigelse, føres
forhandlingerne mellem parterne i de almindelige retslige former.
Co’mmodus, Lucius
Aurelius (el. Marcus
Aurelius C.
Antoni-nus, død 192), romersk
keiser 180—192, søn og
efterfølger af Marcus
Aurelius Antoninus; ved sin
faders død var han hos
ham i krigen mod
marko-mannerne; med disse
sluttede han en lidet ærefuld
fred og ilede saa til Rom,
hvor han levede ødselt
og udsvævende, medens
landets sager
vanrøgtedes ; hans hovedfornøielse
var at optræde som
gladiator (en bevaret statue
viser ham som Herkules);
han blev myrdet, og
senatet fordømte hans
minde.
Common law [kå’mdn lå] betegner i det eng. retssprog
først den strenge ret i modsætning til den billighedsret
(eqiiity), som er udviklet ved chancery-domstolene.
Dernæst den oprindelige, nationale engelske ret i
modsætning til den reciperede fremmede, særlig romerske ret
eller den uskrevne ret i modsætning til den skrevne, og
endelig bruges c. 1. om den i England almindelig
gjæl-dende ret i modsætning til lokale særregler.
Commonwealth [kå’mdnwelp] (eng., stat, samfund),
statsvidenskabeligt udtryk brugt omtrent i betydningen
af lat. res publica; især auvendt om den eng. stat i tiden
1649—60. G. bruges nu i mere indskrænket betydning
for at betegne en halvt uafhængig stilling som led af
en større statsorganisme, f. eks. G. of Massachusetts,
Pennsylvania o. a. De australske kolonier kunde derfor
ved sin føderative sammenslutning 1 jan. 1901 kalde
sig «The G. of Australia».
Commune affranchie [kåmij’n-afråsi’J, den fri el.
befriede kommune, navn for byen Lyon i
rædselsperi-oden under den første franske revolution, da konventet
formelig vedtog den gjenstridige bys ødelæggelse.
Commune naufrågium du’lce, lat. ordsprog, «fælles
skibbrud er behageligt», d. e. ulykken er lettere at bære,
naar man er flere om den.
L. A. Commodus.
Comosjøen 398
r c, maa søges under K. fangenskab-fantasere
Communicåtio idio’matum, i den ældre lutherske
dogmatik betegnelsen for den dogmatiske bestemmelse
af forholdet mellem den guddommelige og den
menneskelige natur i Jesu Kristi person.
Communio bonorum, se Formues fællesskab.
Como. 1. Prov. i Norditalien, omkring C.-sjøen,
2861 km.^ med 595 160 indb. (1905). Er i nord
bjerg-fuld med mange herlige dale og skraaner mod syd jevnt
ned til Posletten. Hovedprodukterne er vin og silke,
især i «Lombardiets have», landskabet Brianza, dernæst
korn, oliven, frugter, fisk og jern. Det milde, sunde
klima og den herlige natur hidlokker mange fremmede.
— 2. Hovedstad i ovenn. prov. paa sydsiden af G.-sjøens
vestre forgrening, 38 895 indb. (1901)’. G er bispesæde,
har en pragtfuld, gotisk domkirke, et gotisk raadhus fra
13 aarh. Silke- og fløielsvæverier, fabrikation af sæbe,
hansker og strømper; livlig handel. Paa en høide s. f.
byen ligger ruiner af borgen Baradello, og langs den
vestlige sjobred strækker sig den prægtige Strade Regina
forbi talrige villaer til Villa d’Este. — G. hed i
romertiden Gomum og tilhørte oprindelig de keltiske insubrer.
Comodaménte, c o m o d o (ital.), bekvemt, mageligt
musiktempo.
Comonfort, Ygnacio (1812—63), mexikansk
præsident, blev 1834 guvernør i Tlapadistriktet, dygtig og
redelig i sit styre. Var kongresmedlem 1842 og 1846
og ledede de liberales revolution mod præsident Paredes
1846. Deltog som oberst i krigen mod de nordamer.
fristater 1846—48 og var en udmerket organisator af
guerillakrigen, foruden at han som medlem af
Queretaro-kongressen havde del i fredsslutningen. G. styrtede 1855
Santa Anna og blev provisorisk præsident; han støttede
sig til de liberale og søgte at bryde hærens og
preste-skabets uheldige indflydelse. Gav 1857 en ny forfatning
og blev konstitutionel præsident, men svigtet af sine
tilhængere flygtede han 1858. Vendte tilbage 1862 og
kjæmpede mod den franske invasion, men myrdedes af
en guerillabande.
Comorerne (Ilhas de Gomoro), fransk øgruppe paa
Afrikas østkyst under ca. 12 ° s. br. i Mosambik-kanalens
nordligste del, mellem Madagaskar og fastlandet. 1978
km.’-^ med 85 000 indb. (43 pr. km.-). G., som danner
en nordvest—sydøst, ca. 250 km. lang række af 4 større
øer: Mayotta (Maote), Johanna (Anjouan), Mokelli og
Stor-Gomoro (Angasija), er bjergfulde, af koraliev omgivne
vulkanøer med i vest endnu virksomme vulkaner (St.
Kartala 2598 m. paa Stor-Gomoro). Øerne, som har et
af stadige havvinde tempereret tropeklima, er særdeles
frugtbare paa alskens tropiske kulturplanter, og
indbyggerne, som er en blanding af østafrikanske
suaheli-negere, arabere og malaier, driver derfor et indbringende
jordbrug, tilligemed fædrift og adskillig husflid, ligesom
øerne har en livlig handel. G er delt i flere sultanater,
som kom under fransk protektorat 1886. Opdaget af
hollænderen Houtman 1596.
Comorin, Kap, sydspidsen af Forindiens halvø, ca.
8 ° n. br.
Comosjøen (ital. Lago di Gomo), sjø i Norditalien;
strækker sig fra foden af Adula-alperne mod syd og
spaltes af landtungen Bellagio i to arme, en sydvestlig,
der ender ved byen Gomo, og en sydøstlig, som kaldes
fangenskab — ®
Gefangen-schaft f — © capUvity,
conflne-ment - ® captivité; detention f.
fangle(inent) © nyt paafund,
nymodens væsen.
fangst - ® Fang m - ©
catch-(ing), take, taking; (bytte)
cap-ture; (af fisk) egs. draught - (?)
prise; capture f; (fiske) péche f.
fan(i)on ® m, afdelings-,
merkellag.
fanlight © halvrundt vindu,
fan ner © vifter; viftebelg;
(især pl) drøfteverk.
fanon © bind paa messeprests
venstre arm.
fanon (f) f, snip, flig, snor,
baand; (zool.) hudlap, hovskjeg;
barde.
fant se omstreifer.
Fant ® m, ung gut; fyr,
krabat; vindbøitel.
fantail © (kulsjauers) sydvest;
høistjert, en dueart.
fantaisie (f) f, indfald, lune,
nykke; lyst, forgodtbefindende;
smag, «orm»; fantasi(stykke);
flok-silke. cravate if) de f. kulørt
slips, objets (m pi) de f.
galanterivarer.
fantaisisme (f) m, humor,
fantaisiste (m). fantasimaler;
humorist(isk).
fantasere - ® phantasieren
- © be delirious, rave, wander;
(mus.) play voluntaries;
extempo-rize, rove - ® r6v(ass)er; (i vil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
