Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Credi ... - Ordbøgerne: F - fidélité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
477
Crédi-
Ord, som ikke findei
jordemoderskole og overlæge ved fødselsafdelingen i
Gharité. 1856—87 en lignende stilling i Leipzig. Fra
1853 til sin død redaktør af forskjellige fremragende
tidsskrifter paa fødselsvidenskabens og
kvindesygdommenes omraade. Opfinder af det efter ham opkaldte
haandgreb til fjernelse af efterbyrden. Indførte
ud-merket forebyggende forholdsregler mod nyfødtes
øien-betændelse. Opfandt couveusen. F’uldendt operatør,
udmerket lærer særlig i de praktiske fag.
Crédi, Lorenzo di, eg. L. di Andrea d’Oderigo
(1457 —1536), ital. maler af den florentinske skole. Elev
af Verrocchio og paavirket af sin medelev Leonardo da
Vinci, af hvem han lærte en blød, sammensmeltende
behandling af sine lyse, godt samstemte farver.
Eiendommelig for ham er en egen ynde og følelse for stille
andagt; hans kompositions- og opfindsomhedsevne er
derimod mager. Hovedverk; tronende madonna i domen
i Pistoja (1486); flere billeder i Florens, bl. a. den
smukke «Maria bebudelse» i Uffizierne og det store
«Hyrdernes tilbedelse» i akademiet.
Crédit foncier [kredi’ fdsje’] (fr.), kredit (laan) ydet
mod sikkerhed i fast eiendom; bankinstitut, som yder
saadan kredit. G. f. de Fr an c e, Frankriges
hypotekbank, blev oprettet ved dekret af 10 dec. 1852 som et med
statstilskud støttet aktieselskab, der opstod ved
sammenslutning af flere tidligere hypotekariske laanebanker.
Crédit lyonnais [kredi’ liånæ’J (den lyon’ske
kreditbank), verdenskjendt fr. bankinstitut, grundlagt 1863 i
Lyon med 20 mill. frc. grundkapital. Denne har i de
seneste aar været 400 mill. frc. Aktierne er paa 500 frc.
Banken, hvis filial i Paris forlængst har overfløiet
hovedsædet, har afdelingskontorer i en mængde fr.
provinsbyer og mangesteds i udlandet. G. 1. er en af verdens
ledende banker og befatter sig med alslags
bankvirksomhed, bl. a. ogsaa formidling af statslaan.
Crédit mobilier/Tcrec/i’må&z7/e7 (fr.), bank, som driver
handel med værdipapirer, yder laan paa saadanne samt
medvirker ved emission af aktier og obligationer. Særlig
bekjendt under dette navn er den 1852 af brødrene
Pereire oprettede bank, som i det følgende aarti spillede
en betydelig rolle, men som 1867 maatte likvidere som
følge af svindelagtige operationer.
Credner, Hermann (1841—), t. geolog, studerede
først i Tyskland, bereiste 1865—68 Nordamerika, blev
prof. i Leipzig i 1870 og i 1871 tillige direktør for Sachsens
geol. undersøgelse. Har udgivet «Elemente der Geologie»
samt arbeider om t. og nordamer. geol. forhold.
Credo (lat., «jeg tror») er navnet paa det saakaldte
apostoliske symbol og undertiden ogsaa paa det
nicæno-konstantinopolitanske symbol. Desuden betegner c ogsaa
den tredje afdeling af den romerske messe, som
be-g3^nder med dette ord. Herfra er c. gaaet over til at
betegne trossalmen i den lutherske gudstjeneste («Vi
tro og trøste paa én Gud»).
Credo quia absu^rdum (lat.), «jeg tror, fordi det strider
imod fornuften», et paradoks, der fra kirkefædrenes tid
til nutiden (f. eks. af S. Kierkegaard) bruges som udtryk
for, at troen ikke er eller kan være noget, der tilegnes
ad fornuftens vei.
Creek [krik] bruges i de Forenede stater og Australien
som navn paa elve og bække, som tørker ind i tørketiden.
-Cremer 478
der C, maa s.ges under K. fidélité-fiendtlighed
Creeks [kriks], nordamer. indianere, bosat i det
nordi. Alabama og Georgia til 1836 og de nærmest
følgende aar, da de overflyttedes til Indianerterritoriet.
G. havde allerede før europæernes ankomst sluttet sig
sammen til et forbund, der heldig modstod alle angreb
af de krigerske nabostammer mod n. og indtog en ledende
stilling i det s.ø.-lige Nordamerika. Under
kolonisations-perioden var c. engelskmændenes og amerikanernes
allierede mod spanierne, indtil c.-oprøret 1813 bragte dem
i konflikt med den amer. stat., som allerede efter
oprørets undertrykkelse lagde beslag paa den største del
af deres stammeland.
Creighton [kreln], Man dell (1843—1901), eng.
kirkehistoriker; blev 1874 prest og 1884 professor i
kirkehistorie i Gambridge. Var med at grunde
tidsskriftet «The English historical review», hvis redaktør
han var 1886—91. Udgav 1882 de to første bind af sit
fremragende arbeide: «History of the papacy during the
period of reformation» ; 1887 kom 3—4 bind og med
meget besvær naaede han at fuldende 5 bind efter 1891
at være blevet biskop i Peterborough. Verket udmerker
sig ved klar dømmekraft, koncis fremstilling og en sjelden
upartiskhed, men blev aldrig færdigt, fordi G.s
embedsvirksomhed, især da han 1897 forflyttedes til London,
slugte al hans tid og glimrende evner. Af andre
arbeider kan nævnes «Simon de Montfort» (1876),
«Gar-dinal Wolsey» (1888) og «Queen Elizabeth» (1896). [Litt. :
«Life and ikters of M. G. by his wife» (1905).]
Creil [kræj], by i det n.v.-lige Frankrige, depart. Oise,
9089 indb. (1901). Mekaniske verksteder og glasfabriker.
Paa en ø i Oise ligger ruinerne af et slot, hvor Karl VI
opholdt sig under sin sindss^^gdom.
Crélinger, Augusta (1795—1865), t. skuespillerinde,
tilhørte fra 1812 i 50 aar Berlins kgl. teater. Hun
medbragte udmerkede betingelser for de tragiske heltinderoller,
navnlig roses hendes intime forstaaelse og pragtfulde
skikkelse; ikke mindre anvendelig blev hun med aarene
i det ældre rollefag. G. var elev af Iffland.
Crelle, August Leopold (1780—1855), t.
matematiker og bygmester, bekjendt som stifter af «Journal fur
die reine und angewandte Mathematik», hvis udgiver
han var fra 1826 til sin død. Forfattede flere skrifter
om matematik og landmaaling. De fleste mellem 1816
og 1820 i Preussen anlagte chausseer er bygget under
hans ledelse. Se Abel, N. H.
Cretna, by i Italien, prov. Gremona, 40 km. s.ø. for
Milano, 9755 indb. (190l). Bispesæde, har en gammel
domkirke. I ornegnen dyrkes ris og silke. Nogen
fabrikvirksomhed.
Crémaillére [kremajæ’r] er sagdannede indsnit i et
brystvern, hvorved opnaaes en god flankering af
vedkommende linje, samtidig med at linjens beskydning
paalangs vanskeliggjøres.
Cremer, August Hermann (1834—1903), t.
protestantisk teolog, blev 1870 professor i teologi i
Greifs-wald. G. var udpræget skriftteolog, en af den
konservative teologis mest fremragende førere. Hans hovedverk
er «Biblisch-theologisches Worterbuch des
neutestament-lichen Gråzitåt» (1866, 9 udg. 1902). Desuden har han
skrevet en mængde større og mindre teologiske skrifter:
«Die Fortdauer der Geistesgaben in der Kirche» (1890),
fidélité (f) f, fidelity ©
troskab; (f) ogs, sandfærdighed;
nøi-agtighed.
fidget (e) vimse; rastløshed,
fidgety urolig, rastløs, febrilsk,
nervøs.
fidibus — ® Fidibus m — ©
paper-match, spill, (eandle-)lighter;
pipe-light — ® fidibus m.
Fiduz ® n, fidus, tillid.
fie © fy!
Fieber ® n, feber,
fieberisch ® feberagtig;
febrilsk.
fiebern ® have feber, fantasere.
Fiedel ® f, fele, violin,
fiedeln ® gnide paa fele, spille
violin.
Fiedler ® m, spillemand,
fief © & ® m, len.
fieffal ® lens- fieffant m,
lensherre. fieffataire m,
lensmand. fieffé durkdreven, erke-.
fieffer forlene med, give til len.
fiel ®m, galde; bitterhed, had.
fielleux galdesyg, arrig.
field© mark, jorde; aker,
slagmark; felt. f.-day
mønstring(s-dag). f.fare graatrost. f.-officer
stabsofficer.
fiend © djævel,
fiende - ® Feind m - ©
enemv, foe — (f) ennemi m.
fiendskab - ® Feindschaft f
— © enmity — ® inimité,
hosti-lité f.
fiendtlig - ® feindlich,
feind-selig - © hostile; inimieal - ®
ennemi, hostile.
fiendtlighed - ® Feindlich-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
