Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Constantia ... - Ordbøgerne: F - faste ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fatal—fatness
419
Cont.—Contréras
Ord, som ikke findes un
Cont., forkortelse for contusus, knust.
Contades [kota’d], Louis Georges Érasme,
marki af (1704—93), fr. feltherre. Deltog fra 1720 i
Frankriges krige. Under syvaarskrigen 1756—63 blev
han marskalk.
Contågium, smitte, s. d.
Con tango (eng., antagelig en forvrængning af
contin-gent, andel) er i det eng.-amer. børssprog benævnelsen
paa den rentegodtgjørelse, som sælgeren erlægger for at
opnaa udsættelse med opfyldelsen af sin terminforretning.
Contarini, veneziansk slegt, hvoraf 8 doger udgik.
1. Domenico I C., doge 1043—71, byggede den
nuværende Markuskirke. — 2. Giacomo G., doge 1275
—80, undertvang Ancona og forøgede Venezias omraade
i Romagna og hinsides Adriaterhavet. — 3. Andrea C.,
doge 1367—82, beseirede Genua, som efter en
hundred-aarig krig maatte anerkjende Venezias herredømme paa
sjøen (1381). A. C.s seiersindtog er foreviget i Dogepaladset
af Paolo Veronese. — 4. Francesco G., doge 1623 —
24. — 5. Nicola G., doge 1630—31, vandt ogsaa navn
som lærd forfatter, hvem bl. a. en del historiske verker
om Venezia skyldes. — 6. G ar lo G., doge 1655—56,
førte krig mod tyrkerne og vandt en del fordele. —
7. Domenico II G., doge 1659—75, blev derimod nødt
til at afstaa Kreta til dem (1669). — 8. Ludovico G.,
doge 1676—84.
Conté [koté], Nicolas Jacques (1775—1803), fr.
mekaniker, var den første, som fik luftballonen brugt i
milit. øiemed (i Nederlandene), fremstillede blyanten som
den nu bruges, og var Napoleon til stor nytte under
det ægyp. felttog.
Co’nte (ital.), greve; contessa, grevinde.
Conte [kdt], det franske ord for poetisk fortælling.
I middelalderen benj^ttedes det som navn paa smaa
rimede berettelser, dels af religiøst dels verdsligt indhold,
som blev foredraget, ikke sunget. I de religiøse «Gontes
dévots» forherligedes gjerne jomfru Maria, i de verdslige
fortaltes gjerne om riddernes liv, og disse kunde ofte
være meget dristige i sine emner. En samling
middelalderske contes udgaves i 1840 af Lacroix: «Les vieux
conteurs:^. Ogsaa som navn paa moderne fortællende
digtning bruges ordet contes, saaledes «G. de fées», «G.
moraux» o. s. v. Alphonse Daudet har skrevet en
be-kjendt samling: «Gontes du lundi». G. er ogsaa skrevet
af Moreau, Maupassant o. a.
Contemporary review [kdntémpdræri rivju] (d. e.
samtiden, kringsjaa), et i England 1866 grundlagt
maaneds-skrift for politik, samfundsspørsmaal og litteraturkritik.
Nyder høi anseelse.
Conti [kofi], rom. slegt, hvis navn man mener skyldes
nedstamning fra greverne (conti) af Anagni, Segni og
Tuscolo. Slegten, som omtales allerede i 11 aarh., har
afgivet en række paver, nemlig Innocens 111 (1198—
1216), Gregor IX (1227—41), Alexander IV (1254—
61), Innocens XIII (1721 — 24) og modpaven V i c t o r
IV (1138). G. uddøde 1815 med Innocens XIII’s
brodersøn. — Af slegtens øvrige medlemmer bør nævnes:
Torquato G., hertug af Guadagnuola (d. 1636), ital.
feltherre. Efter 1616—17 at have gjort tjeneste i den
sp. hær gik G. i keiser Ferdinand II’s sold, hvor han af
Wallenstein udnævntes til oberstløitnant. 1620 deltog
420
r C, maa søges under K.
han i slaget ved det Hvide bjerg, kjæmpede dernæst
mod Bethlen Gabor og blev efter Wimpfenslaget 1622
udnævnt til oberst og keiserlig krigsraad. Han havde
overbefalingen over de pavelige tropper i Valtellina og
blev hertug af Guadagnuola. Krigen i Tyskland
beslaglagde derefter hans arbeidskraft; 1626—29
kommanderede han i Holsten, og da Gustaf Adolf drog mod
Pommern, fik G. den opgave som generalfeltmarskalk at
hindre svenskernes landgang. Skjønt G. hverken kunde
afverge denne eller besættelsen af Stettin, formaaede han
dog i sin faste stilling ved Garz og Greiffenhagen en tid
lang at forhale fiendens yderligere fremtrængen. Sep.
1630 tog G. sin afsked, traadte i pavens tjeneste og
udnævntes til chef for Kirkestatens hær.
Co’nti, Augusto (1822—), ital. filosof, studerede jus,
var*advokat i Florens, deltog i krigen mod østerrigerne
1848, blev prof. først i Lucca, derefter i Pisa og 1867 i
Florens, var 1866 — 70 parlamentsmedlem. Hans filosofi
stemmer med den katolske tro. Størst betydning har hans
fremstilling af filosofiens historie (2 bd. 1864 og senere;.
Co’nti, Ni CC ol o del, ital. reisende fra 15 aarh., var
den første europæer, som gjennemreiste halvøen Dekan.
Besøgte ogsaa Geylon, Sumatra, seilede op Ganges og
reiste gjennem Arakan til Iravadi. Da han kunde baade
arabisk og persisk, er hans reiseberetninger af stor
vigtighed. De blev først udgivet 1723.
Co’nti, se Konto.
Conti’nuo, se Bas s o c.
Co’ntio (lat.), sammenkomst, forsamling, hos romerne
betegnelse for folkeforsamlinger, hvor folket modtog en
meddelelse, hørte taler, men derimod ikke stemte (se
G o m i t i a); ogsaa soldaterforsamling i leiren.
Co’nto de reis, i Portugal og Brasilien betegnelsen
for 1000 milreis (s. d.) eller 1 million reis, altsaa i
Portugal = 4032 kr., i Brasilien === 2039 kr. G. d. r. er kun
et regnebeløb.
Contra (lat.), imod, ligeoverfor.
Contradi’ctio (lat.), modsigelse; c. in adj eet o,
modsigelse i tillægsordet, d. e. at et til et substantiv føiet
adjektiv strider mod substantivets begreb (f. eks. en
aflang cirkel).
Contrarium (lat.), modsætning, modstykke.
Contrat social [kotrå såsja’lj (fr.), d. e.
samfunds-kontrakten, det af naturretslærerne forudsatte retslige
grundlag for enhver statsdannelse, idet denne tænktes
grundet paa en bindende aftale mellem de i statslivet
interesserede; i den nærmere udformning af begrebet
var dog opfattelserne afvigende; en af de yngste, men
tillige mest indflydelsesrige udviklinger af læren findes
i Jean Jacques Rousseau’s (s. d.) mest berømte
socialpolitiske skrift «G. s.:^.
Contra vim non valet jus (lat.), overfor magten
gjælder retten (faktisk) ikke.
Contre-escarpe [kdtræska’rp], se Kontreskarpe.
Contrefort [kotrdfå’r], se Stræbepille.
Contregarde [kotrdga’rd], se Kontregarde.
Contréras, Juan (1807—81), sp. general, kjæmpede
for Isabella i karlistkrigen 1833—40, men deltog dog
senere i flere sammensvergelser mod hende og blev ved
hendes fordrivelse 1868 generalkaptein i Katalonien.
Sluttede sig til den føderalistiske opstand 1873 og var præ-
fatal © & (D skjæbnesvanger,
nundgaaelig; uheldbringende,
dræbende.
fatalism ©, fatalisme (?) m,
skjæbnetro.
fatalist - ® Fatalist m - ©
fatalist - (?) fataliste m.
fatalité ®f. fatality©uund.
gaaelig skjæbne; vanskjæbne.
fatalitet - (t) Fatalitåt, Wider-
wårtigkeit f — © adversity,
cala-mity — (D fatalité f, malheur m,
adversité f.
fata morgana — ® Fata
Morgana, Luftspiegelung f - © Fata
Morgana - (g (palais (m) de) la
Fée Morgane; mirage m.
fate © skjæbne. Fates
norner, skjæbnegudinder.
father © fader; antage som
barn: (smth on) tilskrive, gjøre
ansvarlig for. (a child on) udlægge
som barnefader.
fathom (e) favn; maale dybden
af, favne op; udgrunde,
fathom-able maalbar, lodbar;
udgrundelig. fathomless bundløs;
uudgrundelig.
fatidique (?) varslende,
fatigue © & ® f, udmattelse,
træthed; anstrengelse, strabads,
slit.
fatigue fatiguer (?)
udmatte, trætte, anstrenge; (^ ogs.
(spee.) udpine (jorden); røre (længe)
om i; udpensle, forkunstle;
anspænde sig, udmattes.
fatling © fedekalv, -kid.
fatner (g gjøder; gjødemiddel.
fatness © fedme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
