Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Conrart ... - Ordbøgerne: F - fashion ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
407 Condé—Confrérie de la passion
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K.
414
«Medaljen til minde om Eckersbergs fødsel». Han har
udført stemplerne til flere af de danske mynter fra 1874.
Conrart [korår], Valentin (1603—75). fr. forfatter,
i hvis hus der samledes en kreds, hvoraf senere det
fr. akademi fremgik (1634). Han var akademiets sekretær
til sin død. Hans forfatterskab er ubetydeligt.
Conring, Hermann (1606—81), t. læge, 1632
professor i filosofi i Helmstådt, 1626 i medicin. 1650 livlæge
hos dronning Kristina i Sverige. Stor litterær
virksomhed paa de forskjelligste omraader. Ivrig tilhænger af
den nyere videnskabelige i modsætning til den gamle
mystiske retning i medicinen, sluttede sig til Harveys
nye lære om blodomløbet og betonede vigtigheden af
kemiske undersøgelser.
Consa^vi, Ereole (1757—1824), ital. kardinal Vandt
ved sit fiendskab mod den fr. revolution de fordrevne
fr. prinsessers yndest og steg hurtig til chef for den
pavelige hærforvaltning. Forvistes 1798 af
franskmændene. Til tak for sin virken for Pius VH’s valg blev han
kardinal og statssekretær og afsluttede 1801 konkordatet
med Frankrige. Hans ulyst til at bøie sig for
Napoleons vilje medførte et brud med denne, og 1810 førtes
C. fangen til Paris, hvorfra han atter forvistes til Reims.
1813 delte han pavens fangenskab paa Fontainebleau og
medvirkede ved strandingen af det aftalte forlig. 1814
var han pavelig afsending paa Wienerkongressen, hvor
han gjennemførte legationernes og Anconas tilbagegivelse
til pavestolen. Derefter atter statssekretær til 1823. Han
var en ynder af kunst og videnskab og ophavsmand til
mindesmerket for Pius VII, som Thorvaldsen skabte.
Consangui’neus (lat.), eg. blodsbeslegtet; bruges
særlig om halvsøskende med samme fader.
Conscience /7c6sja’s7. H en drik (1812—83), flamsk
romanforfatter, f. i Antwerpen, traadte ind i hæren ved
udbruddet af Belgiens frihedskamp i 1830. Han blev
en ivrig forkjæmper for det flamske sprog, i hvilket han
skrev sine verker. Hans første historiske roman «In’t
wonderjaer 1566» udkom i 1837. Senere fulgte «De
leeuw van Flandern» og en række ypperlige noveller
med skildringer af flamsk folkeliv, som gjorde hans
navn berømt over hele Europa. Han skrev senere en
række moderne og historiske romaner, «Blinde Hosa»,
«De geldduivel», «Jocob van Artevelde», «De boerenkrijg»
o. fl. samt det illustrerede historiske verk «Geschiedenies
van Belgie» (1845). Han var i flere aar tilforordnet
professor ved universitetet i Gent og i sine sidste aar
inspektør ved Wiertz museum i Brussel.
Consecutio te^mporum, i grammatiken læren om
verbets tider ved indbyrdes afhængige sætninger.
Conseil d’état [kosæj’ deta’], statens raadgivende
forsamling, er i Frankrige en institution, som uafhængig
af regjering og nationalforsamling dels er en domstol i
høieste instans, dels en støtte for den udøvende magt
ved at underkaste lovforslag fra regjering eller parlament
en prøvelse. G. opstod under Henrik III som navn paa
den afdeling af kongens raad, der tidligere hed c. privé
(hemmeligt raad), senere fik det navnlig med
finansforvaltningen at gjøre. Under Ludvig XIV blev raadet
delt i fire afdelinger: for politiske sager, indre
forvaltning, finanser og retsudøvelse. Senere har c.s
organisation været underkastet en række forandringer, indtil
fashion—fast
det med den tredje republik fik sit nuværende endnu
ganske betydelige magtomraade anvist. G. er herefter
delt i fem sektioner, en for administrative tvistemaal
og fire for den almindelige forvaltning. Det bestaar af
justitsministeren som præsident, 32 ordinære og 19
ekstraordinære «statsraader» (conseillers d’état), 32
revi-sionssekretærer (maitres de requétes), 40 «auditører»
(auditeurs) og en generalsekretær. [Litt.: Henri Ghardon,
«L’Administration de la France» (Paris 1908).]
Conse’nsus (lat.), overensstemmelse, overenskomst,
betegner i det teologiske sprog dogmatiske
enigheds-formler, hvorom forskjellige teologer og teologiske
retninger samler sig. Derfra er c. gaaet over til at betegne
skrifter, som udtrykker deh teologiske enighed dels om
tidligere omstridte spørsmaal, dels overfor nye retninger,
som herved afvises. Indenfor den reformerte kirke kan
af saadanne skrifter nævnes G. tigurinus (af 1549),
som indeholder den opfattelse af nadverlæren, hvorom
den zwingliske og den calvinske teologi enedes, og G.
helveticus, et læreskrift, i hvilket den ortodokse
calvinisme søgte at afvise Amyrauts og andre teologers
heterodokse anskuelser. Indenfor den lutherske kirke
er de mest bekjendte: G. dresdensis (af 1571), d. e.
de sachsiske teologers trosbekjendelse i anledning af de
kryptocalvinistiske stridigheder, og G. repetitus fidei
vere lutheranæ (af 1664), d. e. de ortodokse lutheraners
afvisning af synkretismen.
Conse’ntes dli (lat.), de 12 vigtigste græsk-romerske
guder (eg. «de samværende guder»): Jupiter, Juno,
Neptun, Minerva, Mars, Venus, Apollo, Diana, Vulkan,
Vesta, Merkur og Geres.
Consett [kå’nsdt], by i det nordlige England, grevsk.
Durham, 9694 indb. (1901). Kulgruber og jernverker.
Conshohocken [kdnsokn], by i Nordamerika, staten
Pennsylvania, ved Schuylkill, 21 km.n.v.f Filadelfia, 5762
indb. (1900). Valseverk, støberier, bomuld- og uldfabriker.
Considérant [kosiderå’J, Prosper Victor (1808—
93), fr. socialistisk forfatter. Tog 1831 afsked som
kaptein i artilleriet for helt at ofre sig for det af Gharles
Fourier (s. d.) udviklede socialistiske system. Han gjorde
flere mislykkede forsøg paa at gjennemføre dette praktisk,
fik 1845 igang et politisk dagblad «La démocratie
paci-fique», var 1848—49 medlem af nationalforsamlingen,
hvor han tilhørte yderste venstre. Efter sin deltagelse
i revolutionsforsøget 13 juni 1849 maatte han flygte til
Belgien, derfra til Amerika, hvor han i Texas grundlagde
socialkommunen «La réunion» uden bedre held end før,
og vendte 1869 tilbage til Frankrige. G.s hovedverk er
«Destinée sociale» («Samfundets bestemmelse», 3 bd.,
1834—44), hvor Fourier’s idéer, delvis befriet for deres
fantastiske paahæng, udvikles i klar og fængslende form.
ConsTlia evangélica (lat.), evangeliske raad.
Romerkirkens sedelære skjelner mellem «guddommelige bud»
(præcepia divina), som alle kristne skal opfylde, og
«evangeliske raad», som de kristne ikke nødvendig
behøver at følge, men som, naar de følges, giver en
høiere grad af hellighed. Den lutherske kirke forkaster
denne adskillelse (Augsb. konf. art. 27).
Consilium (lat.), raad, bruges navnlig om de mænd,
som de romerske embedsmænd eller i provinserne
statholderne raadførte sig med.
fashion (f) f, den fme verden(s
moder, tone).
fashionable © & (f) (m).
fashionabel, moderne, fin; sprade,
laps
fasier (f) (sjøudtr.) skjevre,
klapre
faskine - ® Faschine f ~ ©
& ® fascine f; ® ogs. fagot (m)
de sape.
Fass ® n, tønde, kar, fad,
bøtte. F.bier n, øl fra fad.
F.-binder m, bødker, lagger.
Fassade ® f, facade.
fassbar ® fattelig,
haand-gribelig.
fassen (J) fylde paa fad;
indfatte, optage, rumme; tage fat i,
gribe; begribe, Jatte; udtrykke.
fasslich ® fattelig, tydelig;
haandgribelig
Fassung (t) f, indfatning;
af-faUelse; fatning, sindsligevegt.
fast - (t) fest — © firm ; (mods.
flydende) solid; (tæt) compact;
(standhaftig, ubevægelig) fast;
(bestemt, fastsat) fixed: regular
(em-plovment); established (rule); real
(propertv) -(?) ferme, solide; (tæt)
compact, dense; (bestemt) fixe;
(biens m pi) immeuble(s).
fastboende festen Wohnsitz habend
— © settled - (f) ayant demeure
fixe. fastholde - (t) festhalten
— © fix (the attention); maintain,
insist on ~ (?) maintenir.
fastland - (t) festes Land, Festland
n — © mainland; (større
verdensdel) continent - (f) terre (f) ferme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
