Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cosel ... - Ordbøgerne: F - femoral ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
453
Ord, som ikke findes un
Cosel (Gossell), Anna Konstanze, grevinde af
(1680—1765), August Il’s elskerinde, var datter af en
dansk oberst Brockdorff og blev 1699 gift med den
sachsiske minister v. Hoymb, fra hvem hun lod sig skille,
da August blev forelsket i hende. I 9 aar forstod hun
ved sin skjønhed og aand at bevare kongens gunst; hun
blev rigsgrevinde, og de 4 børn, hun fødte kongen, blev
ophøiet i den polske grevestand. 1716 faldt hun i unaade,
og da hun ikke vilde udlevere det dokument, hvori
kongen anerkjendte hende for sin legitime hustru, blev
hun fængslet og holdt i fangenskab lige til sin død.
Novellistisk behandlet af Emmy Drachmann (Kbh. 1899).
Coseley [kozdli], by i England, grevskabet Stafford,
4.5 km. s.ø. f. Wolmerhampton, 22 219 indb. (1901).
Jern- og kulgruber.
Cose^nza. 1. Prov. i Syditalien, Kalabrien, kaldtes
indtil 1871 Calabria clteriore, 6653 km.^ med 465 276
indb. (1901). Landet er bjergfuldt baade i øst og vest
og har i midten en bred dal, hvori elven Grati flyder.
— 2. Hovedstad i ovenn. prov., 256 m. o. h., ligger ved
Grati i en usund, men frugtbar dal, 18 km. fra det
Toskanske hav, 14 924 indb. (1901). Handel med silke,
vin og olje; fabrikation af jern- og staalvarer. G. bed
under romerne Gosentia. Ved dens beleiring faldt
Ala-rik 410. G. er ofte blevet hjemsøgt af jordskjælv
saa-ledes i 1835, 1854, 1870 og sept. 1905.
Cosi fan tutte (ital.), «saaledes gjør de alle» (kvinder),
titel paa en opera af Mozart (tekst af Daponte). Er
blevet et ordsprog.
Cosimo, se Piero di Gosimo.
Cosinus til en vinkel, se Trigonometri.
Cosmåterne, rom. kunstnerfamilie i det 14 aarh.,
hvis arbeider i stenmosaik har givet navnet til den art
af denne kunst, der gaar under navn af cosmatarbeide,
og som dyrkedes i Rom i det 13 og 14 aarh. Denne
mosaik arbeidede væsentlig med brudstykker af antike
farvede marmorrester. Den brugtes til forsiring af gulve,
altere, prækestole (amboner), søiler o. 1. Mønstrene
viser antik paavirkning. Lignende arbeider paa
Sicilien er byzantinsk paavirket.
Cosmone’ttæ, se Strømand.
Cosne [kån], by i Mellemfrankrige, depart. Niévre,
ved Loire, 7176 indb. (1901). G. har flere gamle kirker,
filfabriker og jernindustri.
Coss el. cos el. har dar y, længdemaal i Bengalen
= 1000 fathoms å 2 eng. yards = IV5 eng. mil =
1828.8 m.
Coss (af ital. cosa), ældre betegnelse for algebra,
cossiske tal, d. v. s. potenser og rødder.
Cossa, Lui gi (1831 — 96), ital. socialøkonom og
økonomisk historiker, blev 1858 professor i Pa via og var
desuden docent ved den tekniske høiskole i Milano. G.
har i yderst sammentrængt form, men med forbausende
klarhed tilrettelagt den økonomiske videnskabs resultater
i et par velskrevne, sterkt udbredte haandbøger, «Første
elementer i socialøkonomi» (1876), og «Første elementer
i fmansvidenskab» (s. a.). Derhos har han skrevet en
fortræffelig socialøkonomikens litteraturhistorie i
«Intro-duzione allo studio dell’ economia politica» (1892; ogsaa
i fr. og eng. overs.) samt endel bibliografiske arbeider
paa dette omraade.
Cosel—Costarica 454
’ C, maa søges under K. femoral-fendoir
Cossa, Pietro (1830—81), ital. dramatiker, deltog i
Italiens uafhængighedskrige, reiste til Sydamerika, efterat
franskmændene havde besat Rom, men vendte efter
nogen tid tilbage og blev professor i italiensk litteratur
ved en teknisk skole i Rom. Blandt hans talrige
dramaer kan nævnes «Nerone», «Messalina», «Gleopatra»,
«Gola di Rienzi» og «Guiliano l’Apostata».
Cossé, se Brissac.
Co’ssus benævnes hos den gamle romerske forfatter
Plinius en larve, antagelig af en stor træbuk, der spistes
som en delikatesse af datidens epikuræere efter at være
fedet med mel. Bruges nu som videnskabeligt slegtsnavn
for en stor graa natsommerfugl, pileboreren eller
trædræberen (c. ligniperda)^ hvis larve lever i
stammerne af forskjellige løvtrær, som derved ofte dræbes.
Cossyri^t, et sjeldent triklint hornblendemineral, der
er fundet paa øen Pantallerina.
Co’sta, Isaak da (1798—1860), holl. digter, tilhørte
en anseet jødisk kjøbmandsfamilie, som stammede fra
Portugal. Gik 1822 over til kristendommen og deltog
ivrig i tidens politisk-religiøse kampe i konservativ
retning. Han oversatte den græske digter Aischylos’
dramaer «Perserne» og «Prometheus» og skrev senere det
historisk-politiske digt «Vijf-en-twintig jaren» og «De
slag bij Nieuwpoort», hans sidste arbeide. Han har
ogsaa skrevet det historiske verk «Israel en de volken».
Co^sta, Lorenz o (1460 — 1535), ital. maler af
skolen i Ferrara. Elev af Gosmé Tura og Ercole Roberti.
Realist, som ved samarbeide med Fr. Franci i Bologna
tilegnede sig meget af dennes skjønhedssans og
sjæle-udtryk uden at give afkald paa sin sundere følemaade
og kraftigere farve.
Co’sta, Sir Michele(1810—84), komponist, f.i Itahen,
men virkede i England, hvor han var sanglærer, dirigent
og operadirektør, og hvor han blev adlet som baronet.
Især berømt ved sin kanoniske kvartet «Ecco quel fiero
instante», som første gang blev sunget af Pasta, Malibraer,
Rubini og Tamburini.
Co’sta (lat.), ribben.
Co’sta Cabral, Antonio Bernardo da, greve af
Thomar (1803—89), portug. statsmand; 1833 medlem af
deputeretkammeret, oprindelig liberal, sluttede sig senere
til hofpartiet. 1839 justits- og kultusminister, dannede
1842 en revolutionær junta i Oporto og gjendindførte
Dom Pedros forfatning af 1826; styrede, fra 1844 som
ministerchef, yderst vilkaarlig, kuede al politisk frihed
og paalagde tunge skatter. Styrtedes 1846, men fik
allerede magten igjen ved valgene 1847, indtil han 1851
blev fordrevet af Saldanha og flygtede til England.
Vendte hjem 1852; udsendtes som gesandt til Brasilien
1859—61 og ved den pavelige kurie^ 1870—85.
Costarica, republik i Mellemamerika, mellem
Stillehavet i v. og det Karaibiske hav i 0., Nicaragua i
n. og Panama i s., fladeindhold omtr. 47 660 km.^,
folketal (1905) omtr. 334 300. G. er et bjergfuldt land,
opfyldt af Kordiljerne, som danner flere parallele kjeder
i retning n.v.—s.ø.; den høieste top er 3900 m. Flere
af de høieste fjelde er vulkaner, som dog ikke har havt
mange farlige udbrud. Paa Stillehavssiden er der flere
gode havne, men ingen saadanne paa Atlanterhavssiden.
Klimaet er bedt, langs kysten ofte usundt, i fjeldene
femoral ©, fémoral (f) laar-.
fémur (f) m, laarben.
femte — ® fiinfte — © fifth
— ® cinq(uiéme). femtedel —
® Fiinftel n - © fifth (part) - (f)
(la) cinquiéme (partie).
femten - ® mnfzehn - @
fifteen - (f) quinze.
femtende - (t) fiinfzehnte - ©
fifteenth — (f) quinze, quinziéme.
femti - ® fiinfzig - © fifty
- (D cinquante.
fen © myr.
fenaison ® f, høonn, -slaat.
fence © gjærde: fegtning;
hæler; skjulested for tyvekoster;
ind-gjærde; fegte: (søge at) omgaa
spørsmaalet. f. month
frednings-maaned, fencer fegter.
Fench (t) m, hirse.
fencibles © milits,
fencing © (floret)fegtning;
gjærdefang; gjærder.
fend © afbøde, afverge. f. a
boat tage stød.
fendage (f) m, kløvning,
ved-hugning.
fendant®m, kamphane,
skryder; (i fegtn.) prim.
fender © kamingitter; fender,
fri holt.
fenderie ® f, kløvning,
spaltning; spaltemaskine.
fendeur ® m, en som klover,
hugger.
fendille ® f, revne, spræk,
fendiller ® slaa sprækker i.
fendoir m, kløvejern,
flække-øks; podekniv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
